GRATIS SKAK I EFTERÅRSFERIEN


Der er INGEN juniortræning i uge 42 (onsdag den 16. oktober).
Til gengæld afvikler vi en lille turnering lørdag den 19. oktober.
Det foregår i Maribo Skakklubs lokaler på Spejdervænget 4 i Maribo.
Vi starter kl. 13.00 og du spiller i alt 5 partier. Til hvert parti har hver spiller 20
minutter.
Hvis du vil deltage, skal du udfylde nedenstående og give den til en af instruktørerne en af de kommende onsdage, altså senest onsdag den 9. oktober.
Du kan i stedet sende de samme oplysninger til Finn Kristiansen på finnskak@gmail.com
Det skal i så fald ske SENEST lørdag den 12. oktober.

Alle mellem 7 og 20 år kan deltage i turneringen, men desværre er der kun plads til 30 deltagere. Så skynd dig med tilmeldingen. Der er IKKE kørestolsadgang.
Det er kun de første 30 tilmeldte, som kan deltage.
Denne indbydelse bliver sendt til alle skoler i Lolland Kommune.
Der vil være præmier til bedst placerede spiller i hver aldersgruppe.
Ved ligestilling foretager vi korrektions-beregning (den enkelte spilleres modstanderpoint).
Præmier: LALANDIA ved Rødby har doneret præmier i form af endagsbilletter til
Aquadome (af mange nok bedre kendt som Badeland).
Der er 5 præmier med hver 4 endagsbilletter, der kan anvendes i Lalandia ved Rødby
eller Billund.
Én dagsbillet koster normalt kr. 299,00, børn under 12 år kr. 249,00.
Disse præmier går naturligvis primært til vinderne af de enkelte aldersgrupper.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Navn:

Fødselsdato:

Mail-adresse: