Nyheder

15/10-26

Henning Nielsen er LF Mester i Fischer Random

Henning Nielsen har som eneste spiller fra Maribo deltaget i Guldborgsunds LF Mesterskab i Fischer Random. Turneringen blev spillet over 3 aftener med 2 runder pr. aften. Henning Nielsen vandt mesterskabet efter omkamp mod Jens Petersen Guldborgsund.

Se her

9/10-26

Guldborgsund weekend turnering

Sidste tilmelding i dag.

Der er i skrivende stund 23 tilmeldte heraf hele fem fra Maribo Skakklub.

6/10-26

PRESSEMEDDELELSE


Gratis skak i Maribo i efterårsferien
Også i år er Maribo Skakklub vært for gratis skak i efterårsferien.
Alle unge mellem 7 og 20 år kan helt gratis deltage.
Det vil være en fordel at kunne tale enten dansk eller engelsk.
Arrangementet finder sted lørdag den 17. oktober i Maribo
Skakklubs lokaler på Spejdervænget 4 i Maribo.
Der startes kl.13.00, og der spilles 5 partier.
Til hvert parti har hver spiller 20 minutter.
De sidste partier forventes afviklet ca. kl.16.30, hvorefter der vil
være præmieuddeling.
ALLE deltagere vil få bogpræmier. Herudover har Lalandia
sponsoreret 5 gange gavekort (med hver 4 endagsbilletter til
Aquadome – af mange nok bedre kendt som badeland), der
primært tilfalder bedst placerede spiller i hver aldersgruppe.
Hvis der bliver mindre end 5 aldersgrupper, trækkes der lod om
overskydende gavekort.
Èn endagsbillet koster normalt kr. 299, børn under 12 år kr. 249.
Turneringen er begrænset til 30 spillere, og der har tidligere været
deltagere fra såvel Lolland, Falster og Sjælland.
Kun de første 30 tilmeldte vil kunne deltage, hvorfor det gælder om
hurtig tilmelding.
Tilmelding skal ske til turneringsleder Finn Kristiansen, hvilket kan
ske på finnskak@gmail.com med oplysning om navn, fødselsdato
og mail-adresse.
Sidste tilmeldingsfrist er lørdag den 10. oktober.
I øvrigt kan alle i samme aldersgruppe deltage hver onsdag i
tidsrummet 17.00-18.00 samme sted til juniortræning.
De første ca. 3 måneder er gratis.
Finn Kristiansen, turneringsleder
Maribo Skakklub

5/10-26

 Alexandr Dutka Maribo fik flot resultat i 1. UGP afdeling.

I lørdags blev 1. afdeling af den nye UGP turnering afviklet. Den stod Næstved for og der var hele 34 deltagere fordelt i 4 aldersgrupper. Fra Maribo skaklub deltog Alexandr Dutka og fik en flot 5. plads i gruppe E , som havde hele14 deltagere. Han blev også bedste spiller i 2.HK i sin aldersklasse.

Hos de voksne er der foreløbig 4 spillere fra Maribo der deltager i Guldborgsunds weekend turnering i uge 42

3/10-26

Skakklubben er nu nævnt på Ældersagens hjemmeside

Det blev på sidste bestyrelsesmøde aftalt at vi skulle tage kontakt til ældresagen.

Der er nu sket og vi er nu nævnt som aktivitet hos ældresagen. Vi håber det kan udvikle sig til et frugtbart samarbejde og eventuelt give nye medlemmer.

13/9-26

Klubben skal gøres synlig

Gang på gang må jeg konstatere at der laves turneringer med mere i klubben hvor indbydelserne figurer uden at nævne klubbens navn. Jeg tror ikke man kan få en velfungerende og kendt klub , hvis man gemmer sig i et musehul. Det kan ikke være så svært at nævne klubben i forbindelse med indbydelser og i alle andre sammenhænge og det er jo ikke en hemmelig loge vi opholder os i. Hvis ikke vi sørger for disse små ting er det ligegyldigt med alle andre store tiltag, hvis det alligevel skal holdes skjult Dette er en alvorlig opsang til klubbens ledelse og medlemmer, men det gælder også mange andre klubber. Maribo behøver bare ikke at være lige så dårlige som de andre. Det er også de små ting der tæller.

Henning Jakobsen

11/9-26

Kopi af indlæg der er lagt på face book

John Kristensen blev udnævnt til klubbens æresmedlem. Det er nok den mest retfærdige udnævnelse jeg har set i lange tider. John har i over 30 år været meget aktiv i klubben og uden hans indsats havde det set sløjt ud for klubben. Mange ting bliver udført uden nogen opdager det, men hvis det ikke blev udført ville man garanteret opdage det. Han er også den der sikre sig at vi andre får udført vores opgaver. Han har også været en enorm støtte for klubbens sidste 7 formænd uden selv at ville påtage sig jobbet.

