Startet den 28/5 - 1911

Standardside

HURTIGSKAK PÅ LANDET

Succes for skak-arrangement

Der var stor tilfredshed med Maribo Skakklubs arrangement med HURTIGSKAK PÅ LANDET.
Turneringen blev afviklet lørdag den 12. juni hos Maria & Kristian Bruun Bjørn på Karlebyvej ved Øster Ulslev. Maria & Kristian sørgede med bistand fra familiemedlemmer godt for de 14 deltagere.

Flere af deltagerne gav endog udtryk for, at de meget gerne ville komme til et tilsvarende arrangement næste år. 

I øvrigt blev turneringen vundet af den Internationale Mester Andreas Skytte Hagen (fra klubben SKAK FOR SJOV) med 4½ point af 5 mulige. Der var også præmie til Laurits Nielsen (fra Nykøbing Falster Skakklub, der var bedste spiller for gruppen med rating (styrke) under 1400. 

Venlig hilsen

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub

6/6-21

Sidste år var du deltager ved Maribo Skakklubs sommerferie-aktiviteter.

Måske har du lyst til også at deltage i år ??

Vi har åbent følgende 6 onsdage

v  Onsdag den 30. juni

v  Onsdag den 7. juli

v  Onsdag den 14. juli

v  Onsdag den 21. juli

v  Onsdag den 28. juli

v  Onsdag den 4. august

Alle 6 onsdage er i tidsrummet kl. 16.00-17.30.

Vi har klubhus på Spejdervænget 4 i Maribo. Der er indkørsel til P-areal fra Sdr. Boulevard (mellem nr. 59 og 61). 

Du kan deltage en enkelt onsdag, eller flere onsdage. Der er præmier til alle, som deltager mindst 5 gange. 

Vi vil meget gerne vide, hvor mange deltagere, der kommer de enkelte dage. Derfor er det hensigtsmæssigt at du SENEST søndag den 13. juni tilmelder dig.

Det kan enten ske via www.lolland.dk/sommerferieaktiviteter eller direkte til mig på finnskak@gmail.com

Hvis du ikke når at tilmelde dig, så kontakt mig enten på finnskak@gmail.com eller på telefon 54 78 11 03. Det gælder også, hvis du pludselig får lyst til at deltage en eller flere onsdage. 

Under alle omstændigheder ønskes du GOD SOMMER !!

Affaldsindsamling bemærkes

 2/5-21-21

Lørdag den 1. maj foretog 5 medlemmer (bistået af 2 børn) fra Maribo Skakklub igen affaldsindsamling i området ved Blæsenborgstien (stien fra Østre Landevej til Blæsenborgskolen).

Her mødte ”indsamlerne” en kvinde, som var ude fort at lufte sin hund. Kvinden udtrykte forundring over at alt det affald, der pludselig var forsvundet fra området. Vi kunne så fortælle, at vi for 3 uger siden samlede hele 10,3 kg sammen i området.

Denne gang blev det heldigvis kun til 1,3 kg.

Medlemmer af skakklubben fortsætter med at indsamle affald i området. Det sker hver 3. uge i den resterende del af sommerperioden. Det er et led i HOLD LOLLAND REN. 

Venlig hilsen 

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub

11/4-21

Skakklub hjælper naturen 

Maribo Skakklub giver naturen en hjælpende hånd her i sommerperioden.

Som led i projektet HOLD LOLLAND REN har skakklubben indgået en aftale med Lolland Kommune om at renholde sti-området fra Østre Landevej til Blæsenborgskolen.

Aftalen gælder i sommerperioden. Opsamling skal ske hver 3. uge.

12 af skakklubbens medlemmer har meldt sig til at deltage i projektet. De 12 har opdelt sig i 3 hold (med 4 personer på hvert hold), således hvert hold således kun skal deltage i projektet 3 gange i alt, svarende til 9 ugers interval.

Det første hold foretog lørdag den 10. april det som Lolland Kommune kalder grundrensning.

Der blev da også gået grundet til værks, idet der blev opsamlet ikke mindre en 10,3 kg på de 2 timer, som det tog - og det var uden nogen form for pauser.

Måske skyldes den store affaldsmængde, at der – så vidt vides – ikke tidligere år er foretaget systematisk affaldsindsamling i området.

Det er så håbet, at næste hold kan slippe hurtigere igennem området, og med mindre affaldsmængde.

Venlig hilsen 

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub

15/3-21

Matthias i ugeavisen 

Klik på linket og se side 9.

29/1-21

Til alle medlemmer af Maribo Skakklub m.fl. 

Som det nok allerede er dig bekendt, har myndighederne besluttet at forlænge restriktionerne på bl.a. fritidsaktiviteter, foreløbig til udgangen af februar 2021. 

Det får særligt betydning for klubturneringen, hvor vi håber på, at restriktionerne ikke bliver forlænget udover februar måned. I så fald vil vi kunne afvikle 4 af de udsatte runder i løbet af marts måned og sidste runde i april måned. Turneringslederen, John Kristensen, vil fremsende revideret plan for turneringens afvikling, når restriktionerne blive ophævet eller gjort mindre restriktive. 

Weekend-turneringen, der var programsat til 5.-7. marts er aflyst indtil videre. 

Foreløbig har vi kun tilrettet aktivitetskalenderen indtil udgangen af marts måned. Vi vil nu afvente myndighedernes yderligere beslutninger. 

Den tilrettede aktivitetsplan er vedhæftet og fremgår også af vores hjemmeside. 

Venlig hilsen

Finn K. 

 

9/12-20
Kneben Maribo-sejr
 

Maribo Skakklubs 1. hold fik en snæver sejr på 4½-3½, da Faxes 1. hold søndag var på besøg i Maribo. Holdkampen blev afviklet på Spejdervænget, hvor skakklubben havde fået lov til at låne et spejderhus af Maribo Spejderne. 4 af kampene blev derfor afviklet i spejderhuset og de øvrige 4 kampe i skakklubbens normale klubhus. Derved kunne forsamlingsbegrænsningerne (på maksimum 10 personer) overholdes, idet der var forbud mod at besøge det andet spillehus. 

Maribos 2. hold skulle mandag aften have spillet i Faxe mod Faxes 2. hold, men efter at være bekendt med smittetallene i Faxe Kommune valgte holdturneringslederen, Henning Jakobsen, at udsætte kampen på ubestemt tid. Dette selv om de nye restriktioner for bl.a. Faxe Kommune først træder i kraft onsdag. 

Også Maribos 3. hold har fået aflyst deres holdkamp mod Faxes 3. hold. Kampen skulle have været afviklet i morgen (onsdag), men grundet frygten for Corona-smitte valgte Faxe for nogen tid siden at melde afbud, idet de 8 spillere ikke ønskede at blive samlet i 2 biler.

