Kontakt til klubben: Mobil 5018 9380
Maribo Skakklub
Maribo Skakklub
Klubaften hver onsdag kl. 19:00
vi spiller på adressenSpejdervænget 4
Webmaster: Henning Jakobsen
Mail:h.k.jakobsen@123dk.dk
TLF. 54850970 (Fastnet)
Mobil: 51528170
Referat af Mesterrækkekamp mellem Nykøbing S – Maribo
I 3.runde var det årets første udekamp. Vi skulle møde Nykøbing Sjælland, der er nedrykker fra 2. division. Så vi ventede en svær men jævnbyrdig kamp. Vi havde afbud fra Matthias, men heldigvis var Esbern ”hjemme” fra Nordsøen, så vi havde en god reserve der. Inden kampen viste det sig, at Henrik måtte overtage holdledertjansen, da John måtte fungere som kampleder. Derudover havde Gert S. taget fejl af, hvornår vi skulle køre fra Maribo. Heldigvis fik vi fat i ham, og han kom drønende selv til Haslev med 10-15 minutters forsinkelse.
Så var vi klar til kamp, hvor referatet nedenunder er med Maribospillerne nævnt først og resultaterne er i kronologisk rækkefølge.
13.40 Esbern Christiansen – Jan Gottfredsen
Esbern, der for øvrigt var debuttant på Maribos 1.hold, fik hurtigt en fin stilling med de hvide brikker og da Jan troede han kunne stjæle en bonde, var spillet slut, da Esbern havde en fin springerskak, der afgjorde partiet. 1-0 til Maribo
14.00 Jens Mott – Samuel Eddy
Jens, der plejer spille meget lange partier, spillede i dag et kort af slagsen. Desværre for Jens kostede, hvad han selv troede, var et smart træk, en officer. Det kunne Jens naturligvis ikke klare mod en stærkt spillende Nykøbingmand. Hermed samlet 1-1
14.15 Henrik S. Jensen – Peter Holst
På bræt 3 spillede de to holdledere et korrekt parti, hvor det så lige ud hele vejen. Så da Peter tilbød remis, accepterede Henrik hurtigt. Dermed stadig lige samlet 1½ – 1½
14.40 Kim Alex Olsen – Thomas Alstrup
På bræt 7 havde Kim de hvide brikker og fik hurtig initiativet i partiet, der gik dog en rum tid inden det udmøntede sig materielt. Men da Kim var kommet foran med en kvalitet og en ekstra farlig randbonde, måtte Thomas snart kapitulere 2½ – 1½ til Maribo
14.55 John Kristensen – Karsten Jensen
På bræt 4 havde John med de sorte brikker det lidt svært i midtspillet, men da han ofrede et tårn for en springer og en bonde, fik han pludselig aktivt spil, hvor han med sin stærke springer først vandt en bonde og senere fremtvang, at Karsten måtte give et tårn for Johns springer. Slutspillet var svært, men da dronningerne blev byttet, stod John med et vundet slutspil og Karsten havde set nok.
3½ -1½
15.10 Gert Sørensen – Niels Hasselriis
Gert spillede et omskifteligt parti. Først så det fint ud for ham. Senere skiftede fordelen til Niels. Vist nok efter en fejl fra Gert, som referenten ikke så! Men med en kvalitet nede, kunne Gert ikke holde sammen på stillingen og derfor kunne Nykøbing reducere til 3½ – 2½
15.40 Henning Nielsen – Michael Lynge
Dagens vildeste parti blev spillet på bræt 1, Hvor Henning og Michael rokerede til hver sin side.
Det gjorde, at partiet var svært men spændende for tilskuerne at følge med i. Der blev angrebet i ”øst og i vest”. Til sidst var det dog Henning, der trak det længste strå og Michaels tid løb ud i en tabt stilling. Pyha for et underholdende parti! 4½-2½
15.50 Gert Hansen – Allan Pedersen
På bræt 8 vat det længe et lige og spændende parti. Gert spillede dog nok mere aktivt end Allan.
I slutspillet lykkedes det Gert med hans aktive stil at vinde en bonde samt få byttet springerne, som var de sidste officerer på brættet. Allan kunne dermed ikke forhindre Gert i at få en dronning og dermed vandt Maribo også matchens sidste parti. 5½-2½
Det var et flot resultat for Maribo, der ifølge ratingtallene havde en forventet score på 3,84.
Efter 3 runder er stillingen i toppen af mesterrækken:
Maribo 18½ point
Guldborgsund 14
Køge 13½
Slagelse 13
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Startet den 28/5 - 1911
Lokalopgør i 2.runde af Mesterrækken.
Sæsonens anden kamp var endnu en hjemmekamp. Denne gang kom vores nærmeste ”naboer” på besøg i mesterrækken; nemlig fusionsholdet Guldborgsund, der er et hold, der består af spillere fra både Nykøbing F og Sydøstlolland skakklubber.
Begge hold havde vundet i første runde, så der ventede en spændende kamp under Finn Kristiansens ledelse. Herunder kommer et kort kronologisk referat, hvor Maribospillerne er nævnt først. Tidspunktet ved kampene er tidspunktet, hvor kampen er sluttet.
