Pressemeddelser


24/09-2024  GRATIS SKAK I EFTERÅRSFERIEN
Der er INGEN juniortræning i uge 42 (onsdag den 16. oktober).
Til gengæld afvikler vi en lille turnering lørdag den 19. oktober. Det foregår i Maribo Skakklubs lokaler på Spejdervænget 4 i Maribo.

Vi starter kl. 13.00 og den enkelte deltager spiller i alt 5 partier. Til hvert parti har hver spiller 20 minutter.
Tilmelding skal ske til Finn Kristiansen på finnskak@gmail.com
Det skal i så fald ske SENEST søndag den 13. oktober. Der skal angives navn, fødselsdato og mail-adresse.


Alle mellem 7 og 20 år kan deltage i turneringen, men desværre er der kun plads til 30 deltagere. Det er kun de første 30 tilmeldte, som kan
deltage. Sidste år deltog hele 28 spillere. Det relative store deltagerantal formodes at være de attraktive ”badelandsbilletter”.
Der vil være præmier til bedst placerede spiller i hver aldersgruppe.
Ved ligestilling foretager vi korrektions-beregning (den enkelte spilleres modstanderpoint).


Præmier: LALANDIA ved Rødby har doneret præmier i form af endagsbilletter til Aquadome (af mange nok bedre kendt som Badeland).
Der er 5 præmier med hver 4 endagsbilletter, der kan anvendes i Lalandia ved Rødby eller Billund.
Én dagsbillet koster normalt kr. 299,00, børn under 12 år kr. 249,00.
Disse præmier går naturligvis primært til vinderne af de enkelte aldersgrupper.


Finn Kristiansen, Maribo Skakklub


14/08-2024  Mester efter 16 års fravær

53-årige Bo Rasmussen fra Nørre Alslev blev vinder af Lolland-Falster-Mesterskabet 2024. Bo var den højest ratede i turneringen, men har holdt
pause fra skakken i 16 år. I 2008 deltog Bo Rasmussen i holdturneringen for det, der dengang hed Nordfalster Skakklub, som i parentes bemærket
er nedlagt for nogle år siden. Sidst Bo deltog i en enkeltmandsturnering er helt tilbage til 2005, altså for 19 år siden.


I sidste runde af Lolland-Falster-Mesterskabet 2024 stod kampen mellem Henning Nielsen fra Maribo Skakklub og Bo Rasmussen, der ikke er
medlem i nogen klub, men enkeltmedlem i Dansk Skak Union. Inden sidste parti havde Bo ½ point mere end Henning Nielsen.
Partiet endte remis.


I gruppe 2 stod kampen om førstepladsen mellem Knud-Ole Olsen fra Guldborgsund Skakklub, samt Jesper Frederiksen og Finn Kristiansen,
begge fra Maribo Skakklub. Alle 3 spillere havde 3 point før sidste runde, hvor netop de 2 spillere fra Maribo Skakklub mødtes.
I sidste runde tabte Knud-Ole Olsen, mens de 2 Maribo-spillere spillede remis og således delte førstepladsen.
I gruppe 3 var Finn Fjeldhøj fra Maribo Skakklub suveræn med sejr i alle 5 partier.


Vinderne i de 3 grupper blev alle – udover kontante pengepræmier - belønnet med hver 4 ”badelandsbilletter” til Lalandia, som havde
sponsoreret disse tillægspræmier.


Sideløbende har klubben hen over sommeren afviklet en SOMMERTURNERING (hurtigturnering) over 6 spilledage. Den turnering
blev vundet sikkert af Steen D. Jensen.


Finn Kristiansen, turneringsleder
Maribo Skakklub


22/04-2024  Maribo Skakklub missede pokalfinale !!!
I den netop overståede weekend var 4 af Maribo Skakklubs spillere til pokalturnering i Sorø. Her var forsamlet klubber fra hovedkredsen, der omfatter de
tidligere Storstrøms og Vestsjællands amter.
Maribo Skakklubs hold bestod af Henrik Sandberg Jensen, Steen Dahlgård Jensen, Jens Mott og Adam Illum Møllgaard-Hansen.
De 2 bedste hold ville kvalificere sig til landspokalfinalen, der afholdes 19. maj.
Maribos hold opnåede en delt andenplads, hvorfor der skulle foretages en såkaldt korrektionsberegning, som er en beregning af, hvilke modstanderhold, der har opnået flest point. Og her viste de sig, at holdet fra Nykøbing Sjælland var en anelse bedre end holdet fra Maribo, som måtte se Nykøbing-holdet kvalificere sig til finalestævnet sammen med holdet fra Holbæk, der vandt pokalstævnet med kun ½ point mere en Maribo.
Det oplyser John Kristensen (fra Maribo Skakklub), der var hoveddommer ved stævnet.
Venlig hilsen
Finn Kristiansen
Maribo Skakklub

1/7-2023  Succes for skakklub

Maribo Skakklub har stor succes med sit tiltag om SOMMERFERIESKAK for alle i alderen 7-20 år, hvor man gratis kan deltage onsdage kl. 17.00-18.00, uanset om man er øvet eller uøvet.

I de tidligere år har deltagerantallet svinget omkring 15 unge mennesker, men i år er det tæt på nærmest at kvæle skakklubben i succes.

Hele 33 unge er tilmeldt, og klubben har egentlig kun kapacitet til 30, men heldigvis gør ferien, at ikke alle deltager alle de 7 onsdage, hvor der i øvrigt er præmier til alle med deltagelse mindst 5 gange.

Samtidig tilbyder skakklubben gratis undervisning i hele 2 måneder efter sommerferien, og herudover 1 helt års medlemskab for kun kr. 100.


11/5-23  Mange spændende partier i Maribo Klosterturnering 2023

Der var spænding til det sidste, da Maribo Skakklub onsdag afsluttede sin Klosterturnering, som er spillet over 5 runder her i foråret.

Der deltog i alt 20 spillere, der efter styrke var fordelt i 3 gruppe.

I Konge-gruppen, hvor de 6 spillere med størst styrke var placeret, blev der afviklet en langvarig og spændende kamp mellem Henrik Sandberg Jensen og Henning Nielsen. Forinden kampen havde Henrik Sandberg Jensen opnået 3½ point, mens Henning Nielsen havde opnået 4 point.

Da partiet endte remis, blev Henning Nielsen vinder af gruppen.

Her blev Svend Erik Hansen en sikker nummer 3 med 3 point

I Dronning-gruppen, der ”indeholdt” de 8 spillere med næststørste styrke, var spændingen om placeringen stor lige til det sidste. Det endte med at 3 spillere – Carl F. Wood-Pedersen, Kristian Bruun Bjørn og Carsten F. Nielsen – alle endte med 3½ point og dermed delte præmierne fra nummer 1 til 3.

Peter Kristiansen sikrede sig 4.pladsen.

I Tårn-gruppen, hvor der deltog 6 spillere, var Asger Poulsen suveræn og vandt samtlige sine 5 partier. 2.pladsen blev lige så sikker besat af Bøje Pedersen, der kun havde tabt til Asger Poulsen.

3.pladsen blev delt mellem Merete Christiansen og Svend Erik Frederiksen.

Allerede onsdag den 31. maj er Maribo Skakklub vært for 1.runde af Lolland-Falster-Mesterskabet 2023. Turneringen spilles over 5 runder i løbet af sommerperioden.

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, Maribo Skakklub


23/3-22  Maribo Skakklub rykker op i 2. division.

Inden sidste runde lå Maribo og Guldborgsund helt lige, men i sidste runde var Guldborgsund ramt af afbud

til holdet og selvom om de spillede en flot kamp måtte de se sig besejret.

Da Maribo samtidig vandt deres kamp helt som forventet, blev de dermed vinder af mesterrækken og

rykker dermed op i 2. division.

Sidst Maribo var i 2. division var sæsonen 15/16 og der blev det kun til en sæson.

Maribos 2 hold spillede i en meget tæt A-række hvor de med sejr i sidste runde sluttede som nummer 3

i rækken.

Da der fra A-rækken skulde findes hele 4 nedrykkere ud af rækkens 8 hold, var Maribos 3 plads meget

vigtig.

Næste turnering for Maribos og andre klubbers spillere bliver klubbens Klosterturnering der starter den

29/3 og der er stadig åbent for tilmeldinger.

I de første 10 dage i april (påsken) afholder Dansk Skak Union DM i Svendborg og her deltager 3 af Maribos

spillere.


Skoleelever tilbydes gratis skak

Lørdag den 10. december arrangerer Maribo Skakklub JUNIORGRANDPRIX for skole- og gymnasieelever født i 2002 eller senere. Det sker i klubhuset på Spejdervænget 4 i Maribo, hvor også spillere fra Sjælland deltager. Der er start kl. 10.00, men deltagelse forudsætter forudgående tilmelding til turneringslederen, John Kristensen, på e-mail johnkr@123dk.dk senest den 6. december. Yderligere oplysningen kan ligeledes fås hos turneringslederen.

Turneringen forventes afsluttet ca. kl. 15.00.

Ved tilmeldingen skal oplyses navn, fødselsår, telefonnummer og e-mailadresse.

Selv om det er gratis at deltage, er der alligevel præmier til alle.

Forældre er velkomne til at overvære turneringen.




Turbulent sæsonstart i Skakklubben

Det er lidt en tilsnigelse at kalde det sæsonstart, da Maribo Skakklub spiller hele året, men mange klubber starter op omkring 1. september.

Maribo Skakklub holdt ordinær generalforsamling den første onsdag i september og her havde klubbens formand gennem 3 år bebudet sin afgang. Med meget besvær fandt klubben en ny formand, som 2-3 uger efter sin tiltrædelse, trak sig grundet alvorlig sygdom i nærmeste familie. Det udløste en ekstraordinær generalforsamling hvor Claus Schmidt blev valgt til klubbens formand.
Skakklubben har det seneste års tid fået en del nye medlemmer og har PT. 39 medlemmer og det gør klubben til den 32 største klub i Danmark.

Sæsonstart betyder også at skakkens holdturnering starter og her stiller klubben med 2 hold.
Mesterrækken startede i søndags med en hjemmekamp mod Faxe 2 og vandt hele 7-1 ved 6 sejre og 2 remiser.
A-rækken spillede hjemme onsdag aften og måtte se sig slået 5-3 af det nye holdfællesskab Guldborgsund, som består af Nykøbing F og Sydøstlolland.
Holdturneringen går over 7 runder og spilles frem til midten af marts.




2/10-22  Skakklub opsamler skodder                                                                                                                                                                                           

I hele sommerperioden (april-oktober) har 12 medlemmer af Maribo Skakklub opsamlet affald på Blæsenborgstien, der går fra Blæsenborgskolen til Østre Landevej.

Opsamlingen skete lørdage hver 3. uge, hvor der hver gang deltog 4 af klubbens medlemmer, således at hvert medlem kun skulle deltage 3 gange.

En stor del af opsamlingen har været cigaret-skodder, selv om de ikke har vejet meget af den samlede opsamlingsmængde på 15,6 kg. Papir og dåser har bidraget mest til vægten.

Ved opsamlingen har medlemmer af Maribo Skakklub bidraget til at holde naturen ren, og Lolland Kommune har da også givet tilsagn om et tilskud på kr. 5.000, der bidrager væsentligt til at klubkontingentet også i det kommende regnskabsår kan holdes i ro.




18/8-22  Næstved spiller blev Lolland-Falster mester                                                                                                                                                                          

Onsdag aften afviklede Maribo Skakklub sidste runde af Lolland-Falster-Mesterskabet 2022, hvor i alt 18 spillere deltog. Spillerne var fordelt i 3 grupper (med hver 6 spillere) fordelt efter styrkeforhold.

Gruppe 1 blev suverænt vundet af Nicklas A. Winther-Jørgensen, der har store dele af sin ”skak-opdragelse” i Maribo Skakklub, men nu har flyttet teltpælene til Næstved. Nicklas vandt alle sine 5 partier.

I gruppe 3 var Per Rasmussen, Maribo Skakklub, næsten lige så suveræn med 4 sejre og kun en enkelt kamp remis (uafgjort).

Carl F. Wood-Pedersen, der for kort tid siden nåede myndighedsalderen, tabte kun et enkelt parti i gruppe 2, men opnåede alligevel flest point i gruppen. Også Carl er fra Maribo Skakklub

De 3 gruppevindere kunne køre hjem med hver en gevinst på kr. 400 samt hver 4 éndagsbilletter til badeland.

Efter lodtrækning fik Sigurd Marthendal (fra Sydøstlollands Skakklub) og Finn Fjeldhøj (fra Maribo Skakklub) ligeledes hver 4 éndagsbilletter til badeland.




11/8-22  Skakklub har afsluttet sommerturnering                                                                                                                                                                                   

Uanset alder og klubtilhørsforhold har det været muligt GRATIS at deltage i Maribo Skakklubs Sommerturnering, der har været spillet 6 onsdage i sommerperioden.

Ganske vist kunne turneringen kun vindes af medlemmer af Maribo Skakklub, men der har alligevel været deltagelse fra en Næstved-spiller samt en spiller fra Spanien. Sidstnævnte, der kun talte meget lidt engelsk, er dog ansat ved Femern-projektet i Rødbyhavn.

I alt 19 spillere deltog i turneringen, der – i lighed med sidste år – blev vundet af John Kristensen fra Maribo Skakklub. Ganske vist scorede Næstved spilleren Nicklas Winther-Jørgensen flere point, men kunne altså ikke blive vinder grundet manglende lokal tilhørsforhold.

I øvrigt bragte avisomtalen (om mulighed for gratis deltagelse) i juni et nyt medlem til klubben, der nu tæller 40 medlemmer, hvilket er 13 mere end ved udgangen af juli måned sidste år.




8/8-22  Kampskak i Maribo i weekenden                                                                                                                                                                                      

Så lykkedes det endelig Maribo skakklub at afvikle en weekend EMT, efter Corona flere gange havde lagt hindringer i vejen. Der var tilmeldt 12 spillere der udløste 2 6 mandsgrupper, men desværre kom der en sygemelding dagen før start. Der var deltagere fra 5 forskellige klubber og en spiller var nordmand, men spiller for Helsingør skakklub.

Gruppe 1 var en meget stærk gruppe med deltagere fra 5 forskellige klubber. Denne gruppe blev undervejs ramt af 2 sygdomsafbud som ødelagde noget af det sportslige. Der blev alligevel vist rigtig meget kampskak og kun et parti (turneringens eneste) blev remis og flere partier tog omkring 4 timer inden der faldt en afgørelse. Her var Maribos stærkeste spiller Henning Nielsen ugæstfri nok til at tage førstepladsen og anden pladsen blev delt mellem en spiller fra Øbro og en spiller fra Præstø.

I gruppe 2 var der kun en som ikke var medlem i Maribo og det blev 2 Maribo spillere der tog præmierne.
Vinder blev en af klubbens unge medlemmer Matthias Rasmussen og 2. pladsen gik til Henning Jakobsen.

Der var 4 af spillerne der var under 25 år og de 3 af dem vandt præmier.

For Maribo skakklub
Turneringsleder
Henning Jakobsen




11/6-22  Gratis skak i sommerperioden                                                                                                                                                                          

Mange fritidsaktiviteter drosler ned i sommerperioden. Men det gælder IKKE for Maribo Skakklub, der tilbyder gratis skak for såvel børn/unge som voksne.

For børn/unge er der gratis skak 6 onsdage. Første onsdag er den 29. juni og sidste onsdag er den 3. august. Alle 6 onsdage foregår det på Spejdervænget 4 i Maribo mellem kl. 16.00 og 17.30.

Der er præmier til alle børn/unge, som deltager mindst 5 af de 6 onsdage.

Af hensyn til hjælpere er det påkrævet med forudgående tilmelding til klubbens formand helst via e-mail finnskak@gmail.com eventuelt kan det ske telefonisk på

54 78 11 03.

Uanset alder og uanset klubtilhørsforhold er der mulighed for GRATIS at deltage i Maribo Skakklubs Sommerturnering, der også spilles 6 onsdag, men med lidt andre datoer og med start kl. 19.00.

Der er onsdagene 22. juni, 6., 20. og 27. juli samt 3. og 10. august.

Man kan selv vælge, hvorvidt man vil deltage 1 eller flere onsdage.

Der spilles 4 runder hver aften og med betænkningstid afhængig af styrke. Jo højere styrke, jo mindre betænkningstid.

Tilmelding er IKKE påkrævet. Man skal blot møde op senest kl. 19.00 på Spejdervænget 4 i Maribo.

Afhængig af den enkelte spillers styrke er der bogpræmier til bedst placeret i 4 opdelte grupper efter styrkeforhold.

Udover de gratis spilleaftener afvikles også LOLLAND-FALSTER-MESTRERSKABET 2022. Den turnering er allerede i gang, og fristen for tilmelding er overskredet.