Ødelæggelse af forening

  • Bliv væk fra møderne. Kommer du, så sørg for at komme for sent
  • Når du er kommet, forsøm da ikke at fremhæve fejl begået af andre
  • Lad dig aldrig vælge til noget hverv. Det er lettere at kritisere, når du ikke har noget ansvar
  • Vælger man dig ikke, så bliv fornærmet. Hvis du skulle blive valgt, bør du blive væk fra møderne
  • Spørger man om din mening så sig, at du ikke har noget at bemærke. Bagefter kan du altid udbrede dig om, hvorledes sagerne burde ordnes
  • Foretag dig ikke mere end allerhøjst nødvendigt. Er der andre, der ikke er bange for at spytte i næverne og tage fat, bør du straks starte et ramaskrig om klikedannelse
  • Vent så længe som muligt med at betale kontingent – eller lad være med at betale i det hele taget
  • Når du deltager i et møde, skal du stemme på ét – og gå hjem og gøre noget andet
  • På møder skal du tiltræde de fremsatte forslag – først bagefter skal du alle andre steder komme med indvendinger
  • Lad være med at sætte dig ind i arbejdet, hvis du anmodes derom, men klag i stedet over manglende kommunikation
  • Sørg for at få alt, hvad foreningen kan yde, men giv ikke foreningen noget
  • Undlad endelig at meddele adresseædringer.

Regler for UGP 2026/2027 i 2.Hovedkreds
1. Der er fire aldersgrupper C: 2006-2012, D: 2013-2014, E: 2015-2017, F: 2018 eller yngre.
Stævnerne afvikles i en stor monradgruppe.


2. Betænkningstid 20 min. pr. spiller. Der spilles 6 runder i hvert grandprix (Monrad)


3. Der tildeles points efter flg. skala: 20 -16-14-12-10-8-6-4-alle andre placeringer udløser 2 points.


4. Arrangøren sørger for præmier til stævnets bedst placerede i hver aldersgruppe.


5. Ved det sidste stævne sørger 2.HK for en pokal til de samlede vindere af de 4 grupper.
Arrangørerne sørger for præmier til vinderne ved det afsluttende stævne.


6. Stævner starter kl. 10 og slutter senest 15.30.


7. Arrangører kan opkræve indskud - dog maks. 50 kr. og skal sørge for præmier til
deltagerne. Hovedkredsen støtter hver arrangør med 50 kr. for de første 20 tilmeldte spillere.


8. Tilmeldingen skal indeholde navn, fødselsdag, evt. klub eller by, telefonnummer og
e-mailadresse.


9. Alle indbydelser skal godkendes af hovedkredsens bestyrelse/ungdomsleder og anmeldes via DSU’s turneringsmodul.


26/8-26

Holdskak

Så er det tiden, hvor du skal beslutte dig for, om du vil spille holdskak i den kommende sæson.

Maribo Skakklub spiller i sæsonen 2026/2027 med et hold i A-rækken (6-mandshold) og et eller flere hold i B-rækken (4 mandshold). Kampene spilles hverdagsaftener i perioden november 2026- marts 2027.

Derudover kommer der et stævne for ungdomshold med 4 spillere på hvert hold, det afvikles en lørdag i det nye år (dato kommer senere).

Svar venligst snarest om du vil deltage på et hold aller senest 15.september. Jeg vil gerne have svar fra alle også fra dem, der ikke ønsker at spille holdturnering.

Du har følgende svarmuligheder:

  1. Jeg vil gerne spille holdskak.
  2. Jeg vil gerne være reserve.
  3. Jeg ønsker ikke at spille holdskak i denne sæson.
  4. Jeg vil gerne spille på et ungdomshold (under 20 år)

Skriv gerne, hvis du har specielle ønsker eller spørgsmål til deltagelsen i holdturneringen. Hold jer ikke tilbage. Alle er gode nok til at deltage! Svar helst på denne mail.

 

På bestyrelsens vegne

John Kristensen

21/8-26

Manglende deltagere i turneringerne.

Det er et stadig stigende samtale emne i klubben om manglende tilmeldinger til turneringerne.

Det er dog ikke kun i Maribo det er sådan og næppe noget Maribo kan løse, men vi kan prøve at begrænse det.

Weekend Turneringen Smuk Skak i Randers starter i dag med imponerende 98 deltagere, men sidste år var der max. 112 deltagere og 135 tilmeldte.

Så her er altså tale om en voldsom tilbagegang og det gør sig gældende i mange turneringer.

Jeg kender ikke noget til standarden i Randers.

Mange gange er årsagen at man undervejs slækker voldsomt på standarden grundet træthed og manglende hjælp.