13.15 Gert Hansen – Jakob B. Pedersen
Dagens første afgørelse kom på bræt 7, hvor Gert og Jakob hurtigt byttede dronninger samt en masse andet materiale, og selvom Gert havde en dobbeltbonde var stillingen vist helt lige, da de to spillere enedes om remis. ½-½
14.10 Gert Sørensen – Willy Saugmann
På bræt 5 havde Gert og Willy gang i et spændende parti. Gert tog på et tidspunkt en bonde fra Willy, men det så dog ud til at Willy havde masser af kompensation for bonden. Gert røg ind i en evig binding og fik derfor aldrig rokeret. Til sidst lavede Gert en buk, så partiet var helt tabt, da valget stod i at miste dronningen for et tårn eller at gå mat. ½-1½
14.15 Matthias Rasmussen – Anders M. Jensen
På bræt 8 sad to unge store talenter overfor hinanden. Matthias mistede en bonde tidligt i partiet, men fik dog som ofte før stillet et farligt angreb op, hvor han gik direkte efter Anders' kongestilling.
Anders forsøgte at lave en evig skak, men da skakkerne hørte op, var spillet tabt og Matthias udlignede derfor for Maribo i den samlede stilling 1½-1½
14.15 Jens Mott – Thomas Nielsen
Næsten samtidig som ovennævnte parti afsluttedes partiet på bræt 2 mellem Jens og Thomas.
Partiet var vist lige hele vejen i gennem, så det var fair, at der blev delt i porten med en
remis. 2-2
14.25 John Kristensen – Henning Andersen
På bræt 4 mødtes de to holdledere i et spændende parti. John fik en fordel, da han fik lov til at spille f4 og dermed lagde op til et angreb mod Hennings konge. Der skulle dog gå en rum tid inden, det kunne ses materielt i stillingen, hvor John vandt en bonde og en kvalitet. Da John sendte sine fribønder frem, havde Henning set nok og opgav. 3 – 2
14.30 Kim Alex Olsen – Jan Andersen
På bræt 6 havde Kim de hvide brikker mod Jan. Jeg må indrømme, at jeg ikke så ret meget af deres parti. Men det var dog tydeligt, at Kim havde fat i den lange ende og efter fint spil bragte han en sejr mere til hjemmeholdet. 4-2
15.35 Henrik S. Jensen – Sigurd Marthendal
Henrik var kommet i uvejr i starten af partiet. Han mistede en bonde og var tæt på at få fanget sin dronning også. Så dette parti så ud til at være ”op ad bakke”. Men Henrik kæmpede sig flot tilbage i partiet og vandt bonden tilbage. Efter et par remistilbud fra Henrik fortsatte partiet, der pludselig skiftede karakter, så Henrik stod bedst. Og efter et flot slutspil lykkedes det Henrik at få hele pointet. 5-2
15.55 Henning Nielsen – Michael V. Nielsen
Dagens sidste parti var på bræt 1, hvor Henning og Michael gik ind i slutspillet med samme antal brikker. Henning spillede dog mest aktivt med sine tårne og vandt dermed en bonde. Partiet fortsatte lang tid , hvor officererne blev byttet af, således at Henning havde 3 bønder mod Michaels 2. Igen viste sin store skakforståen og vandt slutspillet relativt nemt og sørgede dermed for en klar sejr til hjemmeholdet. 6-2
Det var et fint resultat for hjemmeholdet, som dermed har lagt sig i spidsen af mesterrækken med 13 brætpoint efter 2 kampe. Næste kamp er mod Nykøbing Sjælland på udebane.
Referent: John Kristensen
Referat 1.Runde af mesterrækken.
I 1.runde af årets holdturnering skulle Maribo møde Faxe 2 på hjemmebane. Faxe er nok forventet til at blive et af bundholdene, da de rykkede ned fra mesterrækken i sidste sæson. Men da der blev en ledig plads i rækken, tog Faxe mod denne plads.
Med 3 nye spillere på Maribos 1.hold er det altid spændende at se, hvordan de klarer sig på holdet.
Nedenunder har jeg forsøgt mig med et kort referat fra de enkelte kampe. Maribospillerne er nævnt først og resultaterne kommer i kronologisk rækkefølge.