18/5-22  Genvandt titlen                                                                                                                                                                                                                            

Der var stor spænding om titlen som KLOSTERTURNERINGS-MESTER 2022, idet 2 spillere sluttede med lige mange point.

Der skulle derfor spilles et såkaldt sudden death parti mellem sidste års KLOSTERTURNERINGS-MESTER Henning Nielsen og Maribo Skakklubs klubmester, Henrik Sandberg Jensen.

Partiet om titlen blev spillet onsdag aften, hvor Henrik Sandberg Jensen vandt lodtrækningen og valgte at spille hvid og derved få 6 minutters betænkningstid. Derved måtte Henning Nielsen nøjes med 5 minutter og spille med de sorte brikker. Remis (uafgjort) var IKKE en mulighed, idet Henrik Sandberg Jensen i så fald ville blive betragtet som taber af partiet.

Med ca. 2 minutters betænkningstid tilbage for hver af de 2 spillere kom Henrik Sandberg Jensen i en svær situation og valgte at give op.

Derved genvandt Henning Nielsen titlen og kan således også næste år deltage gratis i turneringen.




14/5-22  Fine præmier til skakturnering                                                                                                                                                                   

Der er særdeles gode præmier til LOLLAND-FALSTER-MESTERSKABET 2022, der igen i år arrangeres af Maribo Skakklub. Turneringen starter den 1. juni og slutter midt i august.

Deltagerne opdeles efter styrke i grupper med hver 6 spillere. Udover 1.præmie kr. 400 og 2.præmie kr. 200 – for hver gruppe - har LALANDIA ved Rødby doneret ekstrapræmier i form af endagsbilletter til Aquadome (af mange nok bedre kendt som Badeland).

Der er 5 præmier med hver 4 endagsbilletter, der kan anvendes i Lalandia ved Rødby eller Billund.

Én dagsbillet koster normalt kr. 269,00.

Disse ekstrapræmier går naturligvis primært til vinderne af de enkelte grupper.

Tilmelding til turneringen kan ske til finnskak@gmail.com

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub




12-5-22  Spændende afslutning på  skakturnering                                                                                                                                                                 

Sidste runde af KLOSTERTURNERINGEN 2022 blev en spændende afslutning på turneringen.

I gruppe 3 forsvandt spændingen om 1. pladsen dog ret hurtig, idet Carl F. Wood-Pedersen ret hurtigt vandt sit parti og dermed blev suveræn vinder med maksimumpoint. Næsten lige så suveræn var Per Rasmussen, der opnåede 4 point og dermed indtog 2. pladsen.

I gruppe 2 blev sidste parti en meget langvarig seance. Til sidst lykkedes det dog Kristian Bruun Bjørn at holde remis og dermed opnå 4½ point og besætte 1. pladsen foran Matthias Rasmussen med 4 point.

I gruppe 1 var der topopgør mellem Henning Nielsen og Henrik Sandberg Jensen med sidstnævnte som vinder. Derved opnåede begge spillere 4 point og delte gruppesejren. Da det skal afgøres, hvem der næste år får gratis deltagelse i samme turnering, skal der spilles et såkaldt ”sudden death parti” mellem de 2. Det er foreløbig fastsat til onsdag den 18. maj, kl. 18.00 i Maribo Skakklubs lokaler.

Maribo Skakklubs næste større arrangement er LOLLAND-FALSTER-MESTERSKABET 2022, der starter den 1. juni.

Finn Kristiansen, formand




27/4-22  Maribo spiller fik andenplads                                                                                                                                                                                                     

Matthias Rasmussen fra Maribo Skakklub deltog i lørdags i Sjællandsmesterskabet for ungdom, hvor 48 unge mennesker mødte op i Hillerød.

Deltagerne var delt op i grupper efter årgange.

I den ældste gruppe (årgangene 2001-2003) lykkedes det den 18-årige Maribo-spiller at erobre 2.pladsen. En Sorø-spiller vandt suverænt med alle 5 vundne partier, og Mathias Rasmussen havde opnået samme pointtal (3½) som en Hillerød spiller, hvorfor der måtte en omkamp til mellem de 2, hvilket så faldt ud til fordel for Matthias Rasmussen.




24/4-22  Kun formanden tabte                                                                                                                                                                                                                  

Der var lagt op til en sejr til Maribo Skakklubs førstehold, der søndag var til stævne i Haslev for at møde Faxes andethold, som i forvejen lå sidst i Mesterrækken.
Det blev da også til den forventede sejr med cifrene 5½-2½.

Kun formanden for Maribo Skakklub måtte give fortabt. 3 andre Maribo-spillere fik remis, men de øvrige 4 Maribo-spillere alle formåede at vinde deres kampe.

Med sejren beholdt Maribo sin 3. plads i Mesterrækken, hvor sæsonen nu er afsluttet.




3/4-22  Knebent nederlag til Maribo Skakklub                                                                                                                                                                                        

Der var lagt op til en meget ulige kamp i Mesterrækken, da Maribo Skakklubs førstehold søndag tog imod Faxes førstehold, der suverænt fører Mesterrækken efter at være blevet sammenlagt med Haslev.

Alligevel lykkedes det Maribo-spillerne at begrænse nederlaget til 3-5, hvorefter Maribo fortsat besætter 3. pladsen i Mesterrækken, dog uden at kunne true Faxes førstehold, der fra den kommende sæson forventes at skulle spille i 2. division i landsturneringen. Det skal dog retfærdigvis siges, at begge hold var ramt af afbud.

Alle 8 hold i Mesterrækken mangler at spille en enkelt kamp, og det flasker sig således, at de 4 bedst placerede skal møde de 4 dårligst placerede.

Maribos førstehold skal i den sidste kamp, der afvikles den 24. april, en tur til Haslev for at møde Faxes andethold, der i øjeblikket indtager sidstepladsen.




16/3-22  Små nederlag til Maribo Skakklub                                                                                                                   

Der var lagt op til en meget lige kamp i Mesterrækken, da Maribo Skakklubs førstehold søndag drog til stævne i Haslev for at møde Holbæk. Meget tydede længe på en lille sejr til Maribo-spillerne, men fejl i slutspillet fra flere af Maribos spillere medførte, at Maribo måtte se sig besejret med 3-5.

Det bliver nok noget sværere for Maribos førstehold i næste kamp, der foregår søndag den 3. april i Maribo Skakklubs lokaler på Spejdervænget. Her kommer Faxes førstehold, der suverænt fører Mesterrækken, på besøg. Klubberne i Faxe og Haslev er blevet sammenlagt, hvorved det sammenlagt hold er blevet ret stærk. Alle hold i Mesterrækken mangler dog fortsat 2 kampe.

Mandag var Maribos tredjehold også til stævne, det foregik på Møn, hvor modstanderen i B-rækken var favoritterne fra Præstø. Det sluttede da alligevel med et hæderligt nederlag på 1½-2½, men med til historien hører, at en af Præstø-spillerne måtte melde afbud grundet sygdom, hvorved Maribo fik et ”gratis” point. Det var sidste kamp i sæsonen i B-rækken, som Præstø vandt, mens Maribo sluttede som nummer 5 af de i alt 7 deltagende hold.

Endelig var også Maribos andethold til stævne. Det foregik tirsdag i Borup, hvor modstanderen var Faxes tredjehold, som var favoritter. Alligevel lykkedes det Maribo-spillerne at begrænse nederlaget til 3½-4½, hvorved Maribo sluttede som nummer 5 af de i alt 7 deltagende hold.

Det var sæsonens sidste kamp i A-rækken.




5/3-22  Far og søn begge klubmestre                                                                                                                                                             

Henrik Sandberg Jensen er ny klubmester i Maribo Skakklub. Klubmesterskabet, der blev afviklet over 9 runder i perioden 27. oktober til 5. marts, sluttede med en sikker sejr på 8 point af 9 mulige, og uden at tabe nogen partier. Bl.a. vandt Henrik Sandberg Jensen over de sidste 2 års klubmester, Henning Nielsen, som sluttede på en delt 2.plads sammen med et af klubbens nye medlemmer, Kim Alex Olsen.

Daniel Sandberg Jensen var endnu mere suveræn end sin far, idet Daniel gjorde rent bord ved at vinde samtlige 9 partier i gruppe 2 og dermed blive den 15-årige klubmester i denne gruppe. Næste sæson rykker Daniel så op i gruppe 1, hvor Daniel så bl.a. skal møde sin far.

Kristian Bruun Bjørn var også stabil i denne gruppe 2 og tabte kun til gruppevinderen.

Også i gruppe 3 var det en af de unge, der blev klubmester. Det var 17-årige Carl Frederik

Wood-Pedersen. Andenpladsen i denne gruppe blev besat af Kasper Meng Date, der først i september måned sidste år startede i klubben.

Der var således nye klubmestre i alle 3 grupper.

Maribo Skakklub stopper på ingen måde sine aktiviteter. Således er der over 5 torsdage eftermiddagsskak, og der er fortsat – også hen over sommeren – turneringer alle onsdage.

Bl.a. er der 9. og 23. marts Maribo Forårsfornemmelser, og den 30. marts starter Klosterturneringen, der spilles over 5 onsdage. I sommerferien er der mulighed for, at skole- og gymnasier-elever kan deltage gratis onsdage eftermiddage i Lolland Kommunes såkaldte Sommerferie-aktiviteter.

I samme periode afvikles Lolland-Falster-Mesterskabet, der traditionelt også har deltagere fra Sjælland.




3/3-22  2 gange uafgjort og 1 knebent nederlag                                                                                                                                             

Det blev resultaterne for Maribo Skakklubs 3 hold i den forløbne uge.
Søndag tog Maribos førstehold imod Køge i Mesterrækken. Begge hold var ramt af afbud grundet sygdom. For Maribos vedkommende var det særligt slemt, idet den normale spiller på førstebrættet var blandt de sygemeldte, hvorfor de øvrige Maribo-spillere måtte rykke en plads op. Derfor var det uafgjorte resultat på 4-4 tilfredsstillende for begge hold.
Mandag var Maribos tredjehold, der spiller i B-rækken, på besøg hos Faxe. Maribo var også her sygdomsramt, men det lykkedes alligevel at klare 2-2.
Onsdag fik Maribos andethold, der spiller i A-rækken besøg af storfavoritterne fra Sydøstlolland.
Maribos holdleder havde forudset et stort nederlag, men det lykkedes at begrænse nederlaget til 3½-4½. I øvrigt var de normale spillere på førstebrættet på begge hold sygemeldte.
Det forventes, at Sydøstlolland vinder A-rækken, hvilket medfører oprykning til Mesterrækken.




6/2-22  Flotte Maribo-resultater                                                                                                                

3 spillere fra Maribo Skakklub deltog søndag i ungdomsgrandprix på Møn, hver der også var deltagere fra bl.a. Næstved, Hillerød, Korsør og Præstø. Turneringen var for alle ungdomsspillere født efter år 2000. Turneringen var opdelt i 4 aldersklasser.

Uanset alder klarede Maribo-spilleren Carl Frederik Wood- Pedersen sig bedst af de 3 Maribo-spillere med en flot 3. plads blandt alle de 14 spillere. Matthias Rasmussen klarede sig næsten lige så flot med en 6.plads.

Noah Widera, der er ny skakspiller og til daglig er elev på Lolland Internationale skole, var med i sin første turnering og vandt i gruppen med fødselsårene 2010-2012.

Møns Bank havde doneret præmier med bankens logo.




3/2-22  Næstved tog sejren                                                                                                                                                          

Maribo var særdeles gæstfrie da Næstveds 3. hold onsdag var på besøg for at møde Maribos 3. hold.
Næstved tog tilbage til det sjællandske med en sejr på 3-1,
Det var de garvede Næstved-spillere (der alle 4 var folkepensionister), der vandt over de noget yngre Maribo-spillere, som dog formåede meget spændende partier, men måske var det erfaringen der vandt.




28/1-22  Flotte Maribo-resultater                                                                                                                                                             

16 spillere deltog i Maribo Skakklubs Ungdomsgrandprix, der blev afviklet i weekenden.

Blandt de 16 spillere var deltagere fra såvel Hillerød som Køge, Præstø og Korsør.

Men de 3 Maribo-spillere klarede sig flot.

Således vandt Matthias Rasmussen alle sine 6 partier, og dermed en klar førsteplads.

Carl Frederik Wood-Pedersen erobrede en delt 3. plads.

Ditlev Illum Møllgaard-Hansen, der for første gang deltog i en turnering, fik en delt 13. plads.

Blandt deltagerne var også spillere fra skolerne på Lolland.

Finn Kristiansen, formand




18/1-22  Knebent nederlag til Maribo Skakklub                                                                                                                           

Det blev til et knebent nederlag til Maribo Skakklubs 2. hold, der mandag mødte Nykøbing Falsters 1. hold i A-rækken. Da Maribo grundet sygdom havde afbud fra 2 af sine bedste spillere, var det ventet, at Nykøbing ville vinde, og de øverste brætter blev da også vundet af Nykøbing med 4-0, men så viste Maribo sin bredde og vandt 3 af de resterende partier, således at Nykøbing kun vandt med 5-3.
Maribos 2. hold er oversidder i næste runde, hvorfor næste holdkamp først er den 2. marts, hvor det suveræne tophold (i A-rækken) fra Sydøstlolland kommer på besøg i Maribo.
Forinden skal Maribos 3. hold have besøg af Næstved i en kamp i B-rækken. Det sker den 2. februar.
Maribos 1. hold, der spiller i Mesterrækken, skal allerede den 30. januar en tur til Haslev for at møde Faxe.



6/1-22  Skakklub inviterer igen skoleelever til gratis UNGDOMSGRANDPRIX                                                                                      

I slutningen af november sidste år arrangerede Maribo Skakklub gratis skakturnering for alle skoleelever i Lolland Kommune. Det skete i samarbejde med kommunen, der have taget initiativ til det såkaldte kickstart af klubaktivitet.
Nu gentages succesen. Det sker lørdag den 22. januar, hvor skoleeleverne inviteres til at deltage helt gratis. Og så er da endog præmier til alle, men der er kun plads til 30 spillere, så princippet om først til mølle er gældende.
Arrangementet foregår i Maribo Skakklubs lokaler på Spejdervænget 4 i Maribo. Der er start kl. 10.00 og arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 15.30. Indimellem er der naturligvis spisepause, hvorfor madpakke kan medbringes, og der vil på spillestedet være mulighed for at købe sodavand, slik, kaffe m.m.
Turneringen, der afvikles over 6 runder, vil være opdelt i 4 aldersgruppe, henholdsvis

  • Fødselsår 2001-2007
  • Fødselsår 2008-2009
  • Fødselsår 2010-2012
  • Fødselsår 2013 eller senere.

Turneringen spilles med 20 minutters betænkningstid til hver spiller pr. runde.

Der bliver taget hensyn til Corona-smitten (medmasser af sprit i lokalet).

Hvis der til den tid fortsat er krav om mundbind og Coronapas, vil mundbindskarvet IKKE gælde, når man sidder ned.

Ingen af restriktionerne gælder børn under 12 år.

Alle deltagere og deres forældre bedes møde "nytestet".

Tilmelding skal ske senest 19. januar til John Kristensen via e-mail johnkr@123dk.dk.

Ved tilmelding skal angives navn, fødselsdato, skole og e-mail.

Venlig hilsen
Finn Kristiansen, formand
Maribo Skakklub




14/11-21  Svingende resultater

Maribo Skakklub startede 3. runde i holdturneringen med et uafgjort resultat. Det var i A-rækken, hvor Korsør var på besøg. Trods afbud fra nogle af holdets faste spillere, lykkedes at alligevel at klare 4-4. Det var Maribos 2. hold

Søndag var Maribos 1. hold, der spiller i Mesterrækken på besøg i Slagelse, som var favoritter.

Det blev yderligere skærpet af, at en af Maribos spillere blev syg og umiddelbart før afgang måtte melde afbud, hvorfor Slagelse inden start allerede førte 1-0.

De resterende 7 spillere var dog skarpe og sørgede for at de resterende 7 kampe endte 3½-3½, hvorfor nederlaget på 3½-4½ under de foreliggende omstændigheder var acceptabelt.

Mandag sendte Slagelse så en lidt kedelig besked om, at en af Slagelse-spillerne efterfølgende var testet positiv for Corona, hvilket fik de 7 spillere fra Maribo til hurtigst muligt at blive testet. Indtil videre ser det dog ud til, at Maribo-spillerne ikke er blevet ramt af sygdommen.

Mandag tog Maribos 3. hold så en tur til Sorø, hvilket var en kamp i B-rækken.

Her var Maribo-spillerne ret overbevisende og tog en sikker 3-1 sejr hjem. Det skete uden nederlag, idet 2 partier endte remis og Maribo-spillere vandt de øvrige 2 partier.




9/11-21  Klubmesterskab afgjort på korrektion                     

Der var stor spænding lige til det sidste, da Maribo Skakklub onsdag afgjorde klubmesterskabet i hurtigskak. Turneringen blev afviklet over 5 runder med en betænkningstid til hver spiller på 15 minutter i hver af de 5 runder.
Forud for sidste runde havde John Kristensen maksimumpoint, men tabte i sidste runde til Henning Nielsen. Derved sluttede hele 3 spillere med hver 4 point. Det var udover John Kristensen og Henning Nielsen også det unge talent Matthias Rasmussen. Der skulle herefter beregnes korrektion, hvilket gøres ved at se på, hvor mange point de modspillerne har opnået for hver af de 3 topplacerede.
Denne korrektionsberegning resulterede i at John Kristensen kunne udråbes som klubmester 2021 for hurtigskak.
I øvrigt var der bogpræmier til de 3 bedst placerede med rating henholdsvis over og under 1500.
Førstepræmien i gruppen over 1500 i rating gik naturligvis til John Kristensen, efterfulgt af Henning Nielsen og Claus Schmidt.
I gruppen under 1500 i rating vandt Matthias Rasmussen suverænt med Kristian Bruun Bjørn og Finn Fjeldhøj på de efterfølgende pladser.

Finn Kristiansen, formand



Maribospiller til tops

I samarbejde med 2. hovedkreds (omfatter de tidligere Storstrøms og Vestsjællands amter) arrangerede Maribo Skakklub lørdag UNGDOMSGRANDPRIX, hvor der deltog spillere helt fra Korsør og Hillerød. Deltagerne var fordelt på aldersgrupper.

I gruppen for spillere født 2001-2007 delte Carl Frederik Wood-Pedersen fra Maribo førstepladsen med Frederik Monefeldt Villadsen fra Præstø.

I gruppen for spillere født 2008-2009 vandt Sebastian Petersen fra Præstø,

Også i gruppen for spillere med fødselsår 2010-2012 var det Præstø, der tog sig af sejren, hvilket Lena Yussif Daibess sørgede for.

I den yngste årgang med fødselsår 2013 eller senere delte 2 spillere fra Lollands skoler præmien.

Det var Louis Nielsen og Samritha Sureshkumar.

Turneringen blev kyndigt ledet af John Kristensen, og der var blandt såvel spillere som forældre stor tilfredshed med arrangementet. Flere gav udtryk for at ville vende tilbage til et tilsvarende arrangement lørdag den 22. januar.

Venlig hilsen
Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub


Maribospiller til tops ved UGP-stævne.

Maribo Skakklub havde kun en deltager med til sæsonens første UGP-stævne, der blev afviklet i Køge.

Der var mødt 19 spillere, der blev sat sammen i en stor monradgruppe, hvor der skulle spilles 6 runder hurtigskak med 20 minutter pr. spiller til hvert parti.

Matthias repræsenterede klubben på bedste vis ved at vinde turneringen sejre i alle 6 kampe.

Matthias stillede op med turneringens næsthøjeste ratingtal, så det var ikke uventet, at han ville klare sig godt. Men at han kunne vinde alle 6 kampe er flot. Især sejren over ratingfavoritten Daniel Petersen fra Sorø falder i øjnene.


Slutstillingen i toppen blev:

  1. Matthias Rasmussen 6 point
  2. Daniel Petersen, Sorø 4½ point
  3. Bertram Wester, Køge 4 point
  4. Alexander Dewhurst, Øbro 4 point
  5. Frederik M. Villadsen, Præstø 4 point
  6. Anna Sofie Li, Køge 4 point




4/11-21  Tætte skakkampe                                                                                                                                                                

Der var tætte kampe, da Maribo Skakklub tog hul på holdturneringen.
Søndag havde Maribos Mesterrækkehold besøg af Dianalund, der blev sendt hjem med et nederlag på 5-3.
Mandag var Maribos hold i B-rækken på besøg på Møn, hvor det lykkedes at spille uafgjort 2-2.
Onsdag skulle Maribos hold i A-rækken så forsøge at bibeholde klubbens gode holdresultater, da Skovbo (fra Borup) var på besøg, men gæsterne tog hjem med en kneben sejr på 4½-3½.
Skakspillerne er glade for, at holdturneringen er kommet i gang, idet turneringen sidste sæson måtte aflyses grundet Corona-pandemien.
Allerede om 3 uger går det igen løs med holdkampe.
I Mesterrækken tager Maribo imod Næstved.
I A-rækken skal Maribo en tur til Køge.
I B-rækken kommer Sorø på besøg.




21/10-21  Skakspiller fra Sakskøbing vinder Maribo Byturnering

Henrik Sandberg Jensen, der er medlem i Maribo Skakklub, men har bopæl i Sakskøbing, blev vinder af Maribo Skakklubs Byturnering 2021.

Sidste år blev titlen delt mellem Henning Nielsen og Jens Mott, men de måtte i år nøjes med henholdsvis en 2.plads og en delt 3. plads.

I sidste runde spillede Henrik Sandberg Jensen og Jens Mott remis, hvorfor Henning Nielsen ved gevinst i sidste runde kunne have sikret sig titlen, men et overset dronningetab blev afgørende i kampen mod Claus Schmidt, der derved fik en delt 3.plads.

I gruppe 2 syntes Per Rasmussen at være på vej mod en sikker førsteplads, men et overraskende nederlag i sidste runde til Wiktor Kjæp medførte, at Per Rasmussen måtte dele 1.pladsen med Kenneth Joost.

Allerede onsdag den 27. oktober starter klubmesterskabet 2021/2022, hvor der er tilmeldt 22 spillere fordelt i 3 grupper.




25/9-21  Affaldsindsamling

Skakklub indsamler 22,6 kg affald i Maribos østlige del

Maribo Skakklub har lørdag den 25. september afsluttet affaldsindsamling 2021, hvor vi alt har indsamlet 22,6 kg ved Blæsenborgstien.

Vi har delt opgaven på 3 hold, hvert bestående af 4 af vore medlemmer, således at det enkelte hold kun skulle være med i indsamlingen 3 gange i perioden.

Der har blandt affalds-indsamlerneværet god stemning, ikke mindst fordi mange forbipasserende har rost, at der blev samlet affald ind, hvilket er sket hver 3. uge, første gang lørdag den 10. april.




25/8-21  Skak på Corselitze

God lokal indsats
Selv om der var stærk repræsentation fra sjællandske klubber, så klarede de lokale spillere sig fint ved hurtigskakturneringen SOMMERSKAK PÅ CORSELITZE, der lørdag var arrangeret i et samarbejde mellem Maribo Skakklub, Nykøbing Falster Skakklub og Sydøstlollands Skakklub.

Ganske vist blev Søren Bogø fra Furesø vinder af den stærkeste gruppe med 7 spillere, men Mathias Rasmussen fra Maribo vandt gruppen for de øvrige 7 spillere.

I den stærkeste gruppe delte Nicklas A. Winther-Jørgensen, Næstved, og Gunnar Vest Hansen, Nykøbing Falster, andenpladsen.

I den anden gruppe blev Knud-Ole Olsen fra Sydøstlolland nr. 2, mens Kristian Bruun Bjørn fra Maribo blev nummer 3.

Alle resultater kan ses via dette link DSU turneringssystem (skak.dk)




19/8-21  LF Mesterskabet

Lokale tog titlerne

Hen over sommeren har Maribo Skakklub afviklet LOLLAND-FALSTER-MESTERSKABET 2021 med i alt 22 deltagere. Turneringen var opdelt i 3 grupper efter styrkeforhold.

Selv om der også var spillere fra Sjælland, så var det alligevel de lokale, der vandt titlerne.

I gruppe 1 genvandt Henning Nielsen fra Maribo titlen – og dermed vandrepokalen – hvilket skete helt suverænt med 5 point af 5 mulige. Andenpladsen blev delt mellem Lars Christensen fra Faxe og Nicklas Alexander Winther-Jørgensen fra Næstved.

I gruppe 2 vandt Jakob Bjerregaard fra Nykøbing Falster med 4½ point af 5 mulige. Her blev andenpladsen også delt mellem, hvilket var mellem Jens P. Petersen fra Sydøstlolland og Knud Jacobsen fra Faxe.

I gruppe 3 var der mere kamp om pointene, men det lykkedes Matthias Rasmussen fra Maribo at vinde med 4 point af 5 mulige. Hele 3 spillere delte andenpladsen. Det var Benjamin Vinder fra Nykøbing Falster, Kristian Bruun Bjørn fra Maribo og Daniel Sandberg Jensen fra Maribo.

Maribo Skakklub fortsætter sine mange aktiviteter, hvilket primært sker alle onsdage hele året rundt. Efter generalforsamlingen, der afholdes den 1. september, starter BYTURNERINGEN 2021, hvor der er mulighed for deltagelse uanset klub- og byforhold.

Skakklubbens åbent hus




15/8-21  Stort fremmøde til skakklubbens åbent hus

Ved Maribo skakklubs åbent hus den 14/8 deltog mere end 30 personer, heraf var ca. halvdelen ikke medlemmer. Det betragter klubben som en kæmpe succes og langt over det forventede. Arrangementet startede klokken 13 med modtagelse af de fremmødte og klubbens medlemmer sørgede for at tage mod gæsterne og sikre at ingen følte sig overset. Der var gratis kaffe og kage til alle og hele dagen gratis øl og vand til rådighed.

Efter kaffen gik man over til en lille turnering hvor klubbens medlemmer spillede i en gruppe og gæsterne i en anden gruppe, således at de øvede ikke skræmte gæsterne væk og gæsterne fik hjælp omkring regler og andre tvivlsspørgsmål. Efter turneringen blev der uddelt nogle mindre præmier

i begge grupper.

Derefter var der en masse hyggeskak og snak indtil grillmaden kom på bordet og efter spisningen fortsatte hyggeskakken indtil

arrangementet sluttede klokken 19.

Gæsterne udtrykte stor ros til arrangementet og der var en rigtig god stemning hele dagen, hvor man kom og gik som man nu havde

tid til. Der var dog ca. 25 til grillmaden så det var ikke mange der gik før tiden. Mange beundrede også de fine forhold klubben har

fået op at stå ved hjælp af sponsorer, fonde og Lolland kommune, samt en del arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Det åbne hus var støttet af Lolland Kommune for at hjælpe klubben i gang igen efter den lange Corona nedlukning.

Dagen gav 3 nye medlemmer samt 3-4 andre der gav udtryk for at de muligvis også ville melde sig ind. Der var i dagens anledning et

godt tilbud på kontingentet og dette tilbud er gældende lidt endnu, hvis der er nogen der ikke kunne komme lørdags, men gerne vil

spille i klubben. Man kan så kontakte formand Finn Kristiansen TLF. 5478 1103 eller møde op i klubben, en onsdag klokken 19 til en

klubaften.


Åbent hus i Maribo Skakklub

Maribo skakklub holder åbent hus lørdag den 14/8 fra klokken 13:00 til 19:00.
Arrangementet er støttet af Lolland kommune.

Klubben er 110 år, men stadig ung og frisk.

En række af klubbens medlemmer står klar til at byde gæster velkommen. Der bliver mulighed for at prøve at spille skak, få en snak med klubbens medlemmer. Deltage i en turnering og eventuelt vinde præmie for eksempel gratis kontingent i en periode. Gratis kaffe og kage i løbet af eftermiddagen. Afslutte med gratis grillmad.

Alle er velkommen unge som gamle, øvede som nybegyndere. Med sine 27 medlemmer er Maribo Skakklub den 5 største klub i 2.Hovedkreds, som dækker Lolland, Falster og det meste af Sjælland og består af 19 klubber. Med vores 27 medlemmer dækker vi en meget stor bredde styrkemæssigt og der er derfor altid mulighed for at møde spillere af samme styrke som en selv. Vi hører tit folk sige at de kan spille skak, men ikke er gode nok til at spille i klub. Dette er en misforståelse for der plads til alle spillestyrker.
Desuden er selv klubbens stærkeste spillere altid klar med gode råd og vejledning, ligesom klubben laver undervisning i det omfang der er behov for det.

Klubben arrangerer gennem året en række EMT (enkeltmandsturneringer), mange turneringer kræver tilmelding og ved andre turneringer kan man bare møde op. Desuden har ret til at deltage i andre klubbers EMTturneringer

Maribo Skakklub holder til på Spejdervænget 4 Maribo og vi har klubaften hver onsdag fra klokken 19:00.

Der foregår dog tit skak på andre aftener også.





22/7-21  Skakklubber samarbejder

I sin egenskab af ejer af Bruun Bjørns Træ- og Haveservice har en af Maribo Skakklubs medlemmer, Kristian Bruun Bjørn, gode relationer til Corselitze Gods.
I juni måned arrangerede Maria & Kristian Bruun Bjørn en hurtigskakturnering ved deres hjem i Øster Ulslev. Kristian Bruun Bjørn fik så den tanke, at det måske kunne være en idé at arrangere noget tilsvarende på Corselitze, hvilket bestyrelsen for Maribo Skakklub støttede. Der blev så taget kontakt til Nykøbing Falster Skakklub og Sydøstlollands Skakklub, der begge meget hurtigt var med på idéen. Formændene for de 3 skakklubber besigtigede forholdene på Skovbrugsmuseet ved Corselitze, og de fornødne aftaler blev indgået.
Det har så ført til, at der – så vidt vides – for første gang arrangeres skakturnering på Corselitze. Det sker lørdag den 12. august med start kl. 12.45. Der spilles 5 runder med betænkningstid på 15 minutter (til hver spiller) til hvert parti. Det koster kr. 50,00 at deltage, men så er der også gratis pølser efter sidste runde. Der er præmier til vinderen af grupper for hver 8-10 deltagere. Præmien består af et fyldt såkaldt STAKIT-øl (mindre øl-anker) med indhold på ca. 2 liter.
Det er påkrævet med forudgående tilmelding (senest den 14. august), hvilket kan ske til Maribo Skakklubs formand, Finn Kristiansen, der er leder af turneringen. Tilmelding kan ske via e-mail finnskak@gmail.com eller på telefon til turneringslederen på telefon 54 78 11 03.

Resultat fra klubturneringen 2021

Det var de erfarne skakspillere, der tog titlerne, da sidste runde af Maribo Skakklubs klubturnering 2020/2021 blev afsluttet.
Turneringen blev præget af Corona-pandemien, hvilket i første omgang medførte, at partierne måtte spilles over 3 ugedage, således at forsamlingskravet om maksimum 10 personer kunne overholdes.
Så kom et totalt forbud, hvorfor de sidste 5 af de i alt 9 runder måtte udsættes indtil forsamlingskravet blev lempet.
I gruppe 1 (der omfattede de bedste 10 spillere) genvandt 81-årige Henning Nielsen klubmestertitlen. Henning vandt også sidste år (2019/2020) samt i årene 2009/2010, 2010/2011, 2015/2016 og 2016/2017.
I gruppe 2 gik titlen til 85-årige Keld Christensen, der er klubbens ældste aktive spiller.
Keld vandt samme gruppe i 2010/2011 og i 2013/2014. I sidste runde var der topopgør mod den unge 15-åruge Daniel Sandberg Jensen. En duel som Keld Christensen trak sig sejrrigt ud af efter hård kamp.
Også i gruppe 3 var det den erfarne, der tog titlen. 76-årige Henning Jakobsen vandt i overlegen stil.
Forhåbentlig er der unge på vej til at gøre de erfarne rangen stridig. Derfor tilbyder Maribo Skakklub gratis deltagelse 6 onsdage i skolernes sommerferie. Det er i tidsrummet kl. 16.00-17.30.
Af hensyn til mulighederne for at blive vejledt, vil det være hensigtsmæssigt at tilmelde sig hos klubbens formand, Finn Kristiansen. Det kan bedst ske via e-mail finnskak@gmail.com





15/6-21  HURTIGSKAK PÅ LANDET

Succes for skak-arrangement

Der var stor tilfredshed med Maribo Skakklubs arrangement med HURTIGSKAK PÅ LANDET.
Turneringen blev afviklet lørdag den 12. juni hos Maria & Kristian Bruun Bjørn på Karlebyvej ved Øster Ulslev. Maria & Kristian sørgede med bistand fra familiemedlemmer godt for de 14 deltagere.

Flere af deltagerne gav endog udtryk for, at de meget gerne ville komme til et tilsvarende arrangement næste år.

I øvrigt blev turneringen vundet af den Internationale Mester Andreas Skytte Hagen (fra klubben SKAK FOR SJOV) med 4½ point af 5 mulige. Der var også præmie til Laurits Nielsen (fra Nykøbing Falster Skakklub, der var bedste spiller for gruppen med rating (styrke) under 1400.

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub




6/6-21  Sidste år var du deltager ved Maribo Skakklubs sommerferie-aktiviteter.

Måske har du lyst til også at deltage i år ??

Vi har åbent følgende 6 onsdage

vOnsdag den 30. juni

vOnsdag den 7. juli

vOnsdag den 14. juli

vOnsdag den 21. juli

vOnsdag den 28. juli

vOnsdag den 4. august

Alle 6 onsdage er i tidsrummet kl. 16.00-17.30.