Jeg ved at Kalundborg lige har afholdt en turnering der får meget ros for en høj standard.

Vi må håbe de bevarer standarden.

Der rigtig mange turneringer med lav eller direkte ringe standard og det fremmer ikke lysten til at deltage.

Igen der mangler mere hjælp fra medlemmerne ellers brænder vores få ildsjæle ud.

Jeg kender mange der var ildsjæle da jeg startede i 1993 og som nu forståeligt virker lidt trætte

Vi bør dog fortsat kæmpe for sagen.

________________________________________________________________________________________________________________


21/8-26

Dagsorden

Desværre kun 10 deltagere

 

1. Aktivitet i klubben - hvad ønsker spillerne.

Friaften bruges til at modtage nye spillere. Eventuelt åbent hus.

2. Engagement til turneringer og holdturneringen.

Det opfordres til bedre tilslutning til turneringer.

Mulig afholdelse af Fischer Randum med 2 timers betænkningstid.

Gerne mere samarbejde med Guldborgsund.

3. Overtagelse af juniortræning fra Svend-Erik.

Ny leder måske fundet. Der blev drøftet om træningen skal fortsætte.

4. Lukke turnus.

Der var ingen der meldte sig, men behovet er efter mødet blevet større.

5. Input til hjemmesiden.

Ingen kommentarer.

6. Gerne mere hjælp til driften.

Ingen Kommentarer.

7. Andre former for EMT (dag EMT? Eller Weekend EMT?).

Ønske om Dag EMT.

8. Studiekreds? (fælles træning for voksne)

Ingen kommentarer


På bestyrelsens vegne

Henning Jakobsen

20/8-26

Skuffende fremmøde til spillermødet.

 Kun 10 personer mødte op til spillermødet og det er ikke tilfredsstillende.

 Hvis man ønsker fortsat at have en aktiv skakklub skal der mere opbakning til alt det arbejde de ret mange frivillige laver. Der mangler stadig 1 eller 2 til lukkevagterne og der er altså mere end en måned mellem hver vagt så det er til at overkomme 

Jeg vælger nu at lægge en tankevækker op så har noget at tænke over.


Om at have tid 

”Jeg har ikke tid” – en bemærkning som er almindelig, når man i foreningslivet beder medlemmer om at gi’ et nap med, men hvad er tid?

Min oldefar; arbejdede i 12 timer dagligt, undtaget søndag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af passede han sin kolonihave med et lille hus. Han var kasserer i skakklubben og strålefører i det kommunale brandvæsen, tenor og nodeskriver i sangforeningen.

Han klippede selv sine 8 børn. Han forsålede familiens sko og kløvede 8 kubikmeter brænde årligt. Desuden lavede han alt det der skulle bruges af husgeråd.

Min bedstefar; var kommet ned på en arbejdstid på 54 timer. Han overtog haven efter sin far, han var også strålefører. I sangforeningen sang han baryton og han var også aktiv i skakklubben. Men han var ikke kasserer og han skrev ikke noder og han klippede ikke sine 4 børn. Da han begyndte at fyre med kul, indskrænkede hans brændehugst sig til 1 kubikmeter om året. Husgeråd var noget man købte hos isenkræmmeren.

Min far; arbejdede 48 timer ugentligt. Han havde hverken tid til sang eller frivillig brandtjeneste. Hans 2 børn gik til frisøren og brændehugst? Da kun for motionens skyld. Familie haven, nå ja, han havde den da.

Og mig selv; jeg er traditionen tro medlem af hjemmeværnet, men kommer der aldrig. Jeg har opgivet familie haven, den betaler sig jo ikke længere. Jeg har ingen børn. Brænde og kul, nej tak, jeg har fjernvarme. Hvordan skulle jeg ellers få tid til noget i vores forjagede tid? Jeg skal jo også arbejde 37 timer om ugen, så hvordan skulle jeg få tid til at være aktiv i skakklubben eller skrive lidt om de gode partier jeg har spillet. Men derfor kan alle andre jo godt gøre det, så jeg har lidt at læse…!!!

Tænk over det!

____________________________________________________________________________________________________________________


19/8-26

Maribo Skakklub er skubbet ned som 4. største klub i 2.HK

Der er gået lidt lang tid siden der sidst er lagt nyt op på hjemmesiden, men der har været mange ting der er kommet på tværs og måske også lidt dovenskab.

Klubben holdt i lørdags Skak og Grill og som sædvanlig vellykket og flot styret af John og Henrik Sandberg desværre med begrænset tilslutning. Man var uheldig at ramle sammen med Næstveds Cafe skak og det kostede nok en håndfuld deltagere og vores egne medlemmer var også noget fraværende.