Kampen forsøges i stedet afviklet i det nye år. 

Venlig hilsen
Finn Kristiansen, formand
Maribo Skakklub

 

29/9-19

Skakmester gjorde rent bord

Under ledelse af den erfarne turneringsleder Henning Jakobsen afviklede Maribo Skakklub i den forløbne weekend en turnering med deltagelse fra bl.a. den internationale skakmester Uffe Vinther-Schou fra Århus. Uffe Vinther-Schou vandt samtlige 5 partier, men indrømmede efterfølgende, at han i næsten alle partier havde mødt større modstand end forventet.

Udover den jyske deltagelse var der bl.a. deltagere fra Odense, Kalundborg og Præstø, samt lokale spillere.

Lidt overraskende indtog den lokale spiller Svend Erik Hansen andenpladsen i samme gruppe. 

Der var også oprettet en gruppe for de spillere, der var knapt så stærke. Her gjorde det 12-årige stortalent Johannes Frank Jensen fra Præstø også rent bord ved at vinde samtlige sine 5 partier. Turneringslederen, Henning Jakobsen, var ubeskeden nok til selv at tage sig af andenpladsen. 

Der var overraskende mange der benyttede weekenden til at kikke forbi for at følge slagets gang. Der var 4-5 ikke skakspillere, og der var 10 af klubbens medlemmer, der en eller flere gange var i skakklubbens lokaler for at kikke. 

I øvrigt udtrykte deltagerne stor tilfredshed med såvel arrangementet som lokalerne. 

Venlig hilsen 

Finn Kristiansen, formand

Maribo Skakklub

 

Klubmestre og sidste runde i holdturneringen 

Hen over vinteren har 24 af Maribo Skakklubs 36 medlemmer kæmpet om titlerne som klubmester i tre grupper. I går, lørdag, blev sidste runde runde afviklet og turneringen afsluttet med en fællesspisning. En del af sidste rundes partier var dog spillet forud, og i gruppe 1 og 2 var der ikke helt den sædvanlige spænding, idet 2 spillere undervejs havde lagt alle modstandere bag sig. I gruppe 1 vandt forhåndsfavoritten Ulrik Rath alle 9 partier og vandt med 3 point forspring til Sonny Holtzmann og Henning Nielsen på de næste pladser. Det er Ulriks 3. klubmesterskab efter, at han også vandt i 2013 og 2014.

I gruppe 2 havde Carsten Nielsen genfundet tidligere tiders form og gjorde rent bord med 7 af 7 mulige points. Hvis han holder den fine form, bliver det et vanskeligt møde for mange af spillerne i gruppe 1 til næste sæson. Det var i år 20 år siden Carsten vandt gruppe 2 for første gang. Han har også vundet det samlede mesterskab en gang midt i 1980’erne, men klubbens optegnelser viser ikke hvilket år. Peter Kristiansen blev nr. 2 med 5 point.

I gruppe 3, som spillede sammen med gruppe 2, var spændingen intakt til sidste runde. Med en sejr i sidste runde lykkedes det junioren Daniel Sandberg Jensen at vinde titlen med 3½ point af 7 mulige foran flere rutinerede spillere på 3 point.

Sidste runde i holdturneringen står også for døren i den kommende uge. Faktisk afsluttede vores juniorhold i C-rækken, Maribo 4, sæsonen med en dobbeltrunde mod Præstø 3 og Faxe 4 også i går lørdag. I den sidste kamp mod Faxe blev det til et nederlag på 1-3. Var kampen sluttet 2-2 havde Maribo 4 overraskende vundet rækken. Nu blev det i stedet til en godkendt tredjeplads med en samlet score på 50 %. Matthias Rasmussen blev holdets topscorer med 5 af 6 mulige point.

Lige nu ligger Maribo 1 i Mesterrækken som nummer 3 af de 8 hold efter en sæson med svingende præstationer og en del afbud. I søndags vandt Maribo med 5½-2½ over Holbæk 2. Det var et tilfredsstillende resultat efter et overraskende nederlag til samme klubs tredjehold tidligere i sæsonen. Med en klar sejr over bundholdet Nykøbing S i sidste runde kan Maribo sandsynligvis overhale Faxe på andenpladsen. Faxe møder nemlig det stærke Køge 2, der som forventet allerede har sikret sig oprykning til 2. division.

I A-rækken har Maribo 2 som oprykker haft en svær sæson. Det kulminerede i onsdags med et hjemmenederlag på hele 2-6 til et andet bundhold, Præstø 2. En sejr i sidste runde over et tredje bundhold, Korsør 1, vil dog formentlig kunne sikre en sjetteplads og dermed forbliven i rækken. 

Maribo 3 er som forventet noget overmatchet i B-rækken. Holdet har dog formået at vinde over Sydøstlolland 2 og spille uafgjort mod Faxe 3. I sidste runde venter et spændende møde med Haslev 2.

 

Link til hhv. klubturneringen og holdturneringen:

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24577

http://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/29

 

Venlig hilsen

Søren Pedersen

 

 

Maribo Skakklub godt i gang med holdkampene

16/12-18

Maribo Skakklub godt i gang med holdkampene

I den forløbne uge er den 3. af i alt 7 runder i holdturneringen for skak afviklet. I denne sæson deltager Maribo Skakklub med hele 5 hold.

Maribo 1 er et 8-mandshold og spiller i år i Mesterrækken, som er den øverste regionale række. På forhånd var set svært at vide om holdet ville placere sig i toppen eller i midten af rækken, idet holdet har mistet 2 faste spillere i forhold til sidste sæson, ligesom modstanderholdenes styrke var svær at vurdere på forhånd.

I 3. runde var Maribo 1 på besøg hos Slagelse 1. De to klubbers førstehold har ofte leveret jævnbyrdige kampe, men i søndags kunne Slagelse stille med de 8 stærkeste spillere, mens Maribo med 3 afbud fra de faste spillere samt stort mandefald blandt reserverne måtte ned på nr. 24 på styrkelisten for at kunne stille fuldt hold. Det gjorde Slagelse til favoritter til en storsejr på 6-2. Men Maribos spillere kæmpede forbilledligt og slap i sidste ende fra Vestsjælland med et knebent nederlag på 3½-4½. Henning Nielsen er holdets topscorer med 2½ point. Den 13. januar skal Maribo møde Sydøstlolland i lokalopgøret i Kettinge, hvor vi forhåbentlig igen kan stille et stærkt hold.