Vi har klubhus på Spejdervænget 4 i Maribo. Der er indkørsel til P-areal fra Sdr. Boulevard (mellem nr. 59 og 61).

Du kan deltage en enkelt onsdag, eller flere onsdage. Der er præmier til alle, som deltager mindst 5 gange.

Vi vil meget gerne vide, hvor mange deltagere, der kommer de enkelte dage. Derfor er det hensigtsmæssigt at du SENEST søndag den 13. juni tilmelder dig.

Det kan enten ske via www.lolland.dk/sommerferieaktiviteter eller direkte til mig på finnskak@gmail.com

Hvis du ikke når at tilmelde dig, så kontakt mig enten på finnskak@gmail.com eller på telefon 54 78 11 03. Det gælder også, hvis du pludselig får lyst til at deltage en eller flere onsdage.

Under alle omstændigheder ønskes du GOD SOMMER !!




2/5-21  Affaldsindsamling bemærkes
Lørdag den 1. maj foretog 5 medlemmer (bistået af 2 børn) fra Maribo Skakklub igen affaldsindsamling i området ved Blæsenborgstien (stien fra Østre Landevej til Blæsenborgskolen).

Her mødte ”indsamlerne” en kvinde, som var ude fort at lufte sin hund. Kvinden udtrykte forundring over at alt det affald, der pludselig var forsvundet fra området. Vi kunne så fortælle, at vi for 3 uger siden samlede hele 10,3 kg sammen i området.

Denne gang blev det heldigvis kun til 1,3 kg.

Medlemmer af skakklubben fortsætter med at indsamle affald i området. Det sker hver 3. uge i den resterende del af sommerperioden. Det er et led i HOLD LOLLAND REN.

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub




11/4-21  Skakklub hjælper naturen

Maribo Skakklub giver naturen en hjælpende hånd her i sommerperioden.

Som led i projektet HOLD LOLLAND REN har skakklubben indgået en aftale med Lolland Kommune om at renholde sti-området fra Østre Landevej til Blæsenborgskolen.

Aftalen gælder i sommerperioden. Opsamling skal ske hver 3. uge.

12 af skakklubbens medlemmer har meldt sig til at deltage i projektet. De 12 har opdelt sig i 3 hold (med 4 personer på hvert hold), således hvert hold således kun skal deltage i projektet 3 gange i alt, svarende til 9 ugers interval.

Det første hold foretog lørdag den 10. april det som Lolland Kommune kalder grundrensning.

Der blev da også gået grundet til værks, idet der blev opsamlet ikke mindre en 10,3 kg på de 2 timer, som det tog - og det var uden nogen form for pauser.

Måske skyldes den store affaldsmængde, at der – så vidt vides – ikke tidligere år er foretaget systematisk affaldsindsamling i området.

Det er så håbet, at næste hold kan slippe hurtigere igennem området, og med mindre affaldsmængde.

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub




15/3-21  Matthias i ugeavisen

Klik på linket og se side 9.




29/1-21  Til alle medlemmer af Maribo Skakklub m.fl.

Som det nok allerede er dig bekendt, har myndighederne besluttet at forlænge restriktionerne på bl.a. fritidsaktiviteter, foreløbig til udgangen af februar 2021.

Det får særligt betydning for klubturneringen, hvor vi håber på, at restriktionerne ikke bliver forlænget udover februar måned. I så fald vil vi kunne afvikle 4 af de udsatte runder i løbet af marts måned og sidste runde i april måned. Turneringslederen, John Kristensen, vil fremsende revideret plan for turneringens afvikling, når restriktionerne blive ophævet eller gjort mindre restriktive.

Weekend-turneringen, der var programsat til 5.-7. marts er aflyst indtil videre.

Foreløbig har vi kun tilrettet aktivitetskalenderen indtil udgangen af marts måned. Vi vil nu afvente myndighedernes yderligere beslutninger.

Venlig hilsen

Finn K.




9/12-20  Kneben Maribo-sejr

Maribo Skakklubs 1. hold fik en snæver sejr på 4½-3½, da Faxes 1. hold søndag var på besøg i Maribo. Holdkampen blev afviklet på Spejdervænget, hvor skakklubben havde fået lov til at låne et spejderhus af Maribo Spejderne. 4 af kampene blev derfor afviklet i spejderhuset og de øvrige 4 kampe i skakklubbens normale klubhus. Derved kunne forsamlingsbegrænsningerne (på maksimum 10 personer) overholdes, idet der var forbud mod at besøge det andet spillehus.

Maribos 2. hold skulle mandag aften have spillet i Faxe mod Faxes 2. hold, men efter at være bekendt med smittetallene i Faxe Kommune valgte holdturneringslederen, Henning Jakobsen, at udsætte kampen på ubestemt tid. Dette selv om de nye restriktioner for bl.a. Faxe Kommune først træder i kraft onsdag.

Også Maribos 3. hold har fået aflyst deres holdkamp mod Faxes 3. hold. Kampen skulle have været afviklet i morgen (onsdag), men grundet frygten for Corona-smitte valgte Faxe for nogen tid siden at melde afbud, idet de 8 spillere ikke ønskede at blive samlet i 2 biler.

Kampen forsøges i stedet afviklet i det nye år.

Venlig hilsen
Finn Kristiansen, formand
Maribo Skakklub




29/9-19  Skakmester gjorde rent bord

Under ledelse af den erfarne turneringsleder Henning Jakobsen afviklede Maribo Skakklub i den forløbne weekend en turnering med deltagelse fra bl.a. den internationale skakmester Uffe Vinther-Schou fra Århus. Uffe Vinther-Schou vandt samtlige 5 partier, men indrømmede efterfølgende, at han i næsten alle partier havde mødt større modstand end forventet.

Udover den jyske deltagelse var der bl.a. deltagere fra Odense, Kalundborg og Præstø, samt lokale spillere.

Lidt overraskende indtog den lokale spiller Svend Erik Hansen andenpladsen i samme gruppe.

Der var også oprettet en gruppe for de spillere, der var knapt så stærke. Her gjorde det 12-årige stortalent Johannes Frank Jensen fra Præstø også rent bord ved at vinde samtlige sine 5 partier. Turneringslederen, Henning Jakobsen, var ubeskeden nok til selv at tage sig af andenpladsen.

Der var overraskende mange der benyttede weekenden til at kikke forbi for at følge slagets gang. Der var 4-5 ikke skakspillere, og der var 10 af klubbens medlemmer, der en eller flere gange var i skakklubbens lokaler for at kikke.

I øvrigt udtrykte deltagerne stor tilfredshed med såvel arrangementet som lokalerne.

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub




Klubmestre og sidste runde i holdturneringen

Hen over vinteren har 24 af Maribo Skakklubs 36 medlemmer kæmpet om titlerne som klubmester i tre grupper. I går, lørdag, blev sidste runde runde afviklet og turneringen afsluttet med en fællesspisning. En del af sidste rundes partier var dog spillet forud, og i gruppe 1 og 2 var der ikke helt den sædvanlige spænding, idet 2 spillere undervejs havde lagt alle modstandere bag sig. I gruppe 1 vandt forhåndsfavoritten Ulrik Rath alle 9 partier og vandt med 3 point forspring til Sonny Holtzmann og Henning Nielsen på de næste pladser. Det er Ulriks 3. klubmesterskab efter, at han også vandt i 2013 og 2014.

I gruppe 2 havde Carsten Nielsen genfundet tidligere tiders form og gjorde rent bord med 7 af 7 mulige points. Hvis han holder den fine form, bliver det et vanskeligt møde for mange af spillerne i gruppe 1 til næste sæson. Det var i år 20 år siden Carsten vandt gruppe 2 for første gang. Han har også vundet det samlede mesterskab en gang midt i 1980’erne, men klubbens optegnelser viser ikke hvilket år. Peter Kristiansen blev nr. 2 med 5 point.

I gruppe 3, som spillede sammen med gruppe 2, var spændingen intakt til sidste runde. Med en sejr i sidste runde lykkedes det junioren Daniel Sandberg Jensen at vinde titlen med 3½ point af 7 mulige foran flere rutinerede spillere på 3 point.

Sidste runde i holdturneringen står også for døren i den kommende uge. Faktisk afsluttede vores juniorhold i C-rækken, Maribo 4, sæsonen med en dobbeltrunde mod Præstø 3 og Faxe 4 også i går lørdag. I den sidste kamp mod Faxe blev det til et nederlag på 1-3. Var kampen sluttet 2-2 havde Maribo 4 overraskende vundet rækken. Nu blev det i stedet til en godkendt tredjeplads med en samlet score på 50 %. Matthias Rasmussen blev holdets topscorer med 5 af 6 mulige point.

Lige nu ligger Maribo 1 i Mesterrækken som nummer 3 af de 8 hold efter en sæson med svingende præstationer og en del afbud. I søndags vandt Maribo med 5½-2½ over Holbæk 2. Det var et tilfredsstillende resultat efter et overraskende nederlag til samme klubs tredjehold tidligere i sæsonen. Med en klar sejr over bundholdet Nykøbing S i sidste runde kan Maribo sandsynligvis overhale Faxe på andenpladsen. Faxe møder nemlig det stærke Køge 2, der som forventet allerede har sikret sig oprykning til 2. division.

I A-rækken har Maribo 2 som oprykker haft en svær sæson. Det kulminerede i onsdags med et hjemmenederlag på hele 2-6 til et andet bundhold, Præstø 2. En sejr i sidste runde over et tredje bundhold, Korsør 1, vil dog formentlig kunne sikre en sjetteplads og dermed forbliven i rækken.Maribo 3 er som forventet noget overmatchet i B-rækken. Holdet har dog formået at vinde over Sydøstlolland 2 og spille uafgjort mod Faxe 3. I sidste runde venter et spændende møde med Haslev 2

Venlig hilsen

Søren Pedersen




16/12-18  Maribo Skakklub godt i gang med holdkampene

I den forløbne uge er den 3. af i alt 7 runder i holdturneringen for skak afviklet. I denne sæson deltager Maribo Skakklub med hele 5 hold.

Maribo 1 er et 8-mandshold og spiller i år i Mesterrækken, som er den øverste regionale række. På forhånd var set svært at vide om holdet ville placere sig i toppen eller i midten af rækken, idet holdet har mistet 2 faste spillere i forhold til sidste sæson, ligesom modstanderholdenes styrke var svær at vurdere på forhånd.

I 3. runde var Maribo 1 på besøg hos Slagelse 1. De to klubbers førstehold har ofte leveret jævnbyrdige kampe, men i søndags kunne Slagelse stille med de 8 stærkeste spillere, mens Maribo med 3 afbud fra de faste spillere samt stort mandefald blandt reserverne måtte ned på nr. 24 på styrkelisten for at kunne stille fuldt hold. Det gjorde Slagelse til favoritter til en storsejr på 6-2. Men Maribos spillere kæmpede forbilledligt og slap i sidste ende fra Vestsjælland med et knebent nederlag på 3½-4½. Henning Nielsen er holdets topscorer med 2½ point. Den 13. januar skal Maribo møde Sydøstlolland i lokalopgøret i Kettinge, hvor vi forhåbentlig igen kan stille et stærkt hold.

Efter 3 runder er en klar tredeling af Mesterrækken en realitet, som nok vil holde sæsonen ud. I bunden ligner Holbæk 3 med kun 1½ point allerede en sikker nedrykker. På sjette- og syvendepladsen med 9½ og 9 point ligger Sydøstlolland og Dianalund side om side. Disse hold kan afhængig af, hvem der rykker ned fra 2. division også komme i nedrykningsfare. Endelig har 5 hold dannet en meget tæt top. Før nederlaget i Slagelse var Maribo nr. 1, men efter det nr. 5 med 14 point. Køge 3 fører med 16½ point.

I sidste sæson rykkede Maribos andethold ud af A-rækken og blev til 2 4-mandshold; Maribo 2 og 3. De spiller sammen med Maribo 4 i årets B-række. Derfor har der i de 3 første runder også været et intern opgør mellem 2 Maribohold. Overraskende har holdene vundet hver en af disse kampe. Efter 3 runder ligger Maribo 3 på fjerdepladsen lige foran Maribo 4 og Maribo 2.

Endelig spiller Maribo 5 i C-rækken med et hold blandet af nybegyndere og mere rutinerede spillere. Holdet har haft problemer med at stille fuldtalligt op, men har trods det vundet en og spillet en kamp uafgjort. Her går vi dog ikke så meget op i resultaterne, men mere at få muligheden for at spillere fra andre klubber til nogle spændende dyster.

Venlig hilsen

Søren Pedersen




27/8-17  Ny Lolland-Falster-Mester i skak er fundet

Lolland-Falster-Mesterskabet, der tidligere var en årligt tilbagevendende begivenhed, har i de seneste årtier haft en ustabil tilværelse. Senest blev det afviklet i 2013, hvor Ulrik Rath vandt turneringen. Men i år skulle det være igen, og det uden for den klassiske skaksæson, som ligger fra september til april/maj. Maribo Skakklub har fået værtskabet for turneringen i både 2017 og 2018. Den er afviklet med 24 deltagere i 4 grupper hen over de 3 sommermåneder.

For første gang i en del år var den øverste gruppe i en turnering på Lolland-Falster en ren mestergruppe (dvs. alle 6 spillere havde over 1900 i rating.) Resultatet var overraskende, idet Sigurd Martendal fra Sydøstlollands Skakklub vandt titlen. På trods af at Sigurd var den lavest ratede i mestergruppen, havde han allerede inden sidste runde med målrettet spil sikret sig førstepladsen med 3½ point. Det var dermed Sigurds anden titel i Maribo i år, idet han efter omkamp med Henning Nielsen vandt Klosterturneringen. I LFM’s sidste runde tog Henning Nielsen dog en lille revanche, ved at vinde deres indbyrdes parti. Det betød, at Henning Nielsen og Claus Hansen, begge Maribo, delte andenpladsen med 3 point af 5 mulige, mens de 3 deltagere fra Sjælland måtte nøjes med sekundære placeringer.

Til gengæld blev der tredobbelt lokal triumf i basisgruppe 1, hvor Jens Mott vandt med 4 point, et halvt mere end Leif Roerholt og Claus Schmidt.

I basisgruppe 2 vandt Faxe Skakklubs 14-årige junior Knud Jacobsen overraskende med 4½ point foran alle de mere rutinerede lokale deltagere. Sejren gav foruden præmien den unge vinder hele 230 nye ratingpoint til sin konto, hvilket er rigtig meget. Gert Hansen fra Maribo sikrede sig med 4 point andenpræmien.

I basisgruppe 3 vandt Niels-Peder Skotte fra Sydøstlolland med 4 point foran klubkammeraten Lars Møller og Maribos 11-årige junior Daniel Sandberg Jensen, som begge scorede 3½ point.


På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




26/6-17  besøg hos Schachverein Bad Schwartau

I lørdags var 19 skakspillere fra Maribo Skakklub og venner på et meget vellykket besøg hos Schachverein Bad Schwartau von 1930 e. V. i byen Bad Schwartau lige nord for Lübeck i Tyskland. Der var tale om et genbesøg, idet skakklubben fra Bad Schwartau besøgte os sidste år på samme tid. Arrangementet var en del af det interregionale samarbejde i KultKIT. (Se mere på om samarbejdet på http://kultkit.eu/)

Maribos skakspillere ankom til Bad Schwartau midt på formiddagen, og efter en kort velkomst gik vi sammen med vores tyske venner på byvandring i Bad Schwartau, som er en by med 20.000 indbyggere. Første stop var middelalderkirken i bydelen Rensefeld, hvor den lokale præst fortalte levende om kirkens historie og udsmykning. Derefter gik turen gennem byen til bl.a. Torvet med et fødevaremarked, som overgik det i Maribo med en faktor 5. Derefter videre forbi Amtsgericht (domhuset) og byens smukke kurpark. Derefter gik turen tilbage til skolen, hvor klubben har hjemsted – og det var blevet tid for en frokost. Uden mad og drikke duer heltene ikke.

Og helte blev Maribos skakspillere i den efterfølgende holdkamp. Kampen var meget jævnbyrdig. Inden de sidste 4 partier blev afgjort var Maribo bagud med 2 point. Men da røgen lettede efter 3 timers intense partier, blev resultatet en overraskende sejr til Maribo på 10-9. Den tyske klub levede dermed næsten op til den gæstfrihed, som Maribo viste for et år siden ved at tabe med 3½ - 15½.

Bad Schwartaus skakklub har ca. 90 medlemmer, heraf ca. halvdelen juniorer (under 20 år) hvorimod Maribo kun har 7 juniorer ud af 35 medlemmer. Det gjorde sig også gældende i holdkampen, hvor de tyske juniorer stod for en stor del af de tyske point uanset, at flere af dem spillede mod voksne danskere.

