Indbydelse
til Lolland-Falster Mesterskabet 2022 (Maribo Sommer EMT)
For 7. år i træk indbyder Maribo Skakklub til Lolland-Falster-Mesterskabet over 5 runder.
Da det er ferietid, spilles alle mod alle i 6-mandsgrupper (eventuelt en gruppe som Monrad).
Så der er god mulighed for at aftale alternative spilledatoer. Dog skal alle udsatte partier
være afviklet inden sidste spillerunde.
Turneringen Elo-rates i det omfang det er muligt.
Spillested
Maribo Skakklub, Spejdervænget 4, 4930 Maribo. Der er ikke kørestolsadgang.
Spilledatoer
Onsdagene 1., 15. og 29. juni samt 13. juli og 17. august. 2022.
Tidspunkt
Klokken 19.00. Bemærk at partiet er tabt, hvis man ikke er mødt op på spilleaftenen senest
klokken 20.00. Eventuelt afbud skal meddeles til turneringslederen (helst via e-mail) senest
kl. 16.00 dagen før spilledagen.
Betænkningstid
90 minutter til
40 træk, derefter 15 minutter. Der tillægges 30 sekunder pr. træk fra træk 1.
Præmier
Pr. gruppe: 1.præmie kr. 400. 2.præmie kr. 200. Ved pointlighed deles præmier.
Herudover har LALANDIA ved Rødby doneret ekstrapræmier i form af endagsbilletter
til Aquadome (af mange nok bedre kendt som Badeland).
Der er 5 præmier med hver 4 endagsbilletter, der kan anvendes i Lalandia ved Rødby eller Billund.
Én dagsbillet koster normalt kr. 269,00.
Disse ekstrapræmier går naturligvis primært til vinderne af de enkelte grupper.
Vinderen af øverste gruppe bliver Lolland-Falster-Mester.
Ved pointlighed beregnes Sonnenborn-Berger korrektion. Ved fortsat ligestilling spilles
Sudden death-parti om titlen. Tilsvarende gælder ekstrapræmierne.
Hvid får 6 minutter og skal vinde. Sort får 5 minutter. Der trækkes lod om farven.
Tilmelding
Senest den 25. maj med navn, klub, fødselsdato, mail, telefonnummer og ratingtal
på DSU' turneringsside eller til Finn Kristiansen (e-mail finnskak@gmail.com eller
telefon 54 78 11 03 (fastnet).
Turneringen er begrænset til maksimum 30 deltagere.
Indskud
Kr. 130, der betales til konto 6525 – 0004 030 516 i Lollands Bank senest 25. maj.
Alternativt kan betales kontant på 1. spilleaften.
Rating
Dansk ratet og Elo ratet
Nyeste kommentarer
01.08 | 16:37
Jeg har fået oplyst at klubben i 1949/50 havde 49 medlemmer. Det ...
22.05 | 19:12
Han vil være meget velkommen. På onsdag spiller vi noget u...
22.05 | 17:59
Hej Min mand og jeg er flyttet fra Færøerne til Lolland og da mi...
16.08 | 07:20
Henning Jakobsen har skrevet en rigtig fin pressemeddelelse...