Efter 3 runder er en klar tredeling af Mesterrækken en realitet, som nok vil holde sæsonen ud. I bunden ligner Holbæk 3 med kun 1½ point allerede en sikker nedrykker. På sjette- og syvendepladsen med 9½ og 9 point ligger Sydøstlolland og Dianalund side om side. Disse hold kan afhængig af, hvem der rykker ned fra 2. division også komme i nedrykningsfare. Endelig har 5 hold dannet en meget tæt top. Før nederlaget i Slagelse var Maribo nr. 1, men efter det nr. 5 med 14 point. Køge 3 fører med 16½ point.

I sidste sæson rykkede Maribos andethold ud af A-rækken og blev til 2 4-mandshold; Maribo 2 og 3. De spiller sammen med Maribo 4 i årets B-række. Derfor har der i de 3 første runder også været et intern opgør mellem 2 Maribohold. Overraskende har holdene vundet hver en af disse kampe. Efter 3 runder ligger Maribo 3 på fjerdepladsen lige foran Maribo 4 og Maribo 2.

Endelig spiller Maribo 5 i C-rækken med et hold blandet af nybegyndere og mere rutinerede spillere. Holdet har haft problemer med at stille fuldtalligt op, men har trods det vundet en og spillet en kamp uafgjort. Her går vi dog ikke så meget op i resultaterne, men mere at få muligheden for at spillere fra andre klubber til nogle spændende dyster.

Venlig hilsen

Søren Pedersen


16/4-09

Klosterturneringen 2009 er færdigspillet

Maribo Skakklubs enkeltmandsturnering, Klosterturneringen, er slut for i år. Der har deltaget 28 spillere fra 7 skakklubber, og de har spillet hver 5 partier i løbet af 5 onsdage aftner i februar til april. Det er dermed den største enkeltmandsturnering i skak på Lolland-Falster i de seneste 5 år. Vi planlægger at følge succesen op med en tilsvarende turnering i 2010.

Resultatet blev at flg. vandt præmie i de 4 grupper:

Gruppe 1, som kun havde deltagere fra Maribo Skakklub blev vundet af Henning Nielsen med 5 ud af 5 mulige point. Claus Hansen blev toer med 3 point foran Svend Erik Hansen og Claus Schmidt, begge med 2½ point.

I gruppe 2 sikrede Jens P. Petersen, Sydøstlolland, sig sejren med 4 point. Peter Thomsen, Præstø, og Sigurd Marthendal, Tingsted delte andenpladsen med 3½ point.

I den jævnbyrdige gruppe 3 vandt Flemming Møgelmose med 4 point foran Finn Kristiansen 3½. Her var værtsklubben også med på den delte tredjeplads ved Keld Christensen og Per Larsen med hver 2½ point.

Endelig var der i gruppe 4 en sikker sejr med 5 point til Frank Posborg, Maribo foran klubkammeraten Asger Poulsen med 4. Med hver 3 point deltes tredjepladsen mellem Henning Jakobsen, Nordfalster og Bøje Pedersen fra Maribo.

Søren Pedersen, formand 

Initiativpræmie til Maribo Skakklub

 

Maribo Skakklub har fået tildelt Dansk Skak Unions initiativpris for 2. Hovedkreds (som dækker stort set samme geografiske område som Region Sjælland.) Det skete i forbindelse med 2. Hovedkreds delegeretmøde i går, lørdag.

 

Som begrundelse for, at Maribo Skakklub skulle have prisen, sagde hovedkredsformand Niels Steen Larsen:

 

” 2. Hovedkreds har valgt at tildele årets initiativpræmie til Maribo Skakklub, som med sine knapt 100 år er en af hovedkredsens ældste klubber. Trods den høje alder er klubben stadig i fuldt vigør.

 

Maribo Skakklub er et rart sted at komme. Der er et godt kammeratskab og sammenhold i klubben. I en tid med vigende medlemstal er det rart at se, at Maribo går mod strømmen.

 

Klubben har for nyligt fået egne spillelokaler, idet man har overtaget det polske hus og sat lokalerne fint i stand.

 

Vi glæder os til næste besøg i den gamle, driftige klub!”

 

I forbindelse med modtagelsen af initiativpræmien udtalte Maribo Skakklubs formand, Søren Pedersen:

 

”Vi er i klubben glade for og stolte over initiativprisen, men den får os ikke til hvile på laurbærrene. Vi vil gerne inden for det næste år have mindst 5 nye medlemmer i klubben. Vi har plads til både erfarne skakspillere og begyndere. Alle interesserede er velkomne onsdage kl. 19 i klubbens lokaler i Det polske Hus i Museumsgade 28. Vi spiller hver onsdag hele året.”

 

Initiativprisen var ikke den eneste præmie til Maribo Skakklub i forbindelse med lørdagens delegeretmøde. Holdleder John Kristensen kunne på vegne af Maribos førstehold modtage præmien for at have vundet hovedkredsturneringens A-række 1 og dermed sikret holdet oprykning til Mesterrækken. Og endelig var der en topscorerpræmie til Svend Erik Hansen, som i den forløbne sæson har passet 7. bræt på klubbens førstehold på bedste vis med det maksimale udbytte på 7 ud af 7 mulige point.

 

Søren Pedersen, formand 

Pressemeddelelse udsendt 27. august 2017

Ny Lolland-Falster-Mester i skak er fundet

Lolland-Falster-Mesterskabet, der tidligere var en årligt tilbagevendende begivenhed, har i de seneste årtier haft en ustabil tilværelse. Senest blev det afviklet i 2013, hvor Ulrik Rath vandt turneringen. Men i år skulle det være igen, og det uden for den klassiske skaksæson, som ligger fra september til april/maj. Maribo Skakklub har fået værtskabet for turneringen i både 2017 og 2018. Den er afviklet med 24 deltagere i 4 grupper hen over de 3 sommermåneder.

For første gang i en del år var den øverste gruppe i en turnering på Lolland-Falster en ren mestergruppe (dvs. alle 6 spillere havde over 1900 i rating.) Resultatet var overraskende, idet Sigurd Martendal fra Sydøstlollands Skakklub vandt titlen. På trods af at Sigurd var den lavest ratede i mestergruppen, havde han allerede inden sidste runde med målrettet spil sikret sig førstepladsen med 3½ point. Det var dermed Sigurds anden titel i Maribo i år, idet han efter omkamp med Henning Nielsen vandt Klosterturneringen. I LFM’s sidste runde tog Henning Nielsen dog en lille revanche, ved at vinde deres indbyrdes parti. Det betød, at Henning Nielsen og Claus Hansen, begge Maribo, delte andenpladsen med 3 point af 5 mulige, mens de 3 deltagere fra Sjælland måtte nøjes med sekundære placeringer.

Til gengæld blev der tredobbelt lokal triumf i basisgruppe 1, hvor Jens Mott vandt med 4 point, et halvt mere end Leif Roerholt og Claus Schmidt.