Maribo skaklub er blevet skubbet ned som 4. største klub i 2.HK, det skete for et par dage siden da vi blev passeret af Skovbo, som takket være deres nye ildsjæl Kim Petersen har fået en medlemsfremgang på over 100 %.

Kim har også givet mig lidt gode råd til omkring vores face book side, som skulle være med til at gøre den bedre.

Statistikken for hjemmesiden er en glædelig overraskelse for mig som webmaster, da den viser overraskende mange daglige besøg og det er særlig glædeligt at rigtig mange procent er nye besøgende.

Skakferien er ved at være overstået og hvor der hen over sommeren kun var 3-4 EMT tuneringer i hele landet er der nu 14 i gang

 og hele 85 indbydelser er lagt op 


13/8-26

LF Mesterskabet 2026 er afsluttet.

Bo Rasmussen blev LF Mester.

 LF Mesterskabet blev vundet af Bo Rasmussen Maribo med 4 point foran Erik Løveid Helsingør med 3½ point.

Gruppe 2 blev vundet af Jens Peter Petersen Guldborgsund med flotte 5 point foran Esbern Christiansen Maribo med 4 point.

Gruppe 3 blev vundet af Nichlas G. Vagner Guldborgsund med 4½ point foran Henning Jakobsen Maribo med 3½ point.

Der deltog i alt 20 spillere fordelt på de 3 klubber  Maribo, Guldborgsund og Helsingør.

9/8-26


Hermed indkaldelse til ordinær Generalforsamling

Onsdag den 2/9-26 klokken 19:00

i klubhuset spejdervænget 4 4930 Maribo

Dagsorden

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning

  3. Fremlæggelse af regnskab

 

    4. Indkomne forslag og fastsættelse af kontingent

Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.


     5. Valg

     Følgende er på valg
     Formand Jesper Frederiksen 2 år (modtager ikke genvalg)
     Claus Hansen 2 år
      Svend Erik Hansen 2 år (modtager ikke genvalg)
     Per Rasmussen 1 år

     Revisor og

     Revisor suppleant


     6. Eventuelt

 

Efter generalforsamlingen afvikles klubmesterskabet i Lyn skak

________________________________________________________________________________________________________________

 


3/8-26

EMT konkurrencen vundet af Henning J

EMT konkurrence nr. 32 er slut og for 20. gang vundet af Henning J med Knud Ole fra Gulborgsund på 2. pladsen.

Guldborgsund har hele 5 spillere på listens top 10 et ganske imponerende resultat.

Turneringen har stadig stigende bevågenhed og konkurrencen bliver hårdere for hvert år.

Alle åbne EMT turneringer i 2. HK tæller med og man får point for hvert parti man spiller plus de point man scorer.

Man skal regne med at deltage i ca. 10 turneringer for at vinde og sæsonen starter 1 august.

__________________________________________________________________________________________________________________________

21/6-26

Indbydelse Skak og Grill


Hej klubmedlem


Du inviteres til hurtigskakturnering, der afsluttes med hyggeligt samvær
med grill af pølser lørdag den 15.august.
Se mere i nedenstående link, hvor du også kan tilmelde dig turneringen.
Alternativt kan du også tilmelde dig ved at besvare denne mail, så
tilmelder jeg dig i systemet.
Ungdomsspillere er også meget velkomne.

Med venlig hilsen
John
Maribo Skakklub


Indbydelse

__________________________________________________________________________________________________

30/5-26

Formanden stopper til generalforsamlingen.

Formanden stopper til generalforsamlingen og flytter fra området.

Vi skal derfor igen gennem den svære opgave med at finde en formand og det vil være rart hvis man allerede nu går i tænkeboks om man ikke kunne gøre klubben den tjeneste at tage den opgave.  Jeg er sikker på at man vil kunne få en masse støtte af John og hvis mit helbred tillader det vil jeg også gerne bakke op og støtte. Finn Kristiansen er også en stor kapacitet for klubben , så der er hjælp at hente.

26/4-26

Pokalskak i Sorø.

Maribo Skakklub var repræsenteret med 1 hold ved dagens hurtigskakturnering for 4-mandshold.

Der deltog 14 hold i den åbne række og derudover 2 ungdomshold, der spillede i deres egen række.

Maribos hold bestod af Bo Rasmussen, Henrik S Jensen, John Kristensen og Jens Mott. Vi var efter ratinggennemsnit seedet som det 3.bedste hold efter to stærke hold fra Næstved og Kalundborg.

Der skulle spilles 6 kampe, så der var masser af skak for den enkelte spiller.

I første kamp var vi oppe mod Holbæk 1, som gav en kneben sejr på 2½-1½ til Maribo efter 3 remiser og en sejr til John på bræt 3.