Efterfølgende var der erfaringsudveksling. Maribo Skakklubs formand berettede i tekst og billeder om det vellykkede samarbejde med Lolland Kommune, som førte til et nyt klubhus til erstatning for de gamle lokaler i Det polske hus. Det vakte en del misundelse hos de tyske værter, som godt kunne tænke sig noget tilsvarende. Tilsvarende berettede Bad Schwartau om deres åbne internationale turnering mellem jul og nytår, hvor en del af Maribos spillere overvejer at deltage i år.

Efter en stor grillbuffet var det tid for afsked og på gensyn senere. Kl. ca. 22.00 var Maribos skakspillere hjemme igen efter en begivenhedsrig dag.

Links:

http://kultkit.eu/

http://schachinschwartau.de/

http://www.mariboskakklub.dk/

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




6/3-17  Klubmesterskabet er afgjort, og nyt klubhus snart færdigt.

I lørdags blev sæsonens interne mesterskab i Maribo Skakklub afgjort. Traditionen tro blev sidste runde afviklet en lørdag eftermiddag og ikke på den normale spilleaften, som er onsdag. Derefter fejres de nye klubmestre med en fællesspisning for deltagerne i turneringen og øvrige klubmedlemmer. Traditionelt ar der været spillet om mesterskabet i 2 grupper, men i år havde bestyrelsen valgt, at der skulle afvikles 3 grupper på grund af de senere års store tilgang af nye medlemmer og den deraf følgende større styrkeforskel mellem spillerne.

Gruppe 1:Her deltog 9 spillere, og sidste runde bød en ægte finale mellem Henning Nielsen og Jens Mott. Partiet var længe lige, og det var svært at se, hvem der stod bedst. Men hen mod tidskontrollen lykkedes det Henning at få etableret et angreb med især hans to springere som hovedaktører. Jens var desuden i tidsnød og måtte trække hurtigt for at undgå at tabe på tid. Det lykkedes Henning med et springeroffer at vinde tre bønder samt at åbne Jens's kongestilling, så Jens måtte kapitulere. Dermed kunne tilskuerne ønske Henning Nielsen tillykke med hans 4. klubmestertitel siden 2010. Slutstillingen i toppen efter 8 kampe blev 1.Henning Nielsen 7 point, 2. Jens Mott 5½ point og nummer 3. Leif Roerholt 5 point.

Gruppe 2:I gruppe 2 med 8 deltagere var titlen allerede afgjort inden sidste runde, idet Finn Kristiansen havde gjort rent bord og vundet alle partier. Gruppens eneste junior Magnus Kehl Andersen gjorde efter en svær start det godt med med en slutspurt på 2½ af 3 point, hvilket var nok til en lille ratinggevinst. Slutstillingen i toppen efter 7 runder: 1. Finn Kristiansen 7point, 2. Peter Kristiansen og 3. Carsten Nielsen begge 4½ point.

Gruppe 3:Mens det i de to første grupper var de rutinerede kræfter, der tog topplaceringerne, var det i gruppe 3 ungdommens triumf, idet de 5 juniorer i gruppen tog de 5 første pladser. Her blev der kun spillet tre partier, da far og søn (Per og Matthias Rasmussen) havde spillet forud med junior som vinder. Spændingen var i højsædet i denne gruppe med hele tre mulige klubmestre inden sidste runde. Ovennævnte Matthias havde med sin sejr 5 point. Mens både Daniel med 4½ point og Carl med 4 point kunne både indhente og overhale ham. Det lykkedes for Carl med tålmodigt spil at vinde sit parti og dermed blev stillingen i toppen efter 7 runder. 1. Carl Wood-Pedersen 5p. (korrektion 17), 2. Matthias Rasmussen 5 p. (korrektion 13,5) og 3. Daniel Sandberg Jensen 4½ point.

Alt i alt var det en vellykket klubturnering, hvor det under turneringsleder John Kristensens dygtige ledelse lykkedes at få afviklet alle partier til tiden. Mange af klubbens medlemmer har ellers i de 4 måneder, som turneringen strakte sig over haft travlt med at renovere det gamle spejderhus, som fremover bliver klubbens nye hjem. Om knap 14 dage flytter Maribo Skakklub fra de lokaler i Det polske Hus i

Museumsgade, som i 11 år har dannet en god ramme om klublivet. Da Lolland Kommune planlægger at lukke huset ned, indgik skakklubben i efteråret en aftale med kommune om i stedet at overtage et ledigt hus på Spejdervænget. Efter en større renovering med frivillig arbejdskraft skakklubben og økonomisk tilskud til etablering fra kommunen er det snart klar til indflytning. Den officielle indvielse finder dog først sted i slutningen af maj måned.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




Maribo er klar til ny sæson i holdskak

I den kommende uge starter holdturneringen i skak. Maribo Skakklub stiller op med 4 hold i 4 forskellige rækker.

Maribo 1 indleder sæsonen allerede søndag kl. 12 hjemme mod Slagelse. Der er tradition for jævnbyrdige opgør mellem de 2 klubber, hvilket også er forventeligt denne gang. Maribo er efter rantinggennemsnit (styrketal) seedet som nr. 2 og Slagelse som nr. 3. i Mesterrækken. Stor favoritter i rækken er Køge 2, som Maribo møder i 2. runde. Maribos holder formentlig lidt stærkere i år end sidste sæson, idet klubbens stærkeste spiller, Ulrik Rath, efter nogle års pause fra holdskak igen sætter sig til brættet.

Onsdag aften tager Maribo 2, som er oprykker til A-rækken, hjemme i Maribo imod Vordingborg 1. Og-så her forventer vi en jævnbyrdig kamp mellem 2 hold,som begge kandiderer til en midterplacering i rækken. Favoritter til oprykningspladsen er Sydøstlolland 1 foran Køge 3.

Forinden er Maribo 3 mandag aften på besøg hos et rutineret andethold fra Næstved i B-rækken. Maribo 3 har indvilget i at overtage en ledig plads i denne række, hvor alt andet end en sidsteplads vil overgå forhåndsforventningerne.

Mens Maribos 3 første hold består af ret rutinerede spillere, udgør vores juniorer grundstammen på Maribo 4, som spiller i C-rækken. Holdet lægger lørdag den 25.november kl. 10 ud med en dobbeltrunde på hjemmebane mod Faxe 4 og Præstø3. Det fjerde hold i rækken er Sydøstlolland 3. Af hensyn til juniorernes sengetid og for at spare på transport er de 4 klubber blevet enige om at lægge de fleste kampe som stævner på 2 lørdage i hhv. Maribo og Præstø. Kun de 4 lokalopgør spilles på klubbernes normale klubaftner.

Maribo Skakklub ser frem til en spændende sæson, hvor vi kan tage imod skakvenner fra nær og fjern i vores nye indbydende lokaler på Spejdervænget 4. Tilskuere er altid velkomne til klubbens hjemme-kampe. Der er fri entre.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




5/2-17  Maribos skakhold i position til slutspurt

Efter at der kom lidt grus i gearkassen for Maribos 2 bedste skakhold i de foregående runder er de efter holdturneringens 5. runde begge tilbage på førstepladsen i deres rækker.

Maribo 2 har efter nederlaget til Nykøbing F 1 i 3. runde vundet 2 ”normale” 4-0 sejre i B-rækken, og kan nu selv igen afgøre, om det skal blive til den forventede oprykning til A-rækken.

Maribo 1 spillede i dag et udsat lokalopgør i Mesterrækken mod Sydøstlolland, der som oprykker har haft det svært i rækken. Det blev da også til en klar hjemmesejr på 6-2 til Maribo. (For detaljer og individuelle resultater – se referat fra holdleder John Kristensen.) Sejren var en passende revanche for et uventet nederlag på 3½-4½ i den seneste kamp mod Kalundborg. Mesterrækken er i år tæt i toppen, og Maribo mangler stadig to andre tophold, Faxe og Holbæk 2 i de sidste runder, så spændingen er intakt, selvom Maribo fører med 2 point.

Maribos individuelle topscorere er Henning Nielsen og John Kristensen, som begge har scoret 4 af 5 mulige point.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




12/12-16  Maribos skakhold tager 3 på stribe!

Når holdturneringen i skak holder julepause ligger Maribos førstehold i Mesterrækken lidt overraskende på førstepladsen. I søndagens topkamp mod Slagelse vandt vi en kneben sejr på 4½ – 3½ over rækkens nr. 2. Stærkt medvirkende til den lokale sejr var holdets 3 mest rutinerede spillere, idet Henning Nielsen, Jens Mott og Gert Hansen alle vandt deres partier. Især imponerede Maribos førstebræt Henning Niel­sen med en flot gennemført gevinst mod Slagelses unge, stærke italiener Marco Ferrante, som dermed led sit første nederlag i en dansk holdkamp, siden han kom til Slagelse for 4 år siden. Henning Nielsen er dermed også Maribos topscorer med 3 af 3 mulige point.

Sæsonens to første kampe i Køge og Dianalund blev også vundet med 4½ og 5½ point. Topplaceringen til holdet er overraskende, idet sidste sæsons solide førstebræt Claus Hansen og yderligere et par af klubbens stærkeste spillere ikke kan spille med om søndagen. De har til gengæld betydet en forstærkning af klubbens andethold i B-rækken, som har lagt ud med to sejre på 4-0, og dermed sat kursen direkte mod sæsonmålet om en oprykning til A-rækken. [Sidste nyt: Maribo 2 tabte her til aften desværre 3-1 i lokalopgøret mod Nykøbing 1, som dermed overtog føringen i rækken (midlertidigt ;-))]

Målet for førsteholdet, en midterplacering i Mesterrækken, er trods den fine start langt fra sikret, da rækken i år er meget jævnbyrdig med kun 2 brætpoint i forskel mellem nr. 1 og nr. 5 efter 3 af de i alt 7 runder. Maribos næste kamp en hjemmekamp mod Kalundborg den 15. januar. Udførlige kampreferater kan findes på www.mariboskakklub.dk

Udover udfordringerne ved skakbrætterne har klubbens spillere påtaget sig en endnu større opgave med malerpensler, -ruller og andet værktøj. Det polske Hus, hvor klubben har boet på 1. sal de seneste 10 år, skal som bekendt snart lukkes. Det er lykkedes skakklubben i godt samarbejde med Lolland Kommune at finde en løsning således, at vi fra næste år får nyt klubhus i et tidligere spejderhus. Det kræver dog, at vi skal have givet huset en større indvendig renovering, inden det bliver klar til indflytning næste forår. Mere herom senere.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand




6/9-16 Maribo ruster sig til ny sæson
Den ny skaksæson starter i september, og traditionen tro indledte Maribo Skakklub den med den årlige generalforsamling, som i år var usædvanlig velbesøgt (26 af 31 medlemmer) på trods af (eller pga.) en ret udramatisk dagsorden. Referat og beretning er vedhæftet denne pressemeddelelse. Ved det efterfølgende klubmesterskab i lynskak vandt Claus Hansen suverænt sin titel i denne disciplin med 8 ud af 8 point.

I går, lørdag, var Maribo Skakklub i samarbejde med Søndre Skole Rødby og Nykøbing Skakklub vært ved et stævne for skakspillende skoleelever. Der deltog i alt 10 spillere – 4 fra Nykøbing, 5 fra Maribo og en enkelt fra Rødby. De unge spillere i alderen 9-15 år havde efter egne udsagn en sjov dag. Stævnet var en del af et større foreningsarrangement på Søndre Skole Rødby, hvor der i pauserne var mulighed for at deltage i andre aktiviteter. Det betød, at 5. og sidste runde måtte udsættes 10 min., da en af spillerne var blevet indfanget i pigespejdernes trækselekonkurrence. Skakturneringen var i øvrigt ret jævnbyrdig, da alle spillere tabte mindst et parti og ingen tabte mere end 3 af de 5 partier. I sidste ende var det dog relativt erfarne skakspillere, som satte på de forreste placeringer. Janus Ottosen vandt foran de delte toere Xander Oliver, også Nykøbing Skakklub og skoleskakspilleren Emma Poulsen fra Nykøbing Realskole. På en delt fjerdeplads kom Magnus K. Andersen, Maribo Skakklub og Rikke Larsen, Nykøbing Realskole. Billeder fra turneringen er vedhæftet.

I løbet af september/oktober starter Maribo Skakklub en egentlig begynder/juniorafdeling op, idet to af klubbens erfarne spillere (efterlønnere) har påtaget sig denne store opgave. Det ser vi meget frem til, da vi i den seneste tid har haft henvendelser fra en del begyndere, som gerne vil lære at spille ”rigtig skak”.

I det hele taget mærker klubben, at skak igen er på vej fremad efter mange års tilbagegang. I vores 4. Maribo Byturnering, som starter på førstkommende onsdag, deltager 31 skakspillere, hvilket er 8 flere end sidste års rekord. Heriblandt er 4 ”nye” ( tidligere aktive, som efter en længere pause genoptager karrieren) medlemmer fra vores gode naboer i Nakskov Skakklub.

Venlig hilsen

Søren Pedersen




21/6-16  Skakmøde på tværs af Østersøen

I lørdag d. 18. juni havde vi en vellykket udveksling af skakkultur og sprog på tværs af Østersøen. Detskete, da Maribo Skakklub modtog en delegation på 21 personer fra skakklubben i Bad Schwartau vedLübeck. Arrangementet var en del af KultKIT-samarbejdet mellem regionerne nord og syd for FemernBælt.

I forbindelse med besøget var der byvandring i Maribos gamle bydel, hvor både de tyske gæster og dedanske værter blandt andet fik en fortælling om domkirkens 600 års historie og fik vist kirkelig kunst framiddelalderen.

Efter frokost blev det tid til en skakkamp mellem de to klubber. Hver klub stiller med 19 spillere (heraf5 børn og unge). Her vandt Bad Schwartau en fortjent sejr. Cifrene på hele 15½-3½ var dog større endden reelle styrkeforskel.

Der blev udvekslet information om organisering af juniorskak i de to lande, hvor der trods den korte afstander stor forskel på vilkårene. Efter en middag blev tid for afsked efter en vellykket dag. På trods afat ingen af vores tyske gæster på forhånd havde danske sprogkundskaber, og en stor del af vore medlemmerheller ikke taler tysk, var der stor tilfredshed med dagens forløb på begge sider.

Formentlig var lørdagens skakmøde starten på en egentlig venskabsforbindelse mellem de to klubber.
Links:

http://kultkit.eu/

http://schachinschwartau.de/

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen
formand

                



8/2-16  Juniorerne klarer sig bedre end de erfarne

Sæsonens holdturneringer i skak lakker mod enden, idet 6. og næstsidste runde er afviklet. Og sæsonen har ikke været god for Maribo Skakklubs 4 hold. Førsteholdet var oprykkere til 2. division (landets tredjehøjeste niveau), og vi vidste på forhånd, at det ville blive svært at nå målet på den sjetteplads blandt rækkens 8 hold, som ville betyde en sæson mere i rækken. Det startede fint med en uafgjort mod Tårnet Svendborg og en flot sejr i Odense mod Læseforeningen, og vi indtog en midlertidig andenplads. Men siden fulgte 3 nederlag, og inden sidste søndags kamp mod Frem fra Odense var kravet en sejr. Desværre underpræsterede Maribo i den grad i en på forhånd lige kamp, så det blev til et stort nederlag på 6-2. Henrik S. Jensen var eneste vinder, mens holdleder Claus Hansen og Steen D. Jensen klarede remis. Sidstnævnte er også holdets topscorer med 3½ point af 6 mulige. Maribo deler inden sidste runde mod rækkens nr. 1, Nørre Åby fra Fyn, syvendepladsen med Tårnet Svendborg. Men da der er 3½ point op til sjettepladsen (Køge som møder svendborgklubben i sidste runde) er der kun i den yderste teori en chance for Maribo for at undgå nedrykning til Mesterrækken.

Også Maribos øvrige hold tabte i 6. runde – alle med resultatet 1½-2½. For Maribo 2 betød nederlaget til Præstø 2 desværre, at muligheden for en hurtig retur til A-rækken blev forpasset, da modstanderen bragte sig afgørende foran. Abidin Mustafi var Maribos eneste vinder på trods af, at holdet var ratingfavorit på alle brætter. Holdleder Finn Kristiansen holdt remis. I samme B-række tabte Maribo 3 lokalopgøret til storfavoritterne fra Nordfalster. Maribos alderspræsident Keld Christensen fejrede sin nylige 80 år med holdets eneste sejr. Lige så flot var reserven Henrik Simonsens remis mod sin langt højere ratede modstander fra Nordfalster. Holdet slutter efter al sandsynlighed på den nuværende sjetteplads i rækken, hvilket burde være nok til at undgå nedrykning. Endelig tabte Maribo 4 i C-rækken til Sydøstlolland 3. Her vandt Bøje Pedersen, mens Camilla Bak spillede remis.