I basisgruppe 2 vandt Faxe Skakklubs 14-årige junior Knud Jacobsen overraskende med 4½ point foran alle de mere rutinerede lokale deltagere. Sejren gav foruden præmien den unge vinder hele 230 nye ratingpoint til sin konto, hvilket er rigtig meget. Gert Hansen fra Maribo sikrede sig med 4 point andenpræmien.

I basisgruppe 3 vandt Niels-Peder Skotte fra Sydøstlolland med 4 point foran klubkammeraten Lars Møller og Maribos 11-årige junior Daniel Sandberg Jensen, som begge scorede 3½ point.

Link til Sydøstlolland hjemmeside, hvor bl.a. turneringsvinderen skriver om turneringen:

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

26/6-17

Pressemeddelelse 26-6-17

I lørdags var 19 skakspillere fra Maribo Skakklub og venner på et meget vellykket besøg hos Schachverein Bad Schwartau von 1930 e. V. i byen Bad Schwartau lige nord for Lübeck i Tyskland. Der var tale om et genbesøg, idet skakklubben fra Bad Schwartau besøgte os sidste år på samme tid. Arrangementet var en del af det interregionale samarbejde i KultKIT. (Se mere på om samarbejdet på http://kultkit.eu/ )

Maribos skakspillere ankom til Bad Schwartau midt på formiddagen, og efter en kort velkomst gik vi sammen med vores tyske venner på byvandring i Bad Schwartau, som er en by med 20.000 indbyggere. Første stop var middelalderkirken i bydelen Rensefeld, hvor den lokale præst fortalte levende om kirkens historie og udsmykning. Derefter gik turen gennem byen til bl.a. Torvet med et fødevaremarked, som overgik det i Maribo med en faktor 5. Derefter videre forbi Amtsgericht (domhuset) og byens smukke kurpark. Derefter gik turen tilbage til skolen, hvor klubben har hjemsted – og det var blevet tid for en frokost. Uden mad og drikke duer heltene ikke.

Og helte blev Maribos skakspillere i den efterfølgende holdkamp. Kampen var meget jævnbyrdig. Inden de sidste 4 partier blev afgjort var Maribo bagud med 2 point. Men da røgen lettede efter 3 timers intense partier, blev resultatet en overraskende sejr til Maribo på 10-9. Den tyske klub levede dermed næsten op til den gæstfrihed, som Maribo viste for et år siden ved at tabe med 3½ - 15½.

Bad Schwartaus skakklub har ca. 90 medlemmer, heraf ca. halvdelen juniorer (under 20 år) hvorimod Maribo kun har 7 juniorer ud af 35 medlemmer. Det gjorde sig også gældende i holdkampen, hvor de tyske juniorer stod for en stor del af de tyske point uanset, at flere af dem spillede mod voksne danskere.

Efterfølgende var der erfaringsudveksling. Maribo Skakklubs formand berettede i tekst og billeder om det vellykkede samarbejde med Lolland Kommune, som førte til et nyt klubhus til erstatning for de gamle lokaler i Det polske hus. Det vakte en del misundelse hos de tyske værter, som godt kunne tænke sig noget tilsvarende. Tilsvarende berettede Bad Schwartau om deres åbne internationale turnering mellem jul og nytår, hvor en del af Maribos spillere overvejer at deltage i år.

Efter en stor grillbuffet var det tid for afsked og på gensyn senere. Kl. ca. 22.00 var Maribos skakspillere hjemme igen efter en begivenhedsrig dag.

Links:

http://kultkit.eu/

http://schachinschwartau.de/

http://www.mariboskakklub.dk/

 På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

 

6/3-17

Klubmesterskabet 2016-17 er afgjort, og nyt klubhus snart færdigt.

I lørdags blev sæsonens interne mesterskab i Maribo Skakklub afgjort. Traditionen tro blev sidste runde afviklet en lørdag eftermiddag og ikke på den normale spilleaften, som er onsdag. Derefter fejres de nye klubmestre med en fællesspisning for deltagerne i turneringen og øvrige klubmedlemmer. Traditionelt ar der været spillet om mesterskabet i 2 grupper, men i år havde bestyrelsen valgt, at der skulle afvikles 3 grupper på grund af de senere års store tilgang af nye medlemmer og den deraf følgende større styrkeforskel mellem spillerne.

Gruppe 1: Her deltog 9 spillere, og sidste runde bød en ægte finale mellem Henning Nielsen og Jens Mott. Partiet var længe lige, og det var svært at se, hvem der stod bedst. Men hen mod tidskontrollen lykkedes det Henning at få etableret et angreb med især hans to springere som hovedaktører. Jens var desuden i tidsnød og måtte trække hurtigt for at undgå at tabe på tid. Det lykkedes Henning med et springeroffer at vinde tre bønder samt at åbne Jens's kongestilling, så Jens måtte kapitulere. Dermed kunne tilskuerne ønske Henning Nielsen tillykke med hans 4. klubmestertitel siden 2010. Slutstillingen i toppen efter 8 kampe blev 1.Henning Nielsen 7 point, 2. Jens Mott 5½ point og nummer 3. Leif Roerholt 5 point.

Gruppe 2: I gruppe 2 med 8 deltagere var titlen allerede afgjort inden sidste runde, idet Finn Kristiansen havde gjort rent bord og vundet alle partier. Gruppens eneste junior Magnus Kehl Andersen gjorde efter en svær start det godt med med en slutspurt på 2½ af 3 point, hvilket var nok til en lille ratinggevinst. Slutstillingen i toppen efter 7 runder: 1. Finn Kristiansen 7point, 2. Peter Kristiansen og 3. Carsten Nielsen begge 4½ point.

Gruppe 3: Mens det i de to første grupper var de rutinerede kræfter, der tog topplaceringerne, var det i gruppe 3 ungdommens triumf, idet de 5 juniorer i gruppen tog de 5 første pladser. Her blev der kun spillet tre partier, da far og søn (Per og Matthias Rasmussen) havde spillet forud med junior som vinder. Spændingen var i højsædet i denne gruppe med hele tre mulige klubmestre inden sidste runde. Ovennævnte Matthias havde med sin sejr 5 point. Mens både Daniel med 4½ point og Carl med 4 point kunne både indhente og overhale ham. Det lykkedes for Carl med tålmodigt spil at vinde sit parti og dermed blev stillingen i toppen efter 7 runder. 1. Carl Wood-Pedersen 5p. (korrektion 17), 2. Matthias Rasmussen 5 p. (korrektion 13,5) og 3. Daniel Sandberg Jensen 4½ point.