I 2.runde mødte vi Næstved 2. Her blev det til en sikker 3-1 sejr, hvor Bo, John og Jens sørgede for pointene.

3.runde var en jævnbyrdig kamp mod Præstø. Kampene sluttede 2-2, hvor Jens var eneste vinder hos Maribo, mens Bo og John begge fik remis.

Efter frokosten ventede i 4.runde stærke Kalundborg 1. Og uha det blev 4-0 til Kalundborg. Ikke mere fra den kamp😊

I 5.runde var Slagelse modstanderen. Det endte med en 3-1 sejr til Maribo, hvor Henrik, John og Jens sørgede for hver sin sejr.

Sidste runde var mod Sorø 1, som også blev besejret med 3-1. Her var der remis på bræt 1 og 2 ved Bo og Henrik. John og Jens sørgede for holdsejren med hver deres sejr.

Slutstillingen blev Næstved 1 som klar vinder foran Kalundborg 1. Vi reddede vores seedning med en 3.plads lige foran Præstø, der havde samme antal brætpoint; men færre matchpoint end Maribo.

John og Jens blev topscorere begge med 4½ point i 6 kampe. Mens Bo scorede 2½ point og Henrik 2 point.

                                                                                                                                   Referent John

___________________________________________________________________________________________________________________________

3/4-26


Maribo 3.største klub i 2.HK

De nye medlemstal viser at Maribo nu er 3. størst i 2.HK, kun overgået af Næstved og Holbæk.

Det skyldes desværre mere at andre klubber går tilbage end at Maribo går frem.

Vi skal tilbage til 2022 for tidligere at finde MARIBO blandt de 3 største klubber og her var det Køge og Holbæk der var størst.

De 2 store og tidligere meget aktive klubber Køge og Præstø er nok ramt lidt af en ledelse (leder) der er kørt lidt træt og det ses omgående på medlemstallet. Faxe lider lidt af det samme. Det er ikke en kritik af den nuværende ledelse, men viser blot at hvis en mangeårig leder trapper ned er det meget vanskeligt at holde fast i medlemmerne.

Til gengæld kan vi så glæde os over at Skovbo kommer styrtende frem. De fik for ca. 1½ år siden et nyt medlem som omgående blev meget aktiv og fik andre nyere medlemmer med.

Det har bevirket at Skovbo har fordoblet deres medlemstal på 1½ år og nu er meget tæt på at overhale Maribo.

____________________________________________________________________________________________________________________________


2/4-26

Stor TV omtale af DM i Svendborg

En hel times udsendelse fra DM i Svendborg.

I udsendelsen ses et kort glimt af både Henning Nielsen og Jens Mott

____________________________________________________________________________________________________________________________

31/3-26

Hej klubmedlem

Der afholdes der hurtigskakturnering for hold i Sorø

den 26.april med start kl. 10.00.
Der skal 4 spillere til et hold. Klubben må gerne tilmelde flere hold,
så hvis du har lyst til at deltage, så hold dig ikke tilbage!
Du kan læse mere om turneringen i vedhæftede dokument.
Der er, som I kan se i indbydelsen også en ungdomsrække, så
ungdomsspillerne skal også bare melde til.
Du tilmelder dig et hold at skrive en mail til Henrik Sandberg Jensen,
han er klubbens koordinator på stævnet: Henriks mail er
henrik.sandberg71@gmail.com
Du kan også besvare denne mail så sørger jeg for at videresende til
Henrik.
Der er absolut sidste tilmelding den 19.april men svar gerne hurtigst
muligt, så Henrik kan komme i gang med koordinationsarbejdet.

Med venlig hilsen
Henrik og John
Maribo Skakklub

_____________________________________________________________________________________________________________________________

24/3-26

Holdturneringen er slut

Holdturneringen er slut med det triste resultat at begge Maribo hold rykker ned. Der er ingen tvivl om at især mesterrækken er blevet en meget stærk række efter divisionsturneringen blev ændret. Det betyder naturligvis også noget, at Maribo har brugt hele 16 spillere på 1. holdet. det bevirker uvilkårligt at bunden bliver for svag. Holdturneringen er nu ratet.

Sidste runde runde i klubmesterskabet spilles lørdag den 28/3, men nogle kampe er afviklet grundet afbud af forskellige årsager. Turneringen afsluttes med smørebrød og socialt samvær.

2.HK har afsluttet deres UGP stævne med hele 86 forskellige deltagere fra hele Østdanmark og afviklet over 10 stævner hvor John Kristensen fra Maribo Skakklub har været den ansvarlige leder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

16/3-26

Så afsluttes holdturneringen

I dag søndag afsluttes mesterrækken, hvor sidste runde spilles i Køge. Meget tyder på at både Maribo og Guldborgsund rykker ud.