Medens Maribos hold ikke har gjort det helt optimalt, går det rigtig fint for klubbens nyligt oprettede juniorafdeling. Siden oktober har mellem 6 og 12(!) juniorer i alderen 8-13 år hver onsdag trænet med stort engagement under ledelse af Jens Mott og klubbens tidligere formand Gert Hansen. De mange unge mennesker er flere, end vi havde turdet på på forhånd. Det har virkelig bragt ungdom og liv i klubben. At der også opnås fine resultater af indsatsen, viser sidste weekends Ungdomsgrandprix i Haslev. 3 af stævnets 17 deltagere kom fra Maribo, og alle gjorde det flot! Matthias Rasmussen vandt både sin aldersgruppe U14 og det samlede stævne med 6 ud af 6 point. Desuden blev Carl Wood-Pedersen og Sif Pedersen henholdsvis nr. 2 og 3 i U12 med hver 3 af 6 point. Godt gået af to som kun har spillet i klub i 4 måneder.

Søren Pedersen, formand



Klosterturneringen 2015 afsluttet med nye vindere

Den 7. udgave af Maribo Skakklubs Klosterturnering havde deltagelse af 28 skakspillere fra 4 klubber, hvilket er rekord. Efter 5 runder med god kampskak blev vinderne af de 4 styrkeinddelte grupper fundet sent onsdag aften. For samtlige gruppevinderes vedkommende gælder det, at det er første gang, at de vandt en gruppe i turneringens historie, så der har været overraskelser undervejs i turneringen.

Vinder af gruppe 1 og dermed titlen Klostermester blev Jens Mott foranHenning Nielsen begge 4 point og begge fra Maribo Skakklub. Afgørende blev Jens Motts sejr i det indbyrdes parti og i en omkamp i lynskak mod Henning Nielsen, som tidligere har vundet titlen 4 gange måtte således tage til takke med andenpladsen.

I gruppe 2 vandt ratingfavoritten Claus Schmidt med 4 point, mens andenpladsen deltes mellem Gert Hansen og Svend Erik Hansen med hver 3 point. Alle er fra den arrangerende klub.

I gruppe 3, som havde 10 deltagere, blev alle præmier overraskende taget af gæstende spillere. Jørgen Olsen vandt med 4½ point foran klubkammeraten fra Nordfalster Henning Jakobsen med 4. Ratingpræmien (og tredjepladsen) blev vundet af Svend Åge Hansen fra Sydøstlolland med 3½ point.

Gruppe 4 var i år forbeholdt spillere under 1200 i rating og med en betænkningstid på maksimalt 3 timer (mod op til 5 timer i de andre grupper). Jesper Møller (første sæson som klubspiller) og vores juniorspiller Magnus Kehl Andersen delte præmierne med hver 4 point, mens klubbens anden juniorspiller Matthias Rasmussen også gjorde det godt med 3 point på tredjepladsen.

Turneringens hjemmeside: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=22606

Afslutningen på Klosterturneringen er i år samtidig slutningen på den mere seriøse del af skaksæsonen, men vi spiller hurtigskak og træner hver onsdag aften fra kl. 19. frem til den nye sæsonstart i begyndelsen af september. I maj og juni vil der også være træning for begyndere og lidt øvede på klubaftenerne.

På klubbens vegne

Søren Pedersen




22/2/15  Nye klubmestre fundet

Maribo Skakklub har hen over vinteren traditionen tro afviklet sit interne klubmesterskab over 8 runder i en stor gruppe, men med 2 titler at spille om. 25 deltagere har i alt udkæmpet 96 kampe. Da de sidste kampe var afviklet lørdag eftermiddag, kunne regnskabet gøres endeligt op.

Det var på forhånd klart, at der skulle findes en ny mester i gruppe 1, da de to seneste sæsoners klubmester, Ulrik Rath, ikke forsvarede sin titel. Claus Hansen lagde sig fra turneringens start i spidsen med sejre over flere af de forventede nærmeste konkurrenter. Siden så han sig ikke tilbage og afgav kun en remis undervejs. Således sikrede Claus Hansen med 7½ point af 8 mulige sig sit ottende klubmesterskab på 20 år. Henrik Sandberg Jensen blev nummer 2 med 6½ point. Faktisk er det Claus' niende titel, da han som junior i 1990 vandt titlen i gruppe 2 første gang, der blev spillet om den.

Netop gruppe 2 var i år særligt spændende idet mange spillere havde chancen for at vinde inden sidste runde. Men Camilla Bak, klubbens (foreløbig) eneste kvindelige medlem, slog lidt overraskende helt igennem med sin meget offensive spillestil og vandt klubmestertitlen med 4 point. Asger Poulsen og Bent Lorentzen opnåede også 4 point på de følgende pladser, men havde dårlige korrektion end vinderen.

Camilla Baks præstation er så meget mere imponerende, idet hun i samtlige 8 partier mødte modstandere som havde højere rating (styrketal), end hun selv havde. Det betød også, at hun vandt næsten 150 ratingpoint i turneringen. Det er kun godt 3 år siden, at Camilla startede i klubben som nybegynder i skakspillet.

I marts og april afvikler Maribo Skakklub sin 7. Klosterturnering, som er blevet en tradition som forårets store begivenhed for skakspillere på Lolland-Falster. Det er enkeltmandsturnering for alle skakspillere opdelt i grupper efter styrketal.

På klubbens vegne

Søren Pedersen




15/2-15  Maribo er klar til spændende afslutning på holdturneringen

I dag er den 5. af 7 runder i sæsonens holdturnering afsluttet med afviklingen af en udsat kamp i A-rækken mellem Maribo 2 og Haslev 1. Det lignede på forhånd en svær kamp for hjemmeholdet, som lå på ottende- og sidstepladsen, mens Haslev lå midt i rækken. Bortset fra en sejr i sæsonstarten over topholdet Vordingborg havde Maribo inden dagens opgør tabt de 3 næste kampe.

Ydermere havde Maribo afbud til Haslev-kampen fra de 3 øverste spillere, men de resterende og reserverne kæmpede godt og fik nederlaget begrænset til det acceptable resultat 3-5. Med resultatet rykkede Maribo 2 en plads frem i tabellen og har kontakt til Skovbo på sjettepladsen. Sejre i de to resterende kampe mod netop Skovbo og nr. sidst Holbæk 3 vil give Maribo gode chancer for at undgå nedrykning.

Holdets topscorer er Carsten Nielsen med 4 point i 5 kampe.

Bedre er det gået for Maribo 1, som senest vandt lidt heldigt med hele 7-1 over bundholdet Næstved 2.

Efter 1 uafgjort og 4 vundne kampe fører Mesterrækken 1 point foran Præstø. I 6. runde (1. marts) mødes de 2 tophold i Maribo i en kamp, hvor resultatet kan vise meget afgørende for, hvem af de to, der sikrer sig oprykningspladsen til 2. division i næste sæson. I tilfælde af uafgjort har Maribo i teorien en lille fordel i at have den på papiret lidt lettere modstander end Præstø i sidste runde, som afvikles i Næstved den 15. marts. Slagelse på tredjepladsen kan dog stadig nå at blandes sig i oprykningskampen med 2 storsejre. Topscorer for Maribo er Henrik Sandberg Jensen med 5 ud af 5 points.

Også Maribo 3 klarer sig fint i den nyoprettede og meget jævnbyrdige C-række. Senest spillede holdet 2-2 mod Nakskovs hold. Holdets topscorer er Camilla Bak med 3 ud af 4 mulige point.

Yderligere detaljer om holdturneringen kan findes her:

http://www.2hkhold.dk/holdarkiv/hld1415/

Venlig hilsen

Søren Pedersen




25/4-14  6 udgave af klosterturneringen

Den 6. udgave af Maribo Skakklubs Klosterturnering havde deltagelse af 27 skakspillere fra 4 klubber, hvilket er rekord. Efter 5 runder med god kampskak blev vinderne af de 4 styrkeinddelte grupper fundet sent onsdag aften. De udenbys gæster tog i år godt fra sig af præmierne.

Forhåndsfavoritten Ulrik Rath (Maribo) vandt alle 5 partier i øverste grupper og blev dermed Klostermester for 1. gang. Afgørende blev Ulriks sejr i det indbyrdes parti mod Henning Nielsen (også Maribo). Henning, som tidligere har vundet titlen 4 gange og var regerende mester, måtte således tage til takke med andenpladsen med 4 point.

I gruppe 2 var der topopgør i sidste runde mellem klubformændene Jens P. Petersen (Sydøstlollands Skakklub) og Søren Pedersen (Maribo). Partiet sluttede som de øvrige i gruppen med en remis, så Jens P. Petersen vandt gruppen med 4½ point foran Søren Pedersen med 4.

I gruppe 3 blev førstepladsen delt mellem 2 outsidere i skikkelse af Henning Jakobsen (Nordfalster) og Svend Aage Christensen (Nakskov) med hver 4 point, mens ratingfavoritterne måtte nøjes med sekundære placeringer.

Gruppe 4 var i år med den nyskabelse, at den var forbeholdt spillere under 1200 i rating og med en betænkningstid på maksimalt 3 timer (mod op til 5 timer i de andre grupper). Forhåndsfavoritterne slog her til idet Lars Møller (Sydøstlolland) gjorde rent bord med 5 point foran Bøje Pedersen (Maribo) med 4. Camilla Bak og Bent Lorentzen, begge Maribo delte tredjepladsen med hver 3 point. I kraft af Maribos mange nye skakspillere var der 8 deltagere i denne gruppe. Og de gjorde det godt ved at yde god modstand mod de mere rutinerede spillere og spille jævnbyrdige partier indbyrdes.

Apropos nye spillere: Maribo Skakklub er netop blevet præmieret med et nyt skakur for at være den skakklub 2. hovedkreds (Sjælland uden for Hovedstadsområdet) som i 2013 har haft størst medlemsfremgang. Nettotilgangen var på 5 medlemmer. Vi er nu vokset til 32 medlemmer fra nybegyndere til mesterspillere, men vi kan godt have plads til et par stykker mere.

Sæsonens sidste store begivenhed i klublokalerne bliver Lolland-Falster-mesterskabet, som vi afholder i Kristi Himmelfartsferien, men vi spiller også hurtigskak og træner hver onsdag aften frem til den nye sæsonstart i august.

Søren Pedersen, formand




20/3-14  Det gik rigtig godt for Maribos 2

Det gik rigtig godt for Maribos 2 bedste skakhold i holdturneringens første halvdel . Efter 4 af i alt 7 runder var begge hold ubesejrede og stilede mod topplaceringer i hver deres række. Desværre kunne holdene ikke leve op til den gode start i de sidste runder.

Værst gik det for Maribo 1 som tabte de 3 sidste kampe og dermed måtte tage til takke med en fjerdeplads blandt de 8 hold i sæsonens meget jævnbyrdige Mesterrække. Maribo tabte således til de to bundhold, Vordingborg og Kalundborg samt de senere oprykkere fra Holbæk 2. En medvirkende årsag til nederlagene i de sidste kampe var mange afbud fra såvel faste spillere som de normale reserver. Holdets topscorer blev John Kristensen med 5 ud af 7 mulige point.

Også Maribo 2 i A-rækken havde masseafbud pga. ferie og arbejde i de 2 sidste runder, som blev tabt med hhv. 3-5 til Nordfalster og hele 1-7 til topholdet Faxe 1. Dermed rakte de 5 sejre i turneringen kun til en tredjeplads efter de to førstehold fra Faxe og Haslev. Holdets topscorer blev Søren Pedersen med 5 af 7 point.

Maribo 3 tabte sin sidste kamp i B-rækken mod Nykøbing F med 0-4, men ydede trods cifrene god modstand mod overmagten. Hold sluttede på fjerde- og sidstepladsen i rækken, som har været præget af stor styrkeforskel mellem holdene.

Desuden har klubben afsluttet sin klubturnering, hvor 26 spillere dystede om titlerne som klubmester i gruppe 1 og 2. Ulrik Rath fejede her al modstand til side og vandt titlen for anden gang i træk – denne gang med 8 sejre i 8 runder. I gruppe 2 vandt klubbens alderspræsident Keld Christensen sit andet mesterskab med 5 point.

På de kommende onsdage afvikler vi vores traditionsrige Klosterturnering. Her dyster i alt 27 spillere fra 4 klubber om præmier og ratingpoint. For første gang har turneringen en gruppe for spillere under 1200 i rating, hvor der spilles med kortere betænkningstid. I den deltager vores 2 drenge Magnus på 9 og Matthias på 10 på lige fod med de voksne spillere.

Søren Pedersen, formand




31/1-14  5. runde af holdturneringen

Alle Maribo Skakklubs hold var i kamp i 5. runde af holdturneringen i den forløbne uge, men denne gang med begrænset succes. Bedst gik det for Maribo 3 i B-rækken. Holdet spillede uafgjort 2-2 mod Sydøstlolland 2 og fik dermed sæsonens første matchpoint.
I både A-rækken og Mesterrækken havde Maribo 2 og Maribo 1 hjemmekampe mod lavere placerede hold. Maribo 2 vandt 4½-3½ over Faxe 2, hvilket var noget under forhåndsforventningerne. Holdets 5. sejr var dog lige nok til at bevare andenpladsen i rækken.
I den meget jævnbyrdige Mesterrække var det rækkens nr. 1 Maribo mod nr. 8 Vordingborg, hvor bundholdet overraskede med 4½-3½ sejr.
Nu holder holdturneringen vinterferie frem til marts. Den mellemliggende tid bruger Maribo Skakklub til afslutte sin årlige klubturnering, hvor det ligner et tæt opløb om titlen mellem de 3 seneste mestre, Claus Hansen, Henning Nielsen og Ulrik Rath.

Søren Pedersen, formand




16/1-14  Maribo Skakklub ubesejret halvvejs i turneringen

Det går rigtig godt for Maribos 2 bedste skakhold i holdturneringen. Efter 4 af i alt 7 runder er begge hold ubesejrede og stiler mod topplaceringer i hver deres række.

Maribo 1 besejrede i søndags Slagelse, som eller har forstærket sig med en stærk italiensk spiller på deres førstebræt. Men Maribos Henning Nielsen tog kampen op og sikrede sig og holdet et halvt point. I øvrigt endte også de næste 4 brætter remis. Spillernes fredelige indstilling var medvirkende til at kampen kun varede knapt 4 timer mod normalt næsten 6 timer. Hjemmeholdet vandt i kraft af Maribos store bredde på 7. og 8. bræt ved Svend Erik Hansen og Jens Mott. Resultatet på 4½-3½ mod Slagelse er ifølge holdleder Claus Hansen tilfredsstillende og svarer til holdenes ratingtal. Desuden var han glad for at holdet for første gang i mange år kunne stille op uden afbud. Maribo har vundet 3 kampe og spillet uafgjort mod Præstø, som er nr. 2 i Mesterrækken 1½ point efter Maribo. Det bliver spændende at følge om Maribo kan holde kursen mod 2. division i de sidste 3 kampe.

Maribo 2 i A-rækken har bekræftet klubbens store bredde med 4 sejre af 4 mulige. Senest vandt holdet i går hjemme mod Præstø 2. Sejren blev kun på 4½-3½, hvilket var lidt mindre end forventet på forhånd. Mens Maribo ligesom førsteholdet stillede op uden afbud, havde Præstø en del afbud. Alligevel ydede holdet god modstand mod Maribo. Maribos vindere var Abidin Mustafi på 2. bræt samt Søren Pedersen, Carsten Nielsen og Keld Christensen på brætterne 6-8. På trods af de 4 sejre er Maribo ”kun” nr. 2 i rækken, da individuelle point (kaldet brætpoint) tæller forud for matchpoint i skak. Topplaceringerne godt midtvejs i turneringen indtages af Faxe 1 med 24½ p. foran Maribo 2 med 21 p, Haslev 1 med 20½ p. og Nordfalster 1 med 17½ p. Faxe er favoritter til oprykningen, mens vi i Maribo håber på andenpræmien.

Maribo 3 , som stadig er på vej mod den første sejr, var oversidder i 4. runde. I 5. runde spiller Maribo 1 hjemme mod Vordingborg søndag d. 26.1, kl. 12. Onsdag d. 29.1. spiller Maribo 2 hjemme mod Faxe 2 kl. 19.30 og samtidig spiller Maribo 3 mod Sydøstlolland 2. Som altid er tilskuere velkomne til kampene i klubbens lokaler i Museumsgade 28. For både første- og andetholdet er der tale om sæsonens sidste hjemmekampe.

Søren Pedersen, formand




3/11-13  Nye møbler fejret med 2 hjemmesejre i sæsonstarten

I forbindelse med Nordeas lukning af filialen i Rødby har vi i Maribo Skakklub været så heldige at overtage nogle møbler, som banken ikke mere havde brug for. De var meget velkomne, da især vores gamle stole var meget slidte. Vi har kunnet møblere såvel spillelokalet som analyserummet med de komfortable møbler. Vi er Nordea meget taknemlige for gaverne, som har været en god støtte for en klub med begrænsede økonomiske midler.