Alt i alt var det en vellykket klubturnering, hvor det under turneringsleder John Kristensens dygtige ledelse lykkedes at få afviklet alle partier til tiden. Mange af klubbens medlemmer har ellers i de 4 måneder, som turneringen strakte sig over haft travlt med at renovere det gamle spejderhus, som fremover bliver klubbens nye hjem. Om knap 14 dage flytter Maribo Skakklub fra de lokaler i Det polske Hus i

Museumsgade, som i 11 år har dannet en god ramme om klublivet. Da Lolland Kommune planlægger at lukke huset ned, indgik skakklubben i efteråret en aftale med kommune om i stedet at overtage et ledigt hus på Spejdervænget. Efter en større renovering med frivillig arbejdskraft skakklubben og økonomisk tilskud til etablering fra kommunen er det snart klar til indflytning. Den officielle indvielse finder dog først sted i slutningen af maj måned.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

Maribo er klar til ny sæson i holdskak

Maribo er klar til ny sæson i holdskak

I den kommende uge starter holdturneringen i skak. Maribo Skakklub stiller op med 4 hold i 4 forskellige rækker.

Maribo 1 indleder sæsonen allerede søndag kl. 12 hjemme mod Slagelse. Der er tradition for jævnbyrdige opgør mellem de 2 klubber, hvilket også er forventeligt denne gang. Maribo er efter rantinggennemsnit (styrketal) seedet som nr. 2 og Slagelse som nr. 3. i Mesterrækken. Stor favoritter i rækken er Køge 2, som Maribo møder i 2. runde. Maribos holder formentlig lidt stærkere i år end sidste sæson, idet klubbens stærkeste spiller, Ulrik Rath, efter nogle års pause fra holdskak igen sætter sig til brættet.

Onsdag aften tager Maribo 2, som er oprykker til A-rækken, hjemme i Maribo imod Vordingborg 1. Og-så her forventer vi en jævnbyrdig kamp mellem 2 hold,som begge kandiderer til en midterplacering i rækken. Favoritter til oprykningspladsen er Sydøstlolland 1 foran Køge 3.

Forinden er Maribo 3 mandag aften på besøg hos et rutineret andethold fra Næstved i B-rækken. Maribo 3 har indvilget i at overtage en ledig plads i denne række, hvor alt andet end en sidsteplads vil overgå forhåndsforventningerne.

Mens Maribos 3 første hold består af ret rutinerede spillere, udgør vores juniorer grundstammen på Maribo 4, som spiller i C-rækken. Holdet lægger lørdag den 25.november kl. 10 ud med en dobbeltrunde på hjemmebane mod Faxe 4 og Præstø3. Det fjerde hold i rækken er Sydøstlolland 3. Af hensyn til juniorernes sengetid og for at spare på transport er de 4 klubber blevet enige om at lægge de fleste kampe som stævner på 2 lørdage i hhv. Maribo og Præstø. Kun de 4 lokalopgør spilles på klubbernes normale klubaftner.

Maribo Skakklub ser frem til en spændende sæson, hvor vi kan tage imod skakvenner fra nær og fjern i vores nye indbydende lokaler på Spejdervænget 4. Tilskuere er altid velkomne til klubbens hjemme-kampe. Der er fri entre.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

Pressemeddelelse udsendt 05. februar 2017

Maribos skakhold i position til slutspurt

Efter at der kom lidt grus i gearkassen for Maribos 2 bedste skakhold i de foregående runder er de efter holdturneringens 5. runde begge tilbage på førstepladsen i deres rækker.

Maribo 2 har efter nederlaget til Nykøbing F 1 i 3. runde vundet 2 ”normale” 4-0 sejre i B-rækken, og kan nu selv igen afgøre, om det skal blive til den forventede oprykning til A-rækken.

Maribo 1 spillede i dag et udsat lokalopgør i Mesterrækken mod Sydøstlolland, der som oprykker har haft det svært i rækken. Det blev da også til en klar hjemmesejr på 6-2 til Maribo. (For detaljer og individuelle resultater – se referat fra holdleder John Kristensen.) Sejren var en passende revanche for et uventet nederlag på 3½-4½ i den seneste kamp mod Kalundborg. Meterrækken er i år tæt i toppen, og Maribo mangler stadig to andre tophold, Faxe og Holbæk 2 i de sidste runder, så spændingen er intakt, selvom Maribo fører med 2 point.

Maribos individuelle topscorere er Henning Nielsen og John Kristensen, som begge har scoret 4 af 5 mulige point.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

12/12-16

Maribos skakhold tager 3 på stribe!

Når holdturneringen i skak holder julepause ligger Maribos førstehold i Mesterrækken lidt overraskende på førstepladsen. I søndagens topkamp mod Slagelse vandt vi en kneben sejr på 4½ – 3½ over rækkens nr. 2. Stærkt medvirkende til den lokale sejr var holdets 3 mest rutinerede spillere, idet Henning Nielsen, Jens Mott og Gert Hansen alle vandt deres partier. Især imponerede Maribos førstebræt Henning Niel­sen med en flot gennemført gevinst mod Slagelses unge, stærke italiener Marco Ferrante, som dermed led sit første nederlag i en dansk holdkamp, siden han kom til Slagelse for 4 år siden. Henning Nielsen er dermed også Maribos topscorer med 3 af 3 mulige point.

Sæsonens to første kampe i Køge og Dianalund blev også vundet med 4½ og 5½ point. Topplaceringen til holdet er overraskende, idet sidste sæsons solide førstebræt Claus Hansen og yderligere et par af klubbens stærkeste spillere ikke kan spille med om søndagen. De har til gengæld betydet en forstærkning af klubbens andethold i B-rækken, som har lagt ud med to sejre på 4-0, og dermed sat kursen direkte mod sæsonmålet om en oprykning til A-rækken. [Sidste nyt: Maribo 2 tabte her til aften desværre 3-1 i lokalopgøret mod Nykøbing 1, som dermed overtog føringen i rækken (midlertidigt ;-))]

Målet for førsteholdet, en midterplacering i Mesterrækken, er trods den fine start langt fra sikret, da rækken i år er meget jævnbyrdig med kun 2 brætpoint i forskel mellem nr. 1 og nr. 5 efter 3 af de i alt 7 runder. Maribos næste kamp en hjemmekamp mod Kalundborg den 15. januar. Udførlige kampreferater kan findes på www.mariboskakklub.dk og øvrige resultater m.m. på http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/23 .

Udover udfordringerne ved skakbrætterne har klubbens spillere påtaget sig en endnu større opgave med malerpensler, -ruller og andet værktøj. Det polske Hus, hvor klubben har boet på 1. sal de seneste 10 år, skal som bekendt snart lukkes. Det er lykkedes skakklubben i godt samarbejde med Lolland Kommune at finde en løsning således, at vi fra næste år får nyt klubhus i et tidligere spejderhus. Det kræver dog, at vi skal have givet huset en større indvendig renovering, inden det bliver klar til indflytning næste forår. Mere herom senere.