I morgen spilles sidste runde i A-række syd i Næstved og her må Maribo nok også konstatere at det bliver til nedrykning.

Det er en trist udvikling for Maribo Skakklub ikke mindst når man tænker på det kun er 2 sæsoner siden at klubbens førstehold spillede i divisionen. Hvad det skyldes kan der være mange meninger om, men en af grundende er naturligvis at flere og flere  af klubbens medlemmer fravælger holdturneringen. Der er mange forskellige begrundelser for dette fravalg (alder, lange køreture, forkert måde

at sætte hold på og sikkert mange andre ting).

Tilmeldingerne til DM i påsken vælter ind og der er i skrivende stund tilmeldt 278 deltagere, heraf Jens Mott fra Maribo.

En anden turnering med god opbakning er Gøngeturneringen i Præstø med 27 tilmeldte heraf Henning J fra Maribo. En sjov ting ved denne turnering er at der er tilmeldt 14 fra Faxe, 11 fra Præstø, 1 fra Guldborgsund og en fra Maribo.

Til gengæld kniber det meget med tilmeldinger til vores egen Klosterturnering hvor kun 3 er tilmeldt.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

3/3-26

Maribos to hold i holdturneringen i nedrykningsfare

Det ser rigtig svært ud for Maribos 2 hold i holdturneringen.

Mesterrækken skal hente 5 point mere end Køge for at undgå nedrykning og 2. holdet skal hente 3 til 3½ point  mere end dem der ligger lige over nedrykningsstregen.

Husk: Der rigtig mange EMT turneringer der savner tilmeldinger.

Det gælder vores egen Klosterturnering, men også DM i påsken er åben for mange forskellige turneringer.

Af andre turneringer vil jeg nævne Gøngeturneringen i Præstø + plus Skovbo Dagturnering.

Skovbo har også en hurtigskak turnering med spisning lørdag den 25/4.

Se disse indbydelser og man ge andre her

________________________________________________________________________________________________________________


1/3-26

Dødsfald

Tidligere medlem og jævnlig gæst i klubben:
Nicklas Winther Jørgensen

Er den 28/2-26 afgået ved døden.

Nicklas var så sent som onsdag den 25/2-26 på besøg i klubben.

_______________________________________________________________________________________________________________

Spisning efter sidste runde i Maribo Skakklubs klubturnering


Så nærmer tiden sig hvor vi skal have afviklet sidste runde i klubturneringen. Sidste runde afvikles lørdag den 28/3 2026 kl. 13.00. Ligesom tidligere år vil der efter den sidste kamp er afviklet være mulighed for hyggeligt samvær og spisning (gælder selvfølgelig alle klubmedlemmer selvom de ikke har deltaget i turneringen). Ligesom de senere år vil der blive bestilt smørrebrød. For klubmedlemmer vil de første to stykker smørrebrød være gratis. Ikke-klubmedlemmer, der har deltaget i turneringen, er også velkommen, dog er de ikke omfattet af ”første to stykker smørrebrød vil være gratis”


Prisen for smørrebrødet er kr. 30/stk


der kan vælges mellem:


-fiskefilet med remoulade

-æg og rejer med mayo

-æg og tomat med mayo

-hamburgerryg m/italiensk salat

-leverpostej med bacon

-flæskesteg med rødkål og surt

-roastbeef med remoulade

-skinke med æggestand

-oksebryst med pickles

-røget filet med æggesalat og bacon

-dyrlægens natmad

-rullepølse med sky og løg

-kyllingebryst med kyllingsalat og bacon

-frikadelle med rødkål og surt

-franskbrød med ost og peberfrugt



Jeg foretrækker, at du benytter de bestillingslister der er i klubben og afregner samtidig, men det er også muligt at sende en mail til mig på

Peter_Kristiansen@mail.tele.dk


BESTILLINGSFRIST : ONSDAG DEN 18. MARTS 2026

_____________________________________________________________________________________________________________________________

12/2-26

Hvad sker der i klubben

Kloster turneringen er nu indbudt, så man kan tilmelde sig.

Snefornemmelser (det er ikke bare fornemmelser) er startet med flotte 10 deltagere og mange spændende kampe. 

Det er en uformel hurtigskak turnering med 25 minutter til hver spiller og her er man også velkommen til deltage uden at være medlem.

Sidste afdeling spilles den 25/2-26 og man kan godt deltage selv om man ikke var med i første afdeling.

Klubturneringen kører fint og gruppe 1 mangler 3 runder og gruppe 2 mangler 2 runder og i begge grupper er der hård kamp om første pladsen.

I holdturneringen mangler der 2 runder og begge Maribos hold ligger sidst i deres gruppe og kan næppe undgå nedrykning

_____________________________________________________________________________________________________________________________

1/2-26

Hov! Hvad skete der lige her.