Bræt 8: Matthias Rasmussen- Henrik Steen Jensen (slut 13.05)
Matthias, der i år er ny spiller
på holdet, han har dog spillet nogle kampe som reserve tidligere, så debut var der ikke tale om. Matthias er gået meget frem det sidste års tid og angreb Faxes Henrik S Jensen hårdt fra start. Og efter godt 1 time var Henriks
forsvar faldet sammen og Matthias bragte hjemmeholdet foran. 1-0
Bræt 4: John Kristensen-Tim Wagner (slut 14.20)
Det blev en lige åbning på bræt 4, og der skulle gå et par timer, inden John fik et lille overtag og pressede på. Presset gav en bonde, og da Maribospilleren samtidig fik sig en fribonde. Resten af partiet var teknik at føre fribonden mod mål. Dermed endnu et point til Maribo 2-0
Bræt 5: Gert Sørensen-Bjørn Johannsen (slut 14.45)
På bræt 5 havde hjemmeholdet en debuttant i Gert S, som tidlige har spillet skak i det nordsjællandske. Temaet på bræt 5 var det samme som i ovennævnte parti. Nemlig at Maribospilleren havde en merbonde, da de gik ind i slutspillet. Det var Gert dygtig til at udnytte og dermed endnu et point til Maribo 3-0
Bræt 7: Gert Hansen-Erik Levin Hansen (slut 14.45)
På bræt 7 sad to rutinerede spillere over for hinanden. Gert var tæt på at få fanget sin dronning, men ved hjælp af et springeroffer lykkedes det Gert at redde ”majestæten”. Erik så ud til at have den bedste stilling, men Gert kæmper jo altid godt, og da Erik løb tør for ideer tilbød han remis, hvilket Gert fornuftigt accepterede. 3½-½
Bræt 1: Henning Nielsen-Thomas Kjær (slut 15.45)
På topbrættet kæmpede Thomas flot mod Henning og havde længe en lige stilling. Men til sidst slog Hennings store spillestyrke og kreativitet i gennem. Henning afgjorde hermed holdkampen til Maribos fordel selvom, der stadig var 3 partier i gang.. 4½-½
Bræt 6: Kim Alex Olsen-Knud Jakobsen (slut 15.45)
Den sidste nye spiller på Maribos 1.hold var Kim, der på bræt 6 mødte et af Faxes store talenter Knud. Det blev et spændende parti, hvor der vist var chancer til begge sider. Og da Knud tilbød remis for tredje gang, tog Kim imod i en noget dårlige stilling. Så her var heldet vist med hjemmeholdet. 5-1
Bræt 3: Henrik S. Jensen- Theodor Gisli (slut 16.25)
Henrik fik med de hvide brikker spillet et fint parti, hvor han længe var foran med en kvalitet.
Theodor kæmpede dog flot, så det tog en rum tid for Henrik at bogføre gevinsten. Men da han fik en ny dronning havde Theodor set nok. 6-1
Bræt 2: Jens Mott-Ohran Alic (slut 16.45)
Som sædvanlig fristes man til at skrive, var det Jens Mott, der var involveret i dagens længste parti.
Meget længe var partiet lige, men da Jens fik sin konge med i angrebet, var det kun et spørgsmål om tid, hvornår sejren kunne bogføres. Ohran kæmpede fint, men da Jens havde forvandlet til dronning, gik der ikke lang tid, inden Jens fik lov til at sætte mat. 7-1
Dermed en fin start for Maribo, der i mesterrækken i næste runde skal spille lokalopgør mod Guldborgsund, der er et fusionshold af Nykøbing F- og Sydøstlollands skakklubber. Referent John Kristensen
Mesterrækkekamp Maribo- Faxe 2
Årets sidste holdkamp blev spillet i Haslev, hvor 3 af de 4 holdkampe blev spillet. Maribo manglede Faxe 2, som var et af mange hold, der kæmpede for
at undgå sidstepladsen i Mesterrækken.
Herunder lidt fra de enkelte kampe i kronologisk rækkefølge.
13.30 Carsten Nielsen- Søren Sørensen
Carsten mødte på bræt 6 Faxes højest ratede spiller Søren, der normalt ikke har spillet for Faxe 2.
Carsten fik dog godt fat og efter at have fået tårn og dronning ned foran Sørens kongestilling, var der kort proces og et hurtigt point til Maribo 1-0
13.50 Gert Hansen- Michael Adrian
Gert fik på bræt 5 en forholdsvis lige stilling, og da Michael tilbød remis, accepterede Gert efter en kort overvejelse. ½-½
14.25 Finn Kristiansen – Bjørn Johannsen
Finn havde mødt Bjørn for kort tid siden i A-rækken. Finn havde revanche til gode og efter en lige åbning, gik det galt for Finn. Han overså, at han ikke kunne tage en bonde, uden at det kostede en løber. Derefter var det opad bakke for Formand Finn, og han valgte at strække våben efter næsten 2½ times spil. 0-1
14.30 Matthias Rasmussen- Erik L Hansen
Også på bræt 8 var der en gentagelse fra en kamp i A-rækken, Matthias havde vundet i A-rækken og dagens kamp var meget omskiftelig. Matthias mistede en løber men fik et par bønder for den + at Eriks kongestilling var pivåben. Det udnyttede Matthias flot til at skakke sig til et tårn og dermed en ny sejr til Matthias mod Erik. 1-0
15.10 Jens Mott – Ohran Alic
På bræt 3 skete der en sensation Jens blev ikke sidst færdig! Men ellers spillede Jens et flot parti, hvor Ohran også kæmpede fint. Men da Jens havde vundet et tårn, var det kun et spørgsmål om tid.
Til sidst lykkedes det at opsætte en mat for Jens 1-0
15.10 Henning Nielsen – Bo H Larsen
Samtidig med at det ovennævnte parti blev afsluttet, blev partiet på bræt 1 også færdig. Henning havde i midtspillet vundet en let officer, og med Hennings store spillestyrke, måtte Bo snart kapitulere 1-0
15.15 John Kristensen – Tim Wagner
På bræt 4 var det et meget lige parti og da Tim fik afbyttet Johns farlige løber, var fordelen på Tims side. Men mere end remis kunne det ikke blive for nogen af parterne. ½-½
15.30 Henrik S Jensen – Thomas Kjær
Også på bræt 2 var det et meget lige parti og i slutspillet blev alle veje frem lukket af for begge parter, så endnu en remis var umulig at undgå. ½-½
Hermed blev det en sejr på 5½-2½ til Maribo., hvilket må betyde at holdet lander på en 3.plads, hvilket må siges at være godkendt. Topscorer blev Jens Mott med 5 point af 7 mulige uden nederlag.