På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen

formand

Pressemeddelelse udsendt 21. juni 2016

Skakmøde på tværs af Østersøen

I lørdag d. 18. juni havde vi en vellykket udveksling af skakkultur og sprog på tværs af Østersøen. Det skete, da Maribo Skakklub modtog en delegation på 21 personer fra skakklubben i Bad Schwartau ved Lübeck. Arrangementet var en del af KultKIT-samarbejdet mellem regionerne nord og syd for Femern Bælt.

I forbindelse med besøget var der byvandring i Maribos gamle bydel, hvor både de tyske gæster og de danske værter blandt andet fik en fortælling om domkirkens 600 års historie og fik vist kirkelig kunst fra middelalderen.

Efter frokost blev det tid til en skakkamp mellem de to klubber. Hver klub stiller med 19 spillere (heraf 5 børn og unge). Her vandt Bad Schwartau en fortjent sejr. Cifrene på hele 15½-3½ var dog større end den reelle styrkeforskel.

Der blev udvekslet information om organisering af juniorskak i de to lande, hvor der trods den korte afstand er stor forskel på vilkårene. Efter en middag blev tid for afsked efter en vellykket dag. På trods af at ingen af vores tyske gæster på forhånd havde danske sprogkundskaber, og en stor del af vore medlemmer heller ikke taler tysk, var der stor tilfredshed med dagens forløb på begge sider.

Formentlig var lørdagens skakmøde starten på en egentlig venskabsforbindelse mellem de to klubber.
Links:

http://kultkit.eu/

http://schachinschwartau.de/

 På vegne af

Maribo Skakklub

Søren Pedersen
formand

 

12/6-16 

Udveksling af skakkultur på tværs af Østersøen

 På lørdag d. 18. juni sker der en større udveksling af kultur og sprog på tværs af Østersøen. Det sker når Maribo Skakklub modtager en delegation på 20 personer fra skakklubben i Bad Schwartau ved Lübeck.

Arrangementet er en del af KultKIT-samarbejdet mellem regionerne nord og syd for Femern Bælt. I forbindelse med besøget er der byvandring i Maribo og en skakkamp mellem de to klubber. Hver klub stiller med 19 spillere (heraf 5 børn og unge). Der bliver også tid til udveksling af ideer om organisering og træning af juniorskak. Det er et område, hvor Maribo håber at kunne finde ny inspiration fra skakkollegerne fra Bad Schwartau. Klubben der har ca. 90 medlemmer, hvoraf over halvdelen er juniorer. I Maribo er vi p.t. 38 medlemmer, hvoraf 8 er i den nyligt startede juniorafdeling.
På trods af størrelsesforskellen mellem Bad Schwartau og Maribo, er det klubbernes håb, at dette første møde, bliver startskuddet til en egentlig venskabsforbindelse mellem de to klubber.

Links:

http://kultkit.eu/

http://schachinschwartau.de/

 

På vegne af
Maribo Skakklub


Søren Pedersen
formand

Pressemeddelelse udsendt 08.02.2016

Juniorerne klarer sig bedre end de erfarne

Sæsonens holdturneringer i skak lakker mod enden, idet 6. og næstsidste runde er afviklet. Og sæsonen har ikke været god for Maribo Skakklubs 4 hold. Førsteholdet var oprykkere til 2. division (landets tredjehøjeste niveau), og vi vidste på forhånd, at det ville blive svært at nå målet på den sjetteplads blandt rækkens 8 hold, som ville betyde en sæson mere i rækken. Det startede fint med en uafgjort mod Tårnet Svendborg og en flot sejr i Odense mod Læseforeningen, og vi indtog en midlertidig andenplads. Men siden fulgte 3 nederlag, og inden sidste søndags kamp mod Frem fra Odense var kravet en sejr. Desværre underpræsterede Maribo i den grad i en på forhånd lige kamp, så det blev til et stort nederlag på 6-2. Henrik S. Jensen var eneste vinder, mens holdleder Claus Hansen og Steen D. Jensen klarede remis. Sidstnævnte er også holdets topscorer med 3½ point af 6 mulige. Maribo deler inden sidste runde mod rækkens nr. 1, Nørre Åby fra Fyn, syvendepladsen med Tårnet Svendborg. Men da der er 3½ point op til sjettepladsen (Køge som møder svendborgklubben i sidste runde) er der kun i den yderste teori en chance for Maribo for at undgå nedrykning til Mesterrækken.

Også Maribos øvrige hold tabte i 6. runde – alle med resultatet 1½-2½. For Maribo 2 betød nederlaget til Præstø 2 desværre, at muligheden for en hurtig retur til A-rækken blev forpasset, da modstanderen bragte sig afgørende foran. Abidin Mustafi var Maribos eneste vinder på trods af, at holdet var ratingfavorit på alle brætter. Holdleder Finn Kristiansen holdt remis. I samme B-række tabte Maribo 3 lokalopgøret til storfavoritterne fra Nordfalster. Maribos alderspræsident Keld Christensen fejrede sin nylige 80 år med holdets eneste sejr. Lige så flot var reserven Henrik Simonsens remis mod sin langt højere ratede modstander fra Nordfalster. Holdet slutter efter al sandsynlighed på den nuværende sjetteplads i rækken, hvilket burde være nok til at undgå nedrykning. Endelig tabte Maribo 4 i C-rækken til Sydøstlolland 3. Her vandt Bøje Pedersen, mens Camilla Bak spillede remis.

Medens Maribos hold ikke har gjort det helt optimalt, går det rigtig fint for klubbens nyligt oprettede juniorafdeling. Siden oktober har mellem 6 og 12(!) juniorer i alderen 8-13 år hver onsdag trænet med stort engagement under ledelse af Jens Mott og klubbens tidligere formand Gert Hansen. De mange unge mennesker er flere, end vi havde turdet på på forhånd. Det har virkelig bragt ungdom og liv i klubben. At der også opnås fine resultater af indsatsen, viser sidste weekends Ungdomsgrandprix i Haslev. 3 af stævnets 17 deltagere kom fra Maribo, og alle gjorde det flot! Matthias Rasmussen vandt både sin aldersgruppe U14 og det samlede stævne med 6 ud af 6 point. Desuden blev Carl Wood-Pedersen og Sif Pedersen henholdsvis nr. 2 og 3 i U12 med hver 3 af 6 point. Godt gået af to som kun har spillet i klub i 4 måneder.