Efter 4. runde i 1. division lå Holdbæk og Næstved på de 2 nederste pladser i 1. division gruppe 2.

Men i 5. runde har Næstved lavet et kanon resultat på hele 7½-½ og fører nu pludselig divisionen.

Med det resultat og Maribos resultat (5-3) i Slagelse er det en lidt bedre situation for Maribo.

Der skal dog stadig en del held og gode resultater til for at klare det

_____________________________________________________________________________________________________________________________

27/1-26

Husk hurtigskak turneringen Snefornemmelser

Der er ikke pligt til at tilmelde sig forud, det kan gøres ved fremmøde.

Af hensyn til andre mulige deltagere er det dog en god ide´ at tilmelde sig forud så andre kan se hvem der deltager og dermed få lyst til deltage.

Vi får skyld for at være en hyggelig klub og det skal vi blive ved med at være og det er ikke kun bestyrelsens opgave.

Der er PT. en stigende interesse for skak blandt voksne spillere og derfor skal alle klubbens medlemmer være med til at få klubben til at fremstå som en spændende klub.

Klubmesterskabet går nu ind i sidste halvdel og kampen om førstepladsen skærpes.

____________________________________________________________________________________________________________________________

21/1-26

Svær holdturnering for Maribo

Så er holdturneringen over halvvejs og man må sige at det ser sort ud for begge Maribos hold.

1. holdet der spiller i mesterrækken ligger sidst med 3½ point op til nr. 7, men da de 2 nederste hold i 1.division er fra 2. Hovedkreds bliver det vist svært at undgå nedrykning.

2. holdet i A-række syd er også placeret som nummer 8, dog kun 1½ point efter nr. 6 og 7, så her kan man måske nå at rede sig fra nedrykning.


___________________________________________________________________________________________________________________________

9/1-26


Godt nytår

Så er et nyt spændende skak år i gang

Medlemsmæssigt går det rigtig godt for Maribo Skakklub  og klubben er PT. den 4. største klub i anden 2.HK. Der er i 2025 kommet 4 nye voksen medlemmer + at jeg er vendt tilbage efter den voldsomme konflikt jeg havde med den tidligere formand. Denne medlemsfremgang er sket uden nogen ekstraordinær indsats fra klubbens side. Nu er det så op til bestyrelsen og især medlemmerne at få de nye medlemmer til at føle sig velkommen i klubben. Jeg har som bekendt overtaget ansvaret for hjemmesiden igen og prøver at gøre den super aktuel og spændende. Jeg modtager meget gerne historier til hjemmesiden, hvis man har en sjov eller trist oplevelse inden for skak.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

1/1-26

Nytårs hilsen fra DSU

_________________________________________________________________________________________

7/1-26

Momsafgørelsen er udskudt et år

Se her

Og her

_________________________________________________________________________________________

18/12-25

Julelyn 2025

Klubbens hyggelige julelyn er afviklet og denne gang var turneringen lynratet.

Der var 11 deltagere som startede med en gang varme æbleskiver.

Der efter blev der spillet en 9 runders Monrad turnering med fem minutters betænkningstid.

Der var 6 præmier der blev fordelt efter lodtrækning på placeringerne. Se stilling her

Klubben holder nu juleferie og starter den 7/1-26 med 4.  runde i klubmesterskabet.

God jul og godt nytår.

____________________________________________________________________________________________________________________________

16/12-25

Nyt fra ugerne 46 47 48 49 50

Der har været afholdt UGP stævner i Næstved med 23 deltagere, Kalundborg 7 deltagere og Maribo 15 deltagere og kun Maribo deltagelse i Maribo. Der savnes lidt mere opbakning fra forældrene med hensyn til transport.

Der er nu afviklet 3 runder i holdturneringen, både i Mesterrækken og A-rækken. Hold 1 ligger sidst og og hold 2 ligger midt i rækken.

Det er ikke alle klubber der acceptable forhold at spille under. På Guldborgsunds hjemmeside ligger et referat fra deres holdkamp i A-rækken hvor dårlige spille forhold overskygger et voldsomt nederlag. Se her

Det er jo mærkeligt at en af kredsens største klubber ikke kan tilbyde bedre forhold, når man tænker på alt det klubben ellers kan få arrangeret rundt om i kommunen. Jeg har også hørt om andre tilfælde med dårlige spilleforhold til klubbens turneringer

____________________________________________________________________________________________________________________________


16/12-25

Julefrokost

I lørdags blev den årlige og altid hyggelige julefrokost afviklet med 13 deltagere (der burde være flere der deltog)

Dagen startede klokken 13:00 med skak for 2 mands hold sammensat af en stærk og en svag spiller.