Referent: John Kristensen
Referat af Mesterrækkekamp mellem Maribo 1 og Faxe 1.
I sæsonens næstsidste runde skulle Maribos mesterrækkehold op mod rækkens klart bedste hold Faxe 1. Heldigvis for Maribo havde Faxe nogle afbud, så det lignede mere en lige kamp, som dagens dommer (Henning Jakobsen) startede præcis kl. 12.00.
Herunder kommer lidt i kronologisk rækkefølge fra de enkelte kampe; med Maribospillerne nævnt først.
13.15 Carsten Nielsen- Knud Jacobsen
Carsten mødte med de hvide brikker en af Faxes unge talenter Knud. Partiet var lige så længe, det varede, og da Knud efter lidt mere end en times spil tilbød remis tog Carsten imod tilbuddet. ½ -½
14.00 Gert Hansen- Theodor Gisli Sigurlidason
Gert fortsatte sin gode stime på mesterækken og fik efter en lige åbning pludselig overtaget i partiet og efter et par timer, måtte Theodor strække våben, og Gert skaffede dagens første afgørelse. 1-0
14.55 John Kristensen – Kim Mikkelsen
John havde efter åbningen en lille fordel, da Kim havde fået en isoleret svag bonde. Men holdleder John led pludselig af ”skakblindhed” og troede, at det var tvunget at give dronningen for et tårn og en springer. Derefter var fordelen på Kim side og, han omsatte det fortjent til et helt point. 0-1
15.10 Matthias Rasmussen- Brian Rosenberg
Matthias, der hidtil har spillet en flot holdturnering, kom i dag i skakligt uvejr efter, at han valgte at bytte 2 lette officerer af for tårn og bonde. Matthias kæmpede længe godt, men til sidst måtte han strække våben, og Brian kunne dermed bringe Faxe foran i holdkampen. 0-1
15.25 Henrik S. Jensen- Bent Petersen
I et omskifteligt parti, hvor begge spillere på et tidspunkt havde store fordele, endte partiet ud i et slutspil hvor Henrik havde tårn + 4 bønder mod Bents springer, løber og 3 bønder. Så da begge spillere på skift tilbød remis, blev dette naturligvis også resultatet. ½-½
15.55 Henning Nielsen- Lars Christensen
Også dette parti var spændende og omskifteligt. Henning stod bedst efter åbningen. Men senere var fordelen vist skiftet over til Lars’ side. Henning fandt dog nogle ressourcer i slutspillet, så også dette parti endte i en remis. ½-½
16.00 Claus Schmidt- Martin S. Andersen
Claus kom fint fra start i dagens parti på bræt 5 med de sorte brikker, men Claus blev ifølge ham selv træt efter 2-3 timers godt spil og fordelen gled langsomt over på Martins side. Efter ca. 4 timers spil kunne Martin sikre Faxes endnu et brætpoint. 0-1
16.30 Jens Mott- Kaj Johannsen
Som sædvanlig var det Jens fra Maribo, der var impliceret i dagens længste parti. Jens kæmpede sig flot til en remis selv om han gik ind i et slutspil med 2 bønder mindre. Men da Jens havde erobret den ene bonde, var stillingen ikke til andet end remis. ½-½
Samlet en 5-3 sejr til det suveræne tophold fra Faxe, som stadig ligner en klar oprykker til 2.division.
Der mangler stadig en enkelt runde, hvor Maribo skal møde Faxes 2.hold.
Referent John Kristensen
Referat Holbæk 2- Maribo 1 i Mesterrækken.
Sæsonens 5. kamp blev spillet i Haslev, hvor modstanderen var Holbæk. Samtidig spillede Faxe1 mod Dianalund og Faxe 2 mod Slagelse, så der var nok at kigge på.
Både Holbæk og Maribo var ramt af afbud, men som sædvanlig blev det en lige og spændende kamp mellem de to hold. Nedenunder er der skrevet lidt om de enkelte partier i kronologisk rækkefølge. Tidspunktet ved kampen er, hvornår partiet blev afsluttet.