Søren Pedersen, formand
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
6/9-16

Maribo ruster sig til ny sæson

Den ny skaksæson starter i september, og traditionen tro indledte Maribo Skakklub den med den årlige generalforsamling, som i år var usædvanlig velbesøgt (26 af 31 medlemmer) på trods af (eller pga.) en ret udramatisk dagsorden. Referat og beretning er vedhæftet denne pressemeddelelse. Ved det efterfølgende klubmesterskab i lynskak vandt Claus Hansen suverænt sin titel i denne disciplin med 8 ud af 8 point. 

I går, lørdag, var Maribo Skakklub i samarbejde med Søndre Skole Rødby og Nykøbing Skakklub vært ved et stævne for skakspillende skoleelever. Der deltog i alt 10 spillere – 4 fra Nykøbing, 5 fra Maribo og en enkelt fra Rødby. De unge spillere i alderen 9-15 år havde efter egne udsagn en sjov dag. Stævnet var en del af et større foreningsarrangement på Søndre Skole Rødby, hvor der i pauserne var mulighed for at deltage i andre aktiviteter. Det betød, at 5. og sidste runde måtte udsættes 10 min., da en af spillerne var blevet indfanget i pigespejdernes trækselekonkurrence. Skakturneringen var i øvrigt ret jævnbyrdig, da alle spillere tabte mindst et parti og ingen tabte mere end 3 af de 5 partier. I sidste ende var det dog relativt erfarne skakspillere, som satte på de forreste placeringer. Janus Ottosen vandt foran de delte toere Xander Oliver, også Nykøbing Skakklub og skoleskakspilleren Emma Poulsen fra Nykøbing Realskole. På en delt fjerdeplads kom Magnus K. Andersen, Maribo Skakklub og Rikke Larsen, Nykøbing Realskole. Billeder fra turneringen er vedhæftet.

I løbet af september/oktober starter Maribo Skakklub en egentlig begynder/juniorafdeling op, idet to af klubbens erfarne spillere (efterlønnere) har påtaget sig denne store opgave. Det ser vi meget frem til, da vi i den seneste tid har haft henvendelser fra en del begyndere, som gerne vil lære at spille ”rigtig skak”.

I det hele taget mærker klubben, at skak igen er på vej fremad efter mange års tilbagegang. I vores 4. Maribo Byturnering, som starter på førstkommende onsdag, deltager 31 skakspillere, hvilket er 8 flere end sidste års rekord. Heriblandt er 4 ”nye” ( tidligere aktive, som efter en længere pause genoptager karrieren) medlemmer fra vores gode naboer i Nakskov Skakklub.

Venlig hilsen

Søren Pedersen

Pressemeddelelse udsendt 08.02.2016

Juniorerne klarer sig bedre end de erfarne

Sæsonens holdturneringer i skak lakker mod enden, idet 6. og næstsidste runde er afviklet. Og sæsonen har ikke været god for Maribo Skakklubs 4 hold. Førsteholdet var oprykkere til 2. division (landets tredjehøjeste niveau), og vi vidste på forhånd, at det ville blive svært at nå målet på den sjetteplads blandt rækkens 8 hold, som ville betyde en sæson mere i rækken. Det startede fint med en uafgjort mod Tårnet Svendborg og en flot sejr i Odense mod Læseforeningen, og vi indtog en midlertidig andenplads. Men siden fulgte 3 nederlag, og inden sidste søndags kamp mod Frem fra Odense var kravet en sejr. Desværre underpræsterede Maribo i den grad i en på forhånd lige kamp, så det blev til et stort nederlag på 6-2. Henrik S. Jensen var eneste vinder, mens holdleder Claus Hansen og Steen D. Jensen klarede remis. Sidstnævnte er også holdets topscorer med 3½ point af 6 mulige. Maribo deler inden sidste runde mod rækkens nr. 1, Nørre Åby fra Fyn, syvendepladsen med Tårnet Svendborg. Men da der er 3½ point op til sjettepladsen (Køge som møder svendborgklubben i sidste runde) er der kun i den yderste teori en chance for Maribo for at undgå nedrykning til Mesterrækken.

Også Maribos øvrige hold tabte i 6. runde – alle med resultatet 1½-2½. For Maribo 2 betød nederlaget til Præstø 2 desværre, at muligheden for en hurtig retur til A-rækken blev forpasset, da modstanderen bragte sig afgørende foran. Abidin Mustafi var Maribos eneste vinder på trods af, at holdet var ratingfavorit på alle brætter. Holdleder Finn Kristiansen holdt remis. I samme B-række tabte Maribo 3 lokalopgøret til storfavoritterne fra Nordfalster. Maribos alderspræsident Keld Christensen fejrede sin nylige 80 år med holdets eneste sejr. Lige så flot var reserven Henrik Simonsens remis mod sin langt højere ratede modstander fra Nordfalster. Holdet slutter efter al sandsynlighed på den nuværende sjetteplads i rækken, hvilket burde være nok til at undgå nedrykning. Endelig tabte Maribo 4 i C-rækken til Sydøstlolland 3. Her vandt Bøje Pedersen, mens Camilla Bak spillede remis.

Medens Maribos hold ikke har gjort det helt optimalt, går det rigtig fint for klubbens nyligt oprettede juniorafdeling. Siden oktober har mellem 6 og 12(!) juniorer i alderen 8-13 år hver onsdag trænet med stort engagement under ledelse af Jens Mott og klubbens tidligere formand Gert Hansen. De mange unge mennesker er flere, end vi havde turdet på på forhånd. Det har virkelig bragt ungdom og liv i klubben. At der også opnås fine resultater af indsatsen, viser sidste weekends Ungdomsgrandprix i Haslev. 3 af stævnets 17 deltagere kom fra Maribo, og alle gjorde det flot! Matthias Rasmussen vandt både sin aldersgruppe U14 og det samlede stævne med 6 ud af 6 point. Desuden blev Carl Wood-Pedersen og Sif Pedersen henholdsvis nr. 2 og 3 i U12 med hver 3 af 6 point. Godt gået af to som kun har spillet i klub i 4 måneder.

Søren Pedersen, formand
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
6/9-16

Maribo ruster sig til ny sæson

Den ny skaksæson starter i september, og traditionen tro indledte Maribo Skakklub den med den årlige generalforsamling, som i år var usædvanlig velbesøgt (26 af 31 medlemmer) på trods af (eller pga.) en ret udramatisk dagsorden. Referat og beretning er vedhæftet denne pressemeddelelse. Ved det efterfølgende klubmesterskab i lynskak vandt Claus Hansen suverænt sin titel i denne disciplin med 8 ud af 8 point. 

