Referat Mesterrækken Sydøstlolland – Maribo 5.runde.
Der var i 5.runde dømt såvel lokalopgør og bundopgør i Kettinge Fritidscenter, så det var en vigtig kamp for begge hold. Vi
havde afbud fra holdleder Steen, så I må endnu en gang nøjes med et referat fra reserveholdlederen (John). Kampen gik i gang kl. 12.00 og der gik et par timer, inden de første afgørelser indtraf. Jeg skriver lidt fra de enkelte
kampe, der er sikkert mange detaljer, der er forbigået referenten, så er I advaret!
Hjemmeholdet er nævnt først i de enkelte kampe.
Kl.14.00 Henning Andersen
– John Kristensen ½-½
I partiet på bræt 4 mellem de to holdledere, var partiet vist hele tiden, indenfor remisgrænsen, og da Henning tilbød remis efter 2 timers spil, tog jeg efter lidt overvejelse
imod tilbuddet.
Kl.14.05 Jens P Petersen – Henrik S Jensen 0-1
På 3.bræt pressede Henrik fint på, og da Sydøstlollands formand Jens trådte forkert, var Henrik
ikke sen til at udnytte det og bragte dermed Maribo i front 1½-½
Kl.14.05 Knud Ole Olsen – Nicklas W Jørgensen 0-1
Næsten samtidig som ovennævnte parti sluttede
partiet på bræt 8, hvor Nicklas tidligt havde vundet en kvalitet. Derefter udbyggede Nicklas hele tiden føringen i partiet og til sidst havde Knud Ole set nok og opgav dermed partiet. 2½-½ til Maribo.
Kl.15.15 Michael V Nielsen – Henning Nielsen 0-1
Omtrent en time senere blev partiet på 1.brættet afgjort. Michael havde kæmpet godt men til sidst slog en af Hennings mange kreative ideer igennem. Så
da det kostede materiale opgav Michael.
Dermed 3½-½til udeholdet.
Kl.15.30 Kim Nielsen – Svend Erik Hansen 1-0
Sydøstlolland har i denne sæson fået
genaktiveret en af de gamle stærke Nystedkæmper; nemlig Kim Nielsen. Svend Erik til gengæld fik debut i Mesterrækken i denne sæson. Så der var lagt op til et spændende parti. Det blev det også. Kim gik ind et
materialemæssigt lige slutspil, men han havde den klart bedst bondestruktur. Det blev afgørende, at Svend Eriks bønder var spredt for alle vinde.
Så Svend E opgav og dermed reducerede SØL til 1½-3½.
Kl.16.25 Morten Døring – Carsten Nielsen ½-½
På bræt 6 var det et spændende og omskifteligt parti mellem de to gamle klubkammerater Morten og Carsten. Først
havde Carsten overhånden. Senere var Morten kommet ind i Carstens forsvarsstilling og stod dermed overlegent. Men Carsten forsvarede sig fint så partiet endte med pointdeling. 4-2 til MS.
Kl. 16.30
Sigurd Marthendal – Jens Mott 0-1
Jens fortalte efter partiet, at Sigurd var kommet bedst fra start, så på et tidspunkt følte han sig presset til at lave et offer, der vist ikke var helt korrekt, men da Sigurd ikke fandt
den bedste fortsættelse, så gik det alligevel. Da de var nået frem til slutspillet var der ingen tvivl, Jens ville vinde, da han havde nogle stærke fribønder. Hermed sejr til Jens og 5-2 til udeholdet.
Kl.16.35 Henning Mogensen – Gert Hansen 1-0
Dagens sidste afgørelse stod mellem de to rutinerede Henning M og Gert. Henning kom ind i slutspillet med en klar gevinststilling, men han havde svært ved at omsætte
den til sejr.
Til sidst lykkedes det og dermed reducerede han til slutresultat 3-5.
Dermed kunne vi sige tak for et altid hyggeligt møde med vores naboklub fra Sydøstlolland.
I stillingen kravlede vi op på en midterplacering
men med to runder endnu kan meget ske endnu.
Der mangler de to tophold Nykøbing S og Holbæk i de sidste to runder.
Næste runde spilles i Køge mod Nykøbing S søndag den 1/3.
Referent:
John Kristensen