Og at vi sidder godt på de nye stole viser de to første hjemmekampe i holdturneringen: Maribo 1 vandt mod Næstved 2 med 5-3 og fører dermed rækken. Resultatet er godkendt, ikke mindst i lyset af at Maribo i sidste sæson tabte med de samme cifre. For Maribo vandt Ulrik Rath, Henning Nielsen, Svend Erik Hansen og Steen D. Jensen, mens John Kristensen og Henrik S. Jensen spillede remis. Søndag d. 10.11. spiller Maribo 1 igen hjemme mod Dianalund.

Endnu bedre gik det for Maribo 2, som i A-rækken vandt med 7-1 i lokalopgøret mod Sydøstlolland 1. Sejren var cirka 1 point højere end forhåndsforventningerne. Vinderne for Maribo var Claus Schmidt, Steen D. Jensen, Finn Kristiansen, Jørgen B. Jespersen, Peter Poulsgaard, Søren Pedersen og Carsten F. Nielsen. Næste opgave for holdet bliver en svær hjemmekamp onsdag d. 13.11. mod Haslev 1, som formodes at være det stærkeste hold i rækken. Men måske kan Maribo igen overraske positivt.

I B-rækken tog Sydøstlolland revanche over Maribo, idet kampen Sydøstlolland 2 – Maribo 3 sluttede 4-0 til vores gode naboer.


Maribo Byturnering 2013

Claus Hansen genvandt titlen som bymester med 5½ point foran Henning Nielsen med 5. Carsten Nielsen vandt ratingpræmien i gruppe 1, medens Hans Pedersen levede op til favoritværdigheden i gruppe 2, som han vandt med 4½ point foran Camilla Bak med 3½ og vores mange debutanter som turneringspillere.

Det var glædeligt at alle i gruppen fik point på tavlen. Camilla startede med at spille skak i Maribo for 2 år siden. Hun ser gerne, at flere piger/kvinder vil gøre hende selskab i klubben. Et synspunkt som vi andre (drengene/mændene) bakker op om.

Søren Pedersen, formand




3/5-13  Resultater fra Klosterturneringen 2013

Så sluttede den mere seriøse del af skakken i Maribo for denne sæson. 5. udgave af klosterturneringen havde deltagelse af 24 skakspillere fra 5 klubber. I år sluttede gruppe 1 med en ægte finale, hvor den forsvarende mester, Henning Nielsen fra den arrangerende klub, besejrede Sigurd Marthendal fra Syd­østlolland. Dermed forsvarede Henning titlen med 4 point foran Sigurd med 3½. Det er hermed fjerde gang ud af 5 mulige, at Henning Nielsen er blevet ”Klostermester”.

I gruppe 2 blev Gert Hansen en sikker vinder med gevinst i alle 5 partier. Andenpladsen deltes af Leif Roerholt og Finn Kristiansen med 3 point.

Også i den meget jævnbyrdige gruppe 3 blev det til lokale præmier, idet Per Larsen og Peter Poulsgaard delte førstepladsen med hver 3½ point. Lige så jævnbyrdigt var det i gruppe 4, hvor det også endte med en delt førsteplads mellem Hans Pedersen, Maribo, og Henning Jakobsen fra Nordfalster, begge 3½ point.

Maribo Skakklub har fortsat klubaften hver onsdag kl. 19 hele sommeren. Vi har forskellige hurtigturneringer og skaktræning på programmet.

Søren Pedersen, formand




25/3-13  Masser af skakresultater
Mens vi venter på foråret, kulminerer skaksæsonen traditionen tro i marts og april. Det betyder også, at der har været mange afgørelser i Maribo Skakklub.

Det interne klubmesterskaber i løbet af sæsonen afgjort over 8 runder, og det resulterede i 2 helt nye klubmestre. I gruppe 1 vandt, Ulrik Rath, klubbens stærkeste spiller gennem de senere år, titlen for første gang. Han scorede 7½ point foran Henning Nielsen med 7 point. I gruppe 2 blev Peter Poulsgaard mester med 5 point i sin kun anden sæson i klubben.

Lolland Falster mesterskabet er også blevet afgjort over 5 runder i januar-marts. Også her kunne Danmarksmesteren fra 1974, Ulrik Rath, føje en ny titel til sit CV. Han vandt titlen med 4½ point – igen foran Henning Nielsen med 4. De indbyrdes partier er i begge turneringer sluttet remis, men Ulrik har formået at vinde mod alle andre modstandere. I gruppe 2 levede Maribos 2 forhånds­favoritter, Leif Roerholt og Finn Kristiansen, op til favoritværdigheden og blev hhv. 1 og 2 med 5 og 4 point.

Holdturneringen i 2. Hovedkreds er også netop afsluttet. Maribo 1 tabte sin sidste kamp i Mester­rækken med 3-5 til Holbæk 2. Med det resultat sluttede Maribo på andenpladsen i rækken med 31 point – 6 point efter årets suveræne vinder Sorø. Maribo 1's topscorer blev Svend Erik Hansen med 5½ point af 7 mulige. Også reserven Leif Roerholt gjorde det flot med 3½ af 4.

Maribo 2 har i løbet af sæsonen gjort det rigtig godt som oprykker i A-rækken. Faktisk førte holdet inden sidste runde, men da det blev til et uventet stort nederlag til Køge 2 på 2-6 blev vi kun num­mer 3. Vordingborg vandt rækken med 35½ point foran Køge 2 og Maribo 2 begge 33 point. Da det som oprykker kun var vores ambition at forblive i rækken, var det dog et mere end godkendt resul­tat af sæsonen. Topscorer blev Abidin Mustafi med 6 point ud af 7. Henrik Simonsen scorede 5 point i 6 partier– godt gået i hans første sæson i klub­ben. Begge spillere vinder i øvrigt over 100 ratingpoint på deres flotte resultater.

Skaksæsonen er dog ikke slut endnu for Maribo. Frem til den 1. maj afvikles endnu 4 runder i vores traditionsrige Klosterturnering. Her kæmper 24 spillere i fire grupper om præmier og placeringer.

Endelig fortsætter vi de 3 første fredage i april med træning for begyndere og andre, som overvejer at blive medlemmer af klubben. Ved den første træning i fredags, var der mødt 4 nye mulige med­lemmer op, men der kan godt være plads til et par stykker mere.

Søren Pedersen, formand




17/1-13  Status på holdskak efter 4. runde

I den forløbne uge er den 4. af i alt 7 runder i sæsonens afviklet. Det blev igen med blandede resultater for Maribo.

Maribos førstehold i Mesterrækken fik i søndags sit andet nederlag på stribe efter den fine sæsonstart. Kampen i Næstved blev tabt med 5-3. Det lidt uventede nederlag til midterholdet Næstved 2 gør, at sæsonens positive overraskelse, Sorø, har sat sig tungt på førstepladsen. Selv om Maribo stadig er nummer 2, er der med 5 point op til Sorø kun et beskedent håb om at indhente dem. De to klubbers resterende kampe er mod lige stærke modstandere. Svend Erik Hansen var Maribos eneste vinder i Næstved. Claus Hansen, John Kristensen, Gert Hansen og Leif Roerholt spillede alle remis.

Maribos andethold i A-rækken vandt onsdag aften sikkert 5½-2½ over Haslev 2. Det var en sejr som nemt kunne være blevet større, men et tab på tid og et mindre godt slutspil kostede Maribo 1½ point i slutningen af kampen. Henrik Simonsen, holdets topscorer vandt for 4. gang af 4 mulige. Øvrige vindere var Gert Hansen, Abidin Mustafi og Per Larsen. Remiserne stod Finn Kristiansen, Søren Pedersen og Carsten Nielsen for. Sejren betød, at Maribo rykkede frem til en delt andenplads et point efter Køge 2 og lige med Sydøstlolland 1, som er modstanderen i næste rundes lokalopgør i Kettinge. Maribos spillere ser i spænding frem til denne kamp mod et hold, som tidligere har gjort det godt mod Maribos førstehold.

Søren Pedersen, formand




21/10-12  Maribo er klar til holdskak

Maribo Skakklub er klar til den ny sæson i holdskak i 2. Hovedkreds under Dansk Skak Union.

Maribos førstehold deltager ligesom i sidste sæson i Mesterrækken. Her vil man forsøge at forbedre sidste sæsons andenplads og om muligt sikre sig oprykning til DSU’s divisionsturnering. De nærmeste konkurrenter forventes at blive Dianalund 1 og Holbæk 2, som Maribo møder i de to sidste runder til marts. Claus Hansen er ny holdleder for holdet.

Forinden venter 5 forventeligt jævnbyrdige kampe, hvor Maribo dog må leve op til en lille favoritværdighed. Maribo har 4 hjemmekampe, hvoraf den første er mod Faxe på søndag den 28. oktober i klublokalerne i Museumsgade 28.

Maribos andethold debuterer efter mange års fravær i A-rækken. Her er målsætningen at sikre eksistensen i rækken helst med en midterplacering. Maribo 2 lægger ud med et lokalopgør mod Nordfalster 1 i Nørre Alslev. Første hjemmekamp bliver onsdag den 21. november mod Vordingborg, som forventeligt bliver et af rækkens tophold. Asger Poulsen er holdleder for Maribo 2.

Der er fri adgang for tilskuere til hjemmekampene. I Mesterrækken startes altid søndage kl. 12 med en maksimal kamptid på 6 timer. I A-rækken startes altid onsdage kl. 19.30 med en maksimal kamptid på 4 timer.

Diverse

Ud over holdskak har Maribo Skakklub også individuelle turneringer m.m. på programmet. Læs mere herom på vores hjemmeside.

Søren Pedersen, formand




2/2-12  Maribo klarer sig godt i holdskak – tredje gang var lykkens gang

Med en sejr på 4-0 over Sydøstlollands andethold sikrede Maribo 2 sig i går oprykning til A-rækken, endnu før holdturneringen i 2. Hovedkreds er slut. Det vindende bestod af Leif Roerholt, Gert Hansen, Abidin Mustafi og holdleder Finn Kristiansen. De tre sidstnævnte har endda scoret maksimalt udbytte i alle holdets kampe. I alle sæsonens kampe har holdet kun sat et point til. Det var i sæsonens første kamp mod Maribos eget tredjehold.

Og netop Maribo 3 har de bedste chancer for at sikre sig andenpladsen i den lokale B-række, når sidste runde spilles i begyndelsen af marts. Tredjeholdet stiller op efter et rotationsprincip, for at give flest mulige spillere kamptræning. Og mange spillere bliver der god brug for til næste sæson, for der skal Maribo i A-rækken stille med et 8-mands hold hver gang. I B-rækken stilles der kun med 4 mand til hver kamp. Med oprykningen til Maribo 2, har Maribo Skakklub opfyldt et mål igennem 3 sæsoner om at mindske afstanden mellem klubbens førstehold og reserverne. I de 2 seneste sæsoner glippede den ønskede oprykning med ganske lille margin.

Maribos førstehold spiller efter sidste sæsons korte ophold i 2. division igen i Mesterrækken. Her ligger holdet inden de sidste 2 runder på andenpladsen 1½ point efter Præstø, som Maribo tabte knebent til i første runde. De seneste 4 kampe er alle vundet, og med en god slutspurt kan Maribo måske overhale favoritterne fra Præstø, som på papiret har et lidt vanskeligere slutprogram. Maribos førstehold har igennem sæsonen haft mange afbud, men reserverne har gjort det godt i de fleste tilfælde. Men bedste individuelle præstation indtil nu står holdets alderspræsident, Henning Nielsen, for. Han har på topbrætterne scoret 5 ud 5 mod så stærke modstandere, at det er blevet til et såkaldt kandidatresultat. Det giver Henning Nielsen ret til at tilmelde sig Kandidatklassen, den næstøverste klasse, ved det individuelle DM i skak, som holdes hvert år i påsken.

Søren Pedersen, formand




26/6-11  Hurtigskak sluttede 100 års jubilæum

Lørdag dannede Torvet i Maribo en smuk ramme om den hurtigskakturnering, som markerede afslutningen på den seneste måneds aktiviteter i anledning af Maribo Skakklubs 100 års jubilæum. Turneringen var arrangeret af den jubilerende klub i samarbejde med Maribo Handelsstandsforening, som stillede sit telt og andre faciliteter til rådighed. Desuden havde byens handlende stillet en stor portion sponsorgaver til rådighed for turneringen. Disse blev uddelt med rund hånd for hurtigste gevinster i hver runde og andre prisværdige tiltag blandt de 48 deltagere i turneringen, som blev afsluttet med præmieoverrækkelse kl. 17.

En stor del af deltagerne kom langvejs fra: En helt fra Bosnien, 6 fra Jylland, 3 fra Fyn, 8 fra København, 14 fra det øvrige Sjælland samt de resterende fra Lolland-Falster. På trods af den for mange lange vej til Maribo var alle klar i teltet lidt i 9 om morgenen. Og de fik en god turnering i de for skakspillere lidt uvante rammer, som bl.a. bød på torvehandel, børneloppemarked og countrymusik. Mange forbipasserende fik også et kik ind til spillerne i teltet eller et spil skak med klubbens store brikker, som også var sat op uden for teltet.

Da resultaterne blev gjort op efter 7 runder var det i næsten alle grupper forhåndsfavoritterne, som havde klaret sig bedst. Samlede vindere blev Mads Boe og Jackie Andersen med 6 point. De er begge spillere på Skanderborg Skakklubs nyoprykkede Skakligamandskab. I ratinggruppe 2 vandt Palle Bratholm fra Sjælsø Skakklub med 5½ point, medens præmierne i gruppe 3 blev delt af fire spillere fra Frem Odense, Silkeborg, Dianalund og Hvidovre. I fjerde ratinggruppe vandt Søren Ulvedal Jensen fra Dianalund med 4½ point med et helt point mere end forfølgerne. Endelig blev John Svensson fra Amager en ligeså suveræn vinder af den 5. og sidste ratinggruppe med 4 point. Værtsklubbens egne 12 spillere i turneringen holdt sig klædeligt i baggrunden med sekundære placeringer, dog fik Claus Hansen med 4 point i ratinggruppe 1 en præmie som højest scorende lokale spiller uden for præmierækken.

Maribo Skakklub har været glad for samarbejdet med byens erhvervsliv om afviklingen af turneringen og muligheden for at bringe skakspillet ud til en bredere kreds af borgere end til hverdag.

Søren Pedersen, formand




6/6-11  Maribo Skakklubs 100 år jubilæumsturnering er slut

18 skakspillere spillede i Kristi Himmelfartsferien 7 runders skak i Maribo i anledning af den lokale klubs 100 års beståen. Vi havde håbet på flere deltagere, men bortset fra det var det en vellykket turnering i en hyggelig atmosfære. Der var også ros til Maribo Skakklub for turneringen fra de udenbys deltagere, hvor mange gerne ville komme næste gang, vi arrangerer en turnering.

Da resultatet blev gjort op søndag aften, var det forhåndsfavoritterne, som løb med præmierne. Turneringsvinder blev Mikkel Strange fra Furesø Skakklub med 6 point. Han havde lidt overraskende tabt i 2. runde til Finn Andersen fra Præstø. Men i finalerunden klarede han selv ærterne ved at besejre Maribos Henning Nielsen. Henning Nielsen og Ulrik Rath, begge Maribo, kunne således dele andenpræmien med 5½ point. Finn Andersen, Præstø, tog den 4. og sidste hovedpræmie med 5 point.

I præmiegruppe 2 var der flere overraskelser. Gruppen blev vundet af Sonny Holtzmann, som er enkeltmedlem af 2. hovedkreds, med 3½ point. Andenpræmien deltes mellem Willy Saugmann, Nykøbing F. og de to lokale Steen D. Jensen og Asger Poulsen alle med 3 point. Især Asger Poulsens præstation var en flot overraskelse, som giver ham en ratingfremgang for turneringen på noget over 100 point.

Søren Pedersen, formand




14/4-11  Klosterturneringen 2011 er slut

For tredje gang har Maribo Skakklub afviklet sin årlige enkeltmandsturnering, Klosterturneringen, som hermed vel kan kaldes en forårstradition i det lolland-falsterske skakliv. I år havde turneringen deltagelse af 24 spillere fra 4 klubber. Efter 5 spændende runder blev førstepladsen i gruppe delt mellem Ulrik Rath og Henning Nielsen, begge Maribo. I gruppe 2 vandt Sigurd Marthendal fra Sydøstlolland en sikker sejr. I gruppe 3 vandt den for tiden meget formstærke Finn Kristiansen, Maribo, trods et nederlag i første runde. Endelig var i gruppe 4 et fornemt comeback til Maribos Peter Kristiansen, som efter nogle års turneringspause som den eneste i turneringen formåede at vinde alle sine 5 partier.

Søren Pedersen, formand




8/11-10  Divisionsdebut med knebent nederlag

Så er der for første gang i 28 år spillet en divisionskamp i skak i Maribo!