13.05 Matthias Rasmussen- Mikkel Bræstrup
Matthias spillede et flot angrebsparti, der var afsluttet på en god time. Matthias afsluttede med at ofre et tårn på f6-bonden. Mikkel kunne dårligt slå bonden, da han så ville vælge mellem dronningetab eller at blive sat mat. 1-0
13.15 Daniel S. Jensen – Kjell Johannesen
Kort efter var næste parti allerede afgjort..Daniel, der fik debut i Mesterrækken, var kommet i ”menneskehænder” mod den rutinerede Holbækspiller Kjell. Daniels kongestilling var pivåben og hvad værre var, han var også kommet bagud i materiel, så Kjell udlignede hurtigt for Holbæk 1-1
13.25 Henrik S. Jensen – Villy Damsbo
Endnu et hurtigt parti. Ved træk 11 tilbød Villy remis og efter kort betænkningstid tog Henrik mod tilbuddet i en helt lige stilling ½-½
14.25 Finn Kristiansen – Vincent Videbæk
Formand Finn røg ind i et af Holbæks unge talenter Vincent. Vincent gik til makronerne og spillede kongegambit. Finn forsvarede sig dog fint, men pludselig gik Vincents angreb igennem og Finns mistede først en bonde og lidt senere den næste. Så var det tid til at kapitulere. 0-1
14.50 Henning Nielsen – Erling Bruun
På bræt 1 var det et rigtig ”Henning” parti med kongeangreb og to åbne kongestillinger. Henning så dog udefra ud til at have mest styr på stillingen. Så til sidst måtte Erling opgive, og stillingen i holdkampen var dermed lige igen. 1-0
15.45 Gert Hansen- Slobodan Radovic
Partiet på bræt 5 så længe lige ud og Gert havde afslået et tidligt remistilbud fra Slobodan. Men pludselig var partiet vendt i midtspillet uden, at referenten havde set, hvad der var sket. Men fakta var at Slobodan havde materiel fordel og så ud til at skulle vinde partiet. Gert fik dog en chance mere og kunne have lavet en evig skak, men den udnyttede han desværre ikke. Så Holbæk kom foran igen. 0-1
15.50 John Kristensen-Jens Sørensen
Partiet var meget lige lang tid. Dramaet kom da Jens, troede han var ved at tabe en bonde, da han havde sat kongen et sted, han helst ikke ville stå på. Men det var John, der mistede koncentrationen og i næste træk glemte at lave den rigtige trækfølge, der ville give ham fordel. Så nu var det Jens, der i stedet vandt en bonde og senere partiet. 0-1
16.15 Jens Mott- Søren Kühnrich
Jens var vanen tro den Maribospiller, der blev sidst færdig. Jens spillede mod Holbæks formand Søren. Det blev som nævnt et langt og spændende parti. Jens var i slutspillet foran med en bonde, således at han havde 2 bønder mod Sørens ene. Men Jens valgte vist en forkert fortsættelse, så ledes at begge spillere fik en dronning og spillet var dødt remis. ½-½
Samlet blev det dermed sejr til Holbæk på 5-3 og inden de sidste 2 runder i Mesterrækken er der kun en ting, der er soleklart. Nemlig at Faxe 1 løber med 1.pladsen og dermed oprykning til divisionen. Maribos næste kamp er mod netop Faxe 1 søndag den 3/4. Referent John K
Referat Mesterrækkekamp mod Køge.
Efter en lang Coronapause, kom der gang i Mesterrækken igen. Maribo skulle hjemme tage mod Køge. Vi havde afbud fra Henning Nielsen på førstebrættet, da det nu er Hennings tur til at træffe kendskab med frøken Corona. Kampen blev sikkert ledet af Finn K, som var spillende dommer.
Jeg prøver at skrive lidt fra de enkelte kampe, dog må jeg indrømme, at jeg var lidt presset i mit eget parti, så det er absolut ikke alt jeg har set. Maribo er nævnt først herunder.
Henrik var under pres på det svære førstebræt og kom bagud med en bonde. Men Henrik, der netop er blevet ny klubmester i Maribo, er sej og fik kæmpet sig tilbage og trods en bonde nede måtte Klaus indstille sig på remis. ½-½
Jens var som sædvanlig ude i et langt parti. Temaet i slutspillet var en stærk springer mod en svag løber. Heldigvis for hjemmeholdet havde Jens springeren og da Bjarne havde fået buret sin løber inde i hjørnet, var det kun at vente på de to fribønder som Jens havde skaffet sig med springeren, skulle afgøre partiet. Så Bjarne kapitulerede. 1-0
Det blev også et forholdsvis langt parti, hvor partiet længe var meget lige, men pludselig var det samme tema, som i ovennævnte parti. Denne gang var det dog Køgespilleren, der havde den gode springer. John valgte klogt at give en bonde midlertidigt, hvilket gjorde at slutspillet var remis.
½-½
Claus spillede hvid på bræt 4, men noget gik galt, fordi det var Virginija, der efter åbningen havde den mest aktive stilling og havde angreb mod Claus ' konge. Jeg fik ikke set afslutningen, men pludselig havde Claus opgivet og dermed det første hele point til Køge. 0-1
Gert gik frisk til sagen med en af hans farlige åbninger og kom vist godt ud af åbningen med de sorte brikker. Han mente dog selv bagefter, at han havde været lidt heldig med at konvertere stillingen til sejr. Men godt at se, at Gert har fået sin ”giftighed” tilbage. 1-0
Kim fik i dagens kamp debut på Mesterrækken, efter han er flyttet til Lolland fra Nordsjælland.
Kim mødte et af Køges store talenter den 11årige Anna Sofie. Stillingen var meget længe helt lige og Kim fik ikke meget ud af sin hvide åbning. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke så afslutningen af dette parti men pludselig stod Anna Sofie med sejren. 0-1
På bræt 7 spillede Finn mod Hovedkredsformand Niels Steen. Det blev dagens korteste parti, da Finn tog mod et remistilbud efter et par timers spil. Finn havde nok stået en smule bedre, men remis var fint. Han havde jo også travlt med at være dommer. ½-½
På bræt 8 var der rigtig drama. Stillingen skiftede karakter mange gange undervejs i partiet. Matthias stod klar bedst efter åbningen med en bonde mere. Men en blanding af fejl og flotte træk gjorde at stillingen skiftede ofte. Til sidst var det nok fair nok, at det blev et halvt point til hver, selv om begge spillere sikkert også er skuffede over ikke at vinde. ½-½
For den opmærksomme læser giver det et samlet resultat på 4-4, hvilket må siges at være acceptabelt. Næste kamp spilles om 14 dage i Haslev, hvor modstanderen dog er Holbæk.