I går, lørdag, var Maribo Skakklub i samarbejde med Søndre Skole Rødby og Nykøbing Skakklub vært ved et stævne for skakspillende skoleelever. Der deltog i alt 10 spillere – 4 fra Nykøbing, 5 fra Maribo og en enkelt fra Rødby. De unge spillere i alderen 9-15 år havde efter egne udsagn en sjov dag. Stævnet var en del af et større foreningsarrangement på Søndre Skole Rødby, hvor der i pauserne var mulighed for at deltage i andre aktiviteter. Det betød, at 5. og sidste runde måtte udsættes 10 min., da en af spillerne var blevet indfanget i pigespejdernes trækselekonkurrence. Skakturneringen var i øvrigt ret jævnbyrdig, da alle spillere tabte mindst et parti og ingen tabte mere end 3 af de 5 partier. I sidste ende var det dog relativt erfarne skakspillere, som satte på de forreste placeringer. Janus Ottosen vandt foran de delte toere Xander Oliver, også Nykøbing Skakklub og skoleskakspilleren Emma Poulsen fra Nykøbing Realskole. På en delt fjerdeplads kom Magnus K. Andersen, Maribo Skakklub og Rikke Larsen, Nykøbing Realskole. Billeder fra turneringen er vedhæftet.

I løbet af september/oktober starter Maribo Skakklub en egentlig begynder/juniorafdeling op, idet to af klubbens erfarne spillere (efterlønnere) har påtaget sig denne store opgave. Det ser vi meget frem til, da vi i den seneste tid har haft henvendelser fra en del begyndere, som gerne vil lære at spille ”rigtig skak”.

I det hele taget mærker klubben, at skak igen er på vej fremad efter mange års tilbagegang. I vores 4. Maribo Byturnering, som starter på førstkommende onsdag, deltager 31 skakspillere, hvilket er 8 flere end sidste års rekord. Heriblandt er 4 ”nye” ( tidligere aktive, som efter en længere pause genoptager karrieren) medlemmer fra vores gode naboer i Nakskov Skakklub.

Venlig hilsen

Søren Pedersen

Klosterturneringen 2015 afsluttet med nye vindere

Den 7. udgave af Maribo Skakklubs Klosterturnering havde deltagelse af 28 skakspillere fra 4 klubber, hvilket er rekord. Efter 5 runder med god kampskak blev vinderne af de 4 styrkeinddelte grupper fundet sent onsdag aften. For samtlige gruppevinderes vedkommende gælder det, at det er første gang, at de vandt en gruppe i turneringens historie, så der har været overraskelser undervejs i turneringen.

Vinder af gruppe 1 og dermed titlen Klostermester blev Jens Mott foran  Henning Nielsen begge 4 point og begge fra Maribo Skakklub. Afgørende blev Jens Motts sejr i det indbyrdes parti og i en omkamp i lynskak mod Henning Nielsen, som tidligere har vundet titlen 4 gange måtte således tage til takke med andenpladsen.

I gruppe 2 vandt ratingfavoritten Claus Schmidt med 4 point, mens andenpladsen deltes mellem Gert Hansen og Svend Erik Hansen med hver 3 point. Alle er fra den arrangerende klub.

I gruppe 3, som havde 10 deltagere, blev alle præmier overraskende taget af gæstende spillere. Jørgen Olsen vandt med 4½ point foran klubkammeraten fra Nordfalster Henning Jakobsen med 4. Ratingpræmien (og tredjepladsen) blev vundet af Svend Åge Hansen fra Sydøstlolland med 3½ point.

Gruppe 4 var i år forbeholdt spillere under 1200 i rating og med en betænkningstid på maksimalt 3 timer (mod op til 5 timer i de andre grupper). Jesper Møller (første sæson som klubspiller) og vores juniorspiller Magnus Kehl Andersen delte præmierne med hver 4 point, mens klubbens anden juniorspiller Matthias Rasmussen også gjorde det godt med 3 point på tredjepladsen.

Afslutningen på Klosterturneringen er i år samtidig slutningen på den mere seriøse del af skaksæsonen, men vi spiller hurtigskak og træner hver onsdag aften fra kl. 19. frem til den nye sæsonstart i begyndelsen af september. I maj og juni vil der også være træning for begyndere og lidt øvede på klubaftenerne.

På klubbens vegne

Søren Pedersen

Pressemeddelelse udsendt 22.02.2015

Nye klubmestre fundet

Maribo Skakklub har hen over vinteren traditionen tro afviklet sit interne klubmesterskab over 8 runder i en stor gruppe, men med 2 titler at spille om. 25 deltagere har i alt udkæmpet 96 kampe. Da de sidste kampe var afviklet lørdag eftermiddag, kunne regnskabet gøres endeligt op.

Det var på forhånd klart, at der skulle findes en ny mester i gruppe 1, da de to seneste sæsoners klubmester, Ulrik Rath, ikke forsvarede sin titel. Claus Hansen lagde sig fra turneringens start i spidsen med sejre over flere af de forventede nærmeste konkurrenter. Siden så han sig ikke tilbage og afgav kun en remis undervejs. Således sikrede Claus Hansen med 7½ point af 8 mulige sig sit ottende klubmesterskab på 20 år. Henrik Sandberg Jensen blev nummer 2 med 6½ point. Faktisk er det Claus' niende titel, da han som junior i 1990 vandt titlen i gruppe 2 første gang, der blev spillet om den.

Netop gruppe 2 var i år særligt spændende idet mange spillere havde chancen for at vinde inden sidste runde. Men Camilla Bak, klubbens (foreløbig) eneste kvindelige medlem, slog lidt overraskende helt igennem med sin meget offensive spillestil og vandt klubmestertitlen med 4 point. Asger Poulsen og Bent Lorentzen opnåede også 4 point på de følgende pladser, men havde dårlige korrektion end vinderen.

Camilla Baks præstation er så meget mere imponerende, idet hun i samtlige 8 partier mødte modstandere som havde højere rating (styrketal), end hun selv havde. Det betød også, at hun vandt næsten 150 ratingpoint i turneringen. Det er kun godt 3 år siden, at Camilla startede i klubben som nybegynder i skakspillet.

I marts og april afvikler Maribo Skakklub sin 7. Klosterturnering, som er blevet en tradition som forårets store begivenhed for skakspillere på Lolland-Falster. Det er enkeltmandsturnering for alle skakspillere opdelt i grupper efter styrketal.

På klubbens vegne

Søren Pedersen

Nyeste kommentarer

01.08 | 16:37

Jeg har fået oplyst at klubben i 1949/50 havde 49 medlemmer. Det ...

22.05 | 19:12

Han vil være meget velkommen. På onsdag spiller vi noget u...

22.05 | 17:59

Hej Min mand og jeg er flyttet fra Færøerne til Lolland og da mi...

16.08 | 07:20

Henning Jakobsen har skrevet en rigtig fin pressemeddelelse...