I går, søndag, debuterede Maribo Skakklubs førstehold i 2. division i en hjemmekamp mod Sydøstfyns Skakklubs andethold. Gæsterne vandt med 4½-3½, hvilket vi i Maribo vurderer som et godt resultat for os. Dette skal ses i lyset af, at vi opnåede et point mere end den forventede score, og at vi manglede vores normale førstebræt Ulrik Rath.

Sydøstfyns skakligareserver anses for at blive et af topholdene i 2. division, og de havde også sat næsen op efter en stor sejr i Maribo. Således havde deres holdleder på forhånd ”forbudt” sine spillere at spille remis. Denne lidt særprægede taktik blev i sidste ende til Maribos fordel, da to af Maribos spillere undervejs fremsatte remistilbud i lige stillinger. I begge tilfælde blev tilbuddene afslået – og senere vandt begge Maribos folk.

Gevinsterne for Maribo kom lidt overraskende på 3 af de 4 nederste brætter ved John Kristensen, Svend Erik Hansen og Gert Hansen. Henning Nielsen sikrede et halvt point med en remis på det altid svære førstebræt.

De øvrige resultater i rækken var også jævnbyrdige: K41 3 (Kbh.) – Ringsted 4½-3½

Dianalund - Evans 1(Vejle) 3½-4½ Holbæk – Roskilde 4½-3½. I de næste runder har Maribo udekamp mod Ringsted og hjemmekamp mod Dianalund. Det er to kampe, som gerne må vindes, hvis vi som oprykkere skal opnå vores målsætning om mindst en sjetteplads i rækken.

Maribos andet- og tredjehold mødes på onsdag i første runde i B-rækken. Her skal andetholdet helst kunne levere en stor sejr, for at bringe sig i den forventede position som opykningskandidat til A-rækken.

Søren Pedersen, formand




17/4-10  Overbevisende sejr til Nykøbing F. spiller i Klosterturneringen 2010

Maribo Skakklub har afsluttet sin anden klosterturnerein med succes. Turneringen havde i år deltagelse af 24 skakspillere fra 6 klubber, som var fordelt i 6-mandsgrupper efter forventet spillestyrke.

I gruppe 1 blev det til en overbevisende sejr til turneringens eneste deltager fra Nykøbing, Erling Larsen, som gjorde rent bord med 5 sejre. Den flotte præstation er det, som kaldes et kandidatresultat. Det vil sige, at resultatet giver Erling Larsen ret til at deltage i Kandidatklassen (den næsthøjeste klasse) ved næste års DM i skak. Vinderen af Kandidatklassen deltager i Landsholdsholdklassen året efter, hvor vinderen er Danmarksmester i skak. Så teoretisk kan Erling Larsens med det flotte resultat i Maribo kan blive Danmarksmester i 2012. Selvom det nok ikke går sådan, er det alligevel en flot præstation.

I gruppe 1 blev andenpladsen delt mellem den arrangerende klubs Claus Hansen og John Kristensen, der begge scorede 3 point.

I gruppe 2 blev det til en sikker sejr for Gert Hansen, Maribo med 4 point foran Leif Roerholt med 3½.

I den meget jævnbyrdige gruppe 3 vandt rutinerede Per Larsen, Maribo med 3½ point foran klubkammeraten Søren Pedersen og Henning Mogensen fra Sydøstlollands Skakklub med hver 3 points.

Endelig var der stor spænding i gruppe 4, idet 4 spillere delte førstepladsen inden sidste runde. Her gjorde resultaterne, at Svend Åge Christensen fra Nakskov og Asger Poulsen fra Maribo delte med hver 4 point. Især Svend Åge Christensens resultat er bemærkelsesværdigt, da det betyder en ratinggevinst på over 100 point.

For øvrige resultater og placeringer henvises til klubbens hjemmeside. Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke alle deltagere for en engageret indsats og en velafviklet turnering.

I de kommende måneder afvikler Maribo Skakklub en række mindre turneringer med hurtigskak, hvor også nye spillere kan afprøve, om skak er noget for dem, ligesom spillere fra naboklubberne er velkomne. Vi spiller hver onsdag kl. 19 i Museumsgade 28.

Søren Pedersen, formand




14/3-10  Holdturnering og klubturnering afsluttet

Den udsædvanligt snerige vinter har været til besvær for afviklingen af både holdturneringen og Maribo skakklubs klubturnering, idet flere kampe og partier har været udsat, fordi spillere ikke har kunnet nå frem. Men nu er begge turneringer afsluttet.

I modsætning til i Mesterrækken, hvor Maribos førstehold vandt rækken og rykker op i 2. division (se pressemeddelelse fra 8.03.10), kunne Maribos andethold i B-rækken ikke helt leve op til forhåndsforventningerne, som var en førsteplads og retten til at spille om oprykning til A-rækken. Holdet sluttede på andenpladsen med 18½ point et point efter Møn 1. Topscorer for Maribo 2 blev Gert Hansen med 5 ud af 7 mulige point.

I sæsonen havde Maribo for første gang i flere år et tredjehold med i B-rækken. Det har til dels været brugt til at vænne nye spillere til at spille holdkamp. Holdet klarede sig pænt ved at vinde en og spille to kampe uafgjort. Holdet sluttede som nummer 7 af 8 hold. Topscorer blev Frank Posborg med 3½ i 6 partier.

Ny klubmester

I Maribo Skakklubs interne klubturnering, som er spillet over 9 runder i en stor monradgruppe i løbet af efteråret og vinteren vandt Henning Nielsen suverænt med 8½ point og kan nu kalde sig klubmester i det kommende år. Han afgav undervejs kun en remis mod Leif Roerholt, som delte andenpladsen med de seneste 4 års klubmester Claus Hansen. De scorede begge 6½ point. I gruppe 2 vandt Finn Kristiansen med 5½ point klubmesterskabet for tredje gang i træk.

Klosterturnering 2010

I øjeblikket afvikler Maribo Skakklub sin enkeltmandsturnering klosterturneringen for anden gang. Her dyster 24 spillere fra 6 klubber om præmier og ratingpoint. Turneringens 5. og sidste runde spilles onsdag d. 14. april.

Søren Pedersen, formand




8/3-10  Maribo Skakklub rykker op i 2. division

Med en overbevisende sejr på 7½-½ mod Faxe sikrede Maribo Skakklub sig lidt overraskende førstepladsen i Mesterrækken og dermed oprykning til 2. division fra sæsonen 2010-11. Førstepladsen er overraskende, fordi Maribo, som var oprykker til Mesterrækken, startede sæsonen med beskedne resultater i de tre første runder før jul, og fordi Næstveds skakliga-reserver (som kalder sig selv for ”Dreamteam”) inden de to sidste runder af turneringen havde et forspring på 4½ point i forhold til Maribo.

Imidlertid kunne det ambitiøse næstvedhold ikke holde tempoet og tabte overraskende med 6-2 til Nykøbing F. i næstsidste runde forrige søndag, hvor Maribo samtidig vandt 5-3 over Sorø. Således var situationen inden sidste runde i går, hvor alle 8 hold mødtes til stævne i Sorø, at Maribo for at sikre sig førstepladsen skulle score 1½ point mere mod Faxe, end Næstved scorede mod Slagelse.

Da Maribo samtidig var ramt af tre afbud fra de faste spillere kunne det på forhånd ligne en svær opgave, men efter at Maribos førstebræt Ulrik Rath tog en hurtig remis med Faxes stærke Jens Askgård blev der ikke afgivet flere point. Samtidig endte Næstved med at tabe 3½-4½ til Slagelse, som kæmpede for at undgå nedrykning, og oprykningen var sikret for Maribo med 2½ points forspring. De vindende spillere for Maribo var Henning Nielsen, Claus Hansen, John Kristensen, Svend Erik Hansen samt reserverne Gert Hansen, Steen D. Jensen og Søren Pedersen. Holdet består desuden af Henrik Sandberg Jensen, Claus Schmidt og Leif Roerholt, som alle havde afbud til sidste runde.

En stærkt medvirkende årsag til Maribo succes har været, at vi før sæsonen fik tilgang af den stærke Ulrik Rath, som er flyttet til området fra Fyn. Han var individuel Danmarksmester i skak tilbage i 1974 og har bevaret stor spillestyrke, og har desuden erfaring fra mange divisionskampe for fynske klubber. Ulrik kunne grundet sygdom ikke deltage i de første tre runder af holdturneringen, men efter nytår har han scoret 3½ af 4 point på det svære førstebræt.

Sidst Maribo Skakklub var med i divisionsturneringen var i sæsonen 1981-82. Eneste tilbageværende på Maribos hold fra dengang er klubbens tidligere formand Gert Hansen, der som førstereserve på holdet i år har deltaget i alle 7 kampe i Mesterækken og scoret 3½ point. Holdets topscorere er Henning Nielsen og Claus Hansen begge med 5½ point.

Søren Pedersen, formand




5/1-10  99 års turnering en succes

40 skakspillere - heraf 7 juniorer (under 20 år) – trodsede sneen i søndags og deltog i Maribo Skakklubs 99 års fødselsdagsturnering. Spillerne kom fra 11 skakklubber fra Lolland-Falster og det meste af Sjælland. Turneringen spilledes som hurtigskak med 25 minutter til hver spiller til hvert parti, som hver spiller gennemførte 7 af i løbet af dagen.

Turneringen var en forøvelse for klubben på at arrangere en eller flere større turneringer i forbindelse med klubbens 100 års jubilæum i maj måned 2011. Turneringen blev kyndigt ledet af John Kristensen og Claus Hansen, som også fandt gode og sjove begrundelser for uddelingen af de mange sponsorgaver fra byens forretningsdrivende. Fx udløste en spillers lidt lave buksetalje et bælte og en bemærkning om, at han spillede r..en ud af bukserne.

Turneringen blev vundet af favoritten stormester Henrik Danielsen med 6½ af 7 mulige point. Kun John Christensen fra Dianalund formåede at fraviste stormesteren en remis. Henrik Danielsen, som stammer fra Nykøbing F, bor normalt på Island, hvor han af den islandske stat er ansat som skaktræner for unge islandske talenter. I øjeblikket er han i Danmark i forbindelse med kampe i holdturneringen i Danmark og Tyskland samt en turnering i Tjekkiet. Ind i mellem disse aktiviteter fandt han lige tid til at kaste glans over hurtigturneringen i Maribo.

Andenpræmien gik til Mikkel Strange fra Furesø Skakklub med 6 point, mens Maribos klubmester gennem de seneste 4 år, Claus Hansen, overraskende tog tredjepladsen med 5½ point.

Da alle 40 spillere spillede i en stor gruppe var der desuden en lang række vindere af ratingpræmier.

Søren Pedersen, formand




13/12-09  Få gang i brikkerne i det nye år

I anledning af at Maribo Skakklub fylder 99 år, indbyder klubben til 7 runders hurtigskakturnering for ALLE skakinteresserede (ikke kun klubspillere) søndag den 3. januar 2010 i Det Polske Hus, Museumsgade 28 i Maribo. Indskuddet er 99 kr.

På baggrund af en imponerende støtte fra vores sponsorer, spilles der blandt andet om en præmiesum på knapt 6000 DKK, samt mere end 20 gaver, der udloddes i løbet af turneringen. Turneringens hovedsponsor er Lollands Bank. Øvrige sponsorer er: Mr, expert, Tøjeksperten, Café Maribo, Torvegrillen, matas, SPORTMASTER, Kop&Kande, Guldsmed Kelø og ZAR.

Søren Pedersen, formand




20/10-09  Succes for Maribo Skakklub i efterårsferien

Maribo Skakklubs spillere har haft travlt i efterårsferien. I forrige weekend afholdt klubben, vist nok for første gang nogen sinde, en enkeltmandsturnering med 5 runder over en weekend.Turneringen fik et godt forløb, selvom nogle af spillerne virkede lidt trætte søndag aften efter over 20 timers skak på 2 døgn.

Der deltog 14 spillere fra 5 klubber. Værterne var ubeskedne nok til at tage alle præmier selv, idet Henning Nielsen vandt gruppe 1 med 4 point foran John Kristensen med 3½ p. I gruppe 2 vandt Flemming Møgelmose en sikker sejr med 4½ point foran Asger Poulsen og Søren Pedersen med hver 3½.

I går afsluttedes Nykøbing F.’s Byturnering 2009 efter 5 runder på 5 mandage i september og oktober. 4 af denne turnerings 14 deltagere kom fra Maribo Skakklub. I gruppe 1 vandt ratingfavoritten Gunnar Vest Hansen fra den arrangerende klub med 4½ point foran Henning Nielsen fra Maribo med 4 point. I gruppe 2 delte 2 klubformænd, nemlig Henrik Stampe, Nykøbing F. og Søren Pedersen, Maribo, førstepladsen mellem sig med hver 4 point.

Desuden er Maribo Skakklubs klubmesterskab påbegyndt. Det spilles i år i en stor monradgruppe. Det betyder, at der er plads til at nye spillere kan indtræde undervejs. Hvis man er interesseret i skak, er man velkommen til at kigge ind i klubbens lokaler på første sal i Museumsgade 28 til en snak og et spil skak hver onsdag kl. 19. Vi har plads og passende modstand for alle fra begyndere til mesterstyrke.

Søren Pedersen, formand



16/4-09  Klosterturneringen 2009 er færdigspillet

Maribo Skakklubs enkeltmandsturnering klosterturneringen, er slut for i år. Der har deltaget 28 spillere fra 7 skakklubber, og de har spillet hver 5 partier i løbet af 5 onsdage aftner i februar til april. Det er dermed den største enkeltmandsturnering i skak på Lolland-Falster i de seneste 5 år. Vi planlægger at følge succesen op med en tilsvarende turnering i 2010.

Resultatet blev at flg. vandt præmie i de 4 grupper:

Gruppe 1, som kun havde deltagere fra Maribo Skakklub blev vundet af Henning Nielsen med 5 ud af 5 mulige point. Claus Hansen blev toer med 3 point foran Svend Erik Hansen og Claus Schmidt, begge med 2½ point.

I gruppe 2 sikrede Jens P. Petersen, Sydøstlolland, sig sejren med 4 point. Peter Thomsen, Præstø, og Sigurd Marthendal, Tingsted delte andenpladsen med 3½ point.

I den jævnbyrdige gruppe 3 vandt Flemming Møgelmose med 4 point foran Finn Kristiansen 3½. Her var værtsklubben også med på den delte tredjeplads ved Keld Christensen og Per Larsen med hver 2½ point.

Endelig var der i gruppe 4 en sikker sejr med 5 point til Frank Posborg, Maribo foran klubkammeraten Asger Poulsen med 4. Med hver 3 point deltes tredjepladsen mellem Henning Jakobsen, Nordfalster og Bøje Pedersen fra Maribo.

Søren Pedersen, formand



Initiativpræmie til Maribo Skakklub

Maribo Skakklub har fået tildelt Dansk Skak Unions initiativpris for 2. Hovedkreds (som dækker stort set samme geografiske område som Region Sjælland.) Det skete i forbindelse med 2. Hovedkreds delegeretmøde i går, lørdag.

Som begrundelse for, at Maribo Skakklub skulle have prisen, sagde hovedkredsformand Niels Steen Larsen:

” 2. Hovedkreds har valgt at tildele årets initiativpræmie til Maribo Skakklub, som med sine knapt 100 år er en af hovedkredsens ældste klubber. Trods den høje alder er klubben stadig i fuldt vigør.

Maribo Skakklub er et rart sted at komme. Der er et godt kammeratskab og sammenhold i klubben. I en tid med vigende medlemstal er det rart at se, at Maribo går mod strømmen.

Klubben har for nyligt fået egne spillelokaler, idet man har overtaget det polske hus og sat lokalerne fint i stand.

Vi glæder os til næste besøg i den gamle, driftige klub!”

I forbindelse med modtagelsen af initiativpræmien udtalte Maribo Skakklubs formand, Søren Pedersen:

”Vi er i klubben glade for og stolte over initiativprisen, men den får os ikke til hvile på laurbærrene. Vi vil gerne inden for det næste år have mindst 5 nye medlemmer i klubben. Vi har plads til både erfarne skakspillere og begyndere. Alle interesserede er velkomne onsdage kl. 19 i klubbens lokaler i Det polske Hus i Museumsgade 28. Vi spiller hver onsdag hele året.”

Initiativprisen var ikke den eneste præmie til Maribo Skakklub i forbindelse med lørdagens delegeretmøde. Holdleder John Kristensen kunne på vegne af Maribos førstehold modtage præmien for at have vundet hovedkredsturneringens A-række 1 og dermed sikret holdet oprykning til Mesterrækken. Og endelig var der en topscorerpræmie til Svend Erik Hansen, som i den forløbne sæson har passet 7. bræt på klubbens førstehold på bedste vis med det maksimale udbytte på 7 ud af 7 mulige point.

Søren Pedersen,formand