Referat Mesterrækken Slagelse – Maribo
Til årets første udekamp var der på forhånd afbud fra Steen D. Jensen, men da Carsten kort før vi skulle køre mod Slagelse også meldte
afbud, kunne det desværre ikke lade sig gøre at få en reserve med, så vi stillede op med blot 7 spillere.
Heldigvis var resten af holdet i humør til at byde det stærke Slagelsehold kamp på trods af at stillingen
var 1-0 til Slagelse fra start.
Jeg prøver at skrive lidt fra de 7 kampe, der blev spillet. Denne gang ikke i kronologisk rækkefølge.
Holdene stillede op som nedenstående med Maribo nævnt først.
1.bræt
Henning Nielsen – Søren Dyberg Larsen
Henning havde hvid på bræt 1 og fortalte inden kampen, at han havde en god statistik mod Søren.
Det blev et spændende parti, hvor Henning kom foran med en bonde, men Søren
pressede godt på og efter et par ”fodfejl”, måtte Henning give en kvalitet. Men derefter lykkedes det Henning at få sin d-bonde så langt frem at det ikke gjorde noget, at han måtte ofre en løber mere. Flot afslutning
af Henning. 1-0
2.bræt Henrik S. Jensen – John Heidelbach
Henrik havde sort på bræt 2. Ude fra så partiet meget lige ud, og da Henrik tilbød sin modstander remis, blev det accepteret.
½-½
3.bræt Jens Mott – Lars Jørgensen
Jens og Lars kom ind i et ulige farvet løberslutspil. Lars havde dog en bonde i overskud.
Men det var vist svært at få noget ud af overvægten,
så Lars tilbød remis, hvilket Jens ikke var sen til at acceptere. ½-½
4.bræt John Kristensen – Hans L Rasmussen
Hans spillede et fint parti, og da John
spillede et par unøjagtige træk, var Hans ikke sen til at fortjent udnytte fejl disse til at vinde partiet. 0-1
5.bræt Gert Hansen – Henning Pedersen
Gert og Henning er gamle soldaterkammerater
fra Gedser. Gert fortalte inden kampen, at under soldatertiden havde de to spillet mange partier. I følge Gert havde Henning den gang overhånden for det meste. I dagens parti havde Henning også tidligt fået overhånden i partiet
ved at vinde en officer. Men de gamle soldaterkammerater havde et hyggeligt gensyn, hvor Henning nok hyggede sig mest over det skakmæssige. 0-1
6.bræt Finn Kristiansen – Villy Lindskov
Finn
havde en svær stilling mod rutinerede Villy, der havde fået to samlede bønder op på 6.række og true Finns stilling. Men Finn fik lavet en flot springermanøvre, der vandt den ene af de farlige bønder. Det blev dagens
længste parti, hvor alle ting skulle forsøges, inden det ebbede ud i en remis.
½-½
7.bræt Henning Jakobsen – Kurt K Laursen
Henning spillede et flot parti, han var meget underratet. Men det lod
han sig ikke forstyrre af, og da Kurt ikke fik udviklet sin dronningefløj, blev det spil til et mål. Flot sejr til Henning. 1-0
Dermed blev det samlet et knebent nederlag til Maribo på 3½-4½, hvad man godt kan være tilfredse med, især på grund af det manglende 8.bræt. Næste kamp er i det nye år ( søndag den 16/1) mod det suveræne tophold Faxe 1.
Glædelig jul og godt nytår
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Referat af Mesterrækkekamp Maribo- Næstved 2
I 2.runde i Mesterrækken skulle vi op mod Næstveds divisionsreserver. Det var forventet at hjemmeholdet var knebne favoritter, men det er jo ikke altid
til at regne med. Klokken 12.00 var alle klar ved brætterne og efter spillende kampleder Finn Kristiansens tale kunne kampen gå i gang.
Som sædvanlig i mine referater går jeg kronologisk gennem de enkelte kampe. Tidspunktet ud
for kampen er det tidspunkt, hvor spillet var afsluttet.
13.00 Gert Hansen – Peter Sander
Gert havde de hvide brikker mod Næstveds Peter Sander og kom godt fra start med en aktiv og lovende stilling.