Hver spiller spilede et 10 minutters hurtig parti og derefter blev spillet et fællesparti.

Det hold der havde hvid bestemte hvad der skulle spilles.

Der kunne vælges mellem Armen og jernen - Babyskak eller 2 mand på et bræt hvor man skiftedes til at trække.

Der var dermed 3 point at spille om i hver runde og præmier til de to bedst placerede hold hold.

Efter anden runde var der varme æbleskiver og det hele sluttede med en flot buffet med masser af god mad, hvor sild, hønsesalat og levepostej var portionsanrettet.

Som sædvanlig var der meget mere mad end vi kunne spise, men deltagerne blev tilbudt at tage resterne med hjem og det blev i stort omfang  benyttet.

Under spisningen blev der afviklet en "tip en 13er" konkurrence udarbejdet af John

_____________________________________________________________________________________________________________________________


Tilmelding til DM 2026 er åben

DM i skak spilles næste år fra lørdag den 28. marts til mandag den 6. april i de velkendte flotte rammer på Hotel Svendborg på Centrumspladsen i Svendborg.
I år er der en nyskabelse på programmet, idet der inviteres til en Eliteklasse med 8 deltagere for spillere, der lige netop ikke kan komme med i Landsholdsklassen. Vinderen af Eliteklassen er berettiget til at spille i Landsholdsklassen året efter.
Førstepræmien i Landsholdsklassen er 10.000 dkr. Deltagerne i Landsholdsklassen får stillet et enkeltværelse til rådighed på Hotel Svendborg under turneringen, ligesom der er startpenge til de deltagende stormestre.
I Landsholdsklassen og Eliteklassen er det ikke tilladt at tilbyde remis før begge spillere har udført 30 træk.
Igen i år består stævnet bl.a. af påskelyn, stævnefest, Veteranklasse, Kort påske, begyndergruppe med mere.
Se hele indbydelse her, hvor man også kan tilmelde sig:https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30083

_____________________________________________________________________________________________________________________________


Julen nærmer sig

Julen nærmer sig og dermed juletravlheden i de små hjem.

Dermed sænker julefreden sig også lidt over skakklubben, men der er dog lige en runde holdskak der skal afvikles.

Søndag den 7/12 spiller Mesterrækken mod Nykøbing S i Haslev og onsdag den 10/12 spiller 2. holdet hjemme mod mod Faxe.

Lørdag den 13/12 afvikles klubbens julefrokost og tilmeldingsfristen er overskredet.

Onsdag den 17/12 afholdes klubbens altid hyggelige julelyn hvor alle har mulighed for præmier.

Derefter holder klubben lukket til den 7/1-26 hvor vi starter med en runde i klubmesterskabet.

Alle ønskes en god jul og godt nytår.

 I det nye år mødes vi igen til en masse skakaktiviteter.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Kære klubmedlem
Du indbydes til julefrokost i Maribo Skakklub, lørdag den 13/12 fra kl. 13.00.
Vi starter med en skakturnering for 2-mandshold, hvor der er præmier til de "bedste".
Ca. kl. 17.30 spiser vi julefrokost, der består af karrysild med æg, fiskefilet, æg og rejer, hønsesalat, leverpostej, frikadeller og risalamande.
Alt dette får du til 150 kr. inklusiv drikkevarer.
Bindende tilmelding senest 6/12 til Jesper på mail
mariboskakklub@gmail.com

Med venlig hilsen
Jesper og John

__________________________________________________________________________________________________________________________

Nyt fra uge 45

Holdturneringen kom i gang og begge Maribo hold har spillet.

Maribo 1 spillede 4-4 og Maribo 2 fik 3-3

UGP afviklede 2 runde i Præstø, uden Maribo deltagelse og med kun 6 deltagere.

Næste runde i UGP spilles på lørdag i Næstved med foreløbig 21 deltagere og ingen fra Maribo.

Skovbo hurtigskak som spilles den 22/11 med 2 Maribo deltagere er nu ved at fuldtegnet med 35 tilmeldte.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Nyt fra uge 44

Så starter vintersæsonens skak aktiviteter med diverse turneringer.

I tirsdags begyndte Guldborgsunds klubturnering hvor 2 Maribo spillere deltager. Henning J og Jens Mott.

I onsdags startede Maribos klubturnering med 3 Guldborgsund spillere som deltagere.

Lørdag spilles første afdeling af 2. HKs UGP turnering og her deltager Alexandr Dutka fra Maribo 

Skakligaen starter med dobbeltrunde i Weekenden og divisionerne spiller søndag.

Mesterrækken starter søndag hvor Maribo møder Køge i Maribo med start klokken 12:00.

De øvrige rækker starter i den kommende uge hvor Maribos A-række hold møder Møn på onsdag kl. 19:30 i Maribo