Men der gik kun 1 times tid så havde Gert efter et par fejl tabt partiet og dermed havde Næstved bragt sig foran 0-1
13 55 John Kristensen – Michael Neuks
John havde også hvid og
efter en lige indledning lykkedes det John at få sin løber ned i Michaels stilling. Den blev en vigtig brik i det kongeangreb som flåede sorts stilling op. Michael gav op lige inden, der skulle spilles slutspil med tårn og 3 bønder
til Michael og løber, springer og 5 bønder til John + ikke mindst en aktiv konge. Hermed var der udlignet i holdkampen 1-1
14.25 Finn Kristiansen- Bent Caspersen
Spillende kampleder Finn havde også tid og overskud
til at spille et godt spil skak. Finn kom ind i slutspillet med en springer + 4 bønder mod 4 bønder. Problemet for Finn var at springeren ikke kunne reddes hjem. Men smart fandt Finn på at lade den stå i slag og mens Bent skulle gå
over at tage springeren kunne Finn med sin konge gå på hugst hos modstanderens bønder. Dermed gik Maribo i spidsen 2-1
14.25 Matthias Rasmussen -Jens Engelstoft
Næsten samtidig
blev partiet mellem Maribos unge talent Matthias og Næstveds rutinerede Jens Engelstoft afgjort. Matthias spillede et fint parti, hvor han først vandt en kvalitet og senere i slutspillet snuppede en springer mere. Efter det havde Jens fået
nok og dermed vandt Maribo et spil mere 3-1
14.45 Claus Schmidt – Frida B Hagen
Frida som er Næstveds 7 årige stortalent spillede et flot parti mod Maribos rutinerede Claus
Schmidt. Claus mente selv efter partiet, at Frida længe havde stået bedst, men efter et par småfejl var spillet vendt og Claus med sin større rutine slog til, da han fik chancen og sørgede for endnu en hjemmesejr.
4-1
14.50 Jens Mott- Jan Ambirk
På 3.brættet blev der gået til vaflerne. Der blev byttet af så Jens for sin dronning fik 2 tårne + en let officer. Da Jens samtidig også havde to giftige fribønder,
som var kommet langt frem, var det klart at partiet kun kunne gå til Maribo også. Det eneste overraskende var at Jens ikke var sidst færdig i dagens parti! 5-1
15.15 Henrik S. Jensen – Richard
Roos
På bræt 2 var der tale om et meget lige parti hvor begge spillere havde tårn + 2 springere samt 4 bønder hver. Så da der blev foreslået remis, var man enige om dagens eneste pointdeling. Dermed var Maribo i spidsen
5½-1½
15.35 Henning Nielsen – Andreas S Hagen
I dagens sidste parti var Henning oppe mod Andreas Skytte Hagen, som er IM. Henning spillede mere forsigtigt end han plejer. Han var længe i stand til at holde
stillingen forholdsvis lige. Men i partiets fjerde time lykkedes det Andreas at vinde en officer fra Henning og kort efter måtte Henning strække våben. 5½-2½
Men alt i alt en fin start for Maribo
i Mesterrækken med 2 sejre. Næste kamp er ude mod Slagelse, så det bliver nok sværere. Kampen spilles søndag den 12/12.
Referent John Kristensen
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Kort referat fra holdkamp i A-rækken i Køge den 23. november 2021
Bræt 1.
Gert var meget aggressiv, men Køge-spilleren forsvarede sig bravt, og de to enedes hurtigt om remis.
Bræt 2.
Her gik det endnu
hurtigere.
Maribos formand havde ”fornøjelsen” af at møde Køges formand, men Finn K. lagde ud med en grov fejl i åbningen, hvorved Køge-formanden fik et stærkt angreb, som hurtigt resulterede i Køge-sejr.
Bræt 3.
Det så længe ud til, at Peter ville klare ½ point til Maribo, men den unge Køge-spiller viste sit slutspilsformat, hvorfor Peter – efter et langt parti – måtte strække våben.
Bræt
4.
Da jeg sidst så på Kelds parti, var jeg helt overbevist om, at det ville ende i remis, men – som Keld bagefter sagde – en dum fejl ødelagde det hele.
Bræt 5.
Henning J. stod ret godt i slutspillet, men
en tårnflytningsfejl resulterede i, at mindst en remis gik fløjten.
Bræt 6.
Daniel viste sit slutspilsformat, hvorfor Køge-spilleren til sidst måtte give op efter et langt lige parti.
Redaktør bemærkning:
Daniel er kun reserve, men den eneste med maximum point på Maribo 2
Bræt 7.
Finn Fjeldhøj var i store problemer, men fik Køge-spillerens konge ud på brættet og reddede ½ point hjem til Maribo.
Bræt
8.
Kristian spillede meget aggressivt og fik ret hurtigt tvunget Køge-spilleren i defensiven. Heldigvis overså Køge-spilleren et afværgetræk, hvorved dennes mat var uundgåelig.
Referent: Finn Kristiansen
Referat Mesterrækken Maribo – Dianalund
Årets Mesterrække startede med en hjemmekamp mod Dianalund. Det er altid spændende at se, hvordan holdene stiller op i den nye sæson. Ud fra ratingtallene var vi favorit til at vinde med omkring 6-2, men det er jo ikke altid kampene går, som Dr. ELO spår.
Med formand Finn som spillende dommer var den tjans i gode hænder. Jeg prøver kronologisk at beskrive, hvad der skete i løbet af kampen. Der er dog sikkert meget, jeg enten ikke har set eller forstået rigtigt, så det må læseren bære over med! Herunder lidt fra de enkelte kampe med Maribospillerne nævnt først. Tidspunktet der står først er sluttidspunktet på partiet.
13:35 Henrik S Jensen- Jens Nielsen
På bræt 2 blev der spillet siciliansk. Henrik kom klart bedst ud af åbningen med to stærke fremskudte centrumbønder
og allerede efter træk 13 måtte Jens strække våben, da Henrik skakkede sig til en springer. 1-0 til Maribo
14:40 Henning Nielsen- John Christensen
På bræt 1 havde Henning sort mod Dianalunds
holdleder John Christensen. De har efterhånden mødtes en del gange med vist nok skiftende resultater. Begge spillere gik hårdt til hinanden, så det stod hurtigt klart, at det ikke skulle være en ”stormesterremis”.
Henning fik efterhånden overhånden og efter knap 3 timer spil var spillet slut med endnu en hjemmesejr. 2-0 til Maribo
14:40 Carsten Nielsen- Flemming Christensen
Næsten samtidig som Hennings parti afsluttede
Carsten sit parti mod Dianalunds Flemming Christensen. Jeg må indrømme, at jeg ikke så afslutningen. Men tidligere i partiet var det tydeligt at se, at Carsten stod klart bedst. Så fin sejr til Carsten og dermed 3-0 til
Maribo
14:45 John Kristensen- Bruno Sørensen
Brunos første kommentar, da han så mig var. ”Nu skal jeg vel ikke møde dig igen”. Sjovt nok blev det tilfældet. Stillingen i partiet var længe
lige, indtil John fik en farlig springer ned i Brunos stilling. Og da Bruno stod over for valget at miste dronningen eller at gå mat, valgte han at opgive.
4-0 til Maribo
Med 4 partier var jeg ude at analysere mit parti sammen med Bruno den næste ca. halve time. Jeg vurderede inden, at jeg gik ud, at Jens, Finn og Claus havde lige stillinger, mens Gert havde stor fordel.
Men uha meget kan ske på en halv time :)
15:15 Finn Kristiansen- Kurt Hansen
Da jeg kom ind i lokalet efter endt analyse, var Finn og Kurt ved at stille brikkerne op efter endt parti. Og Finn havde desværre overset et vigtig detalje så fra en lige stilling var partiet pludselig tabt. Hermed kom Dianalund på tavlen.
4-1 til Maribo
15:20 Gert Hansen- Hin Keung Lin
Finn var ikke den eneste Maribospiller, der havde sat en god stilling over styr. Gerts solide fordel var pist væk og ikke nok med det. Han stod klart til tab og dermed kunne Hin
reducere for Dianalund til 4-2 til Maribo
16:20 Claus Schmidt- Richardt Jørgensen
På bræt 5 var der pludselig også klar fordel til Dianalund og efter nogle afbytninger var der godt nok uligefarvede
løbere, men Richardt havde to samlede fribønder i overskud. Heldigvis for Claus og Maribo lykkedes det ham at snuppe en af bønderne. Hvorefter de uligefarvede løbere skaffede Claus dagens første remis. 4½-2½
til Maribo
17:00 Jens Mott- Brian Olsen
En ting ved man, når Jens er på holdet, der er stor sandsynlighed for at han er sidst færdig!
Efter et langt parti var Brian foran med en bonde, da de gik ind i slutspillet. Men Jens er en sej og udholdende spiller og fik vundet bonden tilbage først. Senere i slutspillet fik Jens smart en gevinstlignende fordel. Dog for at smide den væk igen. Så remis blev resultatet og dermed 5-3 til Maribo i sæsonpremieren.
Næste kamp er også på hjemmebane nemlig søndag den 21/11 mod Næstved 2.
Referent: John Kristensen
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Fra kampen i går på Møn i B - Rækken
Daniel mødte Troels på førstebrættet. Spillet så lige ud i begyndelsen,men det lykkedes efterhånden Troels at få klemt Daniels
officerer ogfik derved overtaget, og så stod der 1-0 til Møn.
På bræt 2 mødte Finn Fjeldhøj Lars Blach, der udnyttede sine chancertil at sikre sig et par bønder. Trods ihærdige
anstrengelser lykkedes detikke Finn at finde nøglen til at få Lars', solide terrænovervægt til at vakle.
På trediebrættet fik Kristian undervejs i spillet mød Bøje Hansen enkvalitetsgevinst,
men hvad der for Kristian nu tegnede lovende, endte istedet med et stærkt modspil fra Bøje. På et tidspunkt fik Kristian dog heveten stærk løber frem, der gav problemer for Bøje og det blev afgørendefor
kampen.
Asger mødte Møns nye Michael Matras. Michael fik, efter begges korterokader, lagt et flot angreb på Asgers kongestilling. Asger undgik atkongestillingen smuldrede helt, og fik arbejdet sig
ud af trængslerne, til enstilling med en lille overvægt. Michael havde dog mange gode chancer,men fik lavet en ærgerlig fejl, og så var kampen så godt som tabt.
Hilsen Asger
Nyeste kommentarer
01.08 | 16:37
Jeg har fået oplyst at klubben i 1949/50 havde 49 medlemmer. Det ...
22.05 | 19:12
Han vil være meget velkommen. På onsdag spiller vi noget u...
22.05 | 17:59
Hej Min mand og jeg er flyttet fra Færøerne til Lolland og da mi...
16.08 | 07:20
Henning Jakobsen har skrevet en rigtig fin pressemeddelelse...
Kontakt:
Maribo Skakklub
Spejdervænget 4
4930 Maribo
Formand Claus Schmidt
Mail:cvsskak@lightmail.dk
Mobil: 5018 9380
Webmaster: Henning Jakobsen
Mail: h.k.jakobsen@123dk.dk
Telefon: 5485 0970
Mobil: 5152 8170
Kasserer Peter Kristiansen
Mail: peter_kristiansen@mail.tele.dk
Mobil: 